Kvindernes frigørelse er en del af en megatrend, som i sidste ende vil føre til, at kvinder overtager magten i verden. Det mener den svenske professor Arne Jernelov, der i rapporten ”Amazonia - en fremtidig verden, hvor kvinder styrer” fremlægger sine opsigtsvækkende resultater
Kvindernes fremskridt på arbejdsmarkedet er blevet kaldt den stille revolution, fordi kvinderne lidt efter lidt har fået mere magt i løbet af de seneste hundrede år – ikke kun i Danmark, men også globalt. Tørre tal viser, at kvinder om få år ikke bare er bedre uddannet end mænd, men også i stigende grad indtager arbejdsmarkedet, bliver formuende og får magt og politisk indflydelse.
Det har den svenske professor Arne Jernolov skrevet en rapport om under overskriften ”Amazonia – en fremtidig verden, hvor kvinder styrer”. Her dokumenterer han, hvordan kvinder de seneste 100 år skridt for skridt har vundet terræn i forhold til mændene – og det i en sådan grad, at kvindernes voksende styrke nu kan kaldes en megatrend på linje med urbaniseringen.
Få visionære har fået øjnene op
For mange debattører og politikere er visionen for fremtidens samfund ligestilling mellem mænd og kvinder. Professor Arne Jernolov mener imidlertid ikke, at kvindernes fremskridt stopper der. Han tegner i sin rapport et fremtidsscenarie, hvor kvinder indtager langt de fleste magtbastioner og i sidste ende styrer verden.
Ifølge den svenske professor har mange debattører, forfattere og intellektuelle blikket så stift rettet mod ligestillingens utopia, at kun få har fået øjnene op for, hvor stor og kraftfuld en magtfaktor kvinder bliver i fremtiden – både politisk og økonomisk.
Forskellen mellem kvinder og mænd
I stort set alle kulturer og til alle tider har der ifølge professor Arne Jernolov levet nogle faste forestillinger om, hvad der er ”maskulint”, og hvad der er ”feminint”.
I flere tusinde år har ”Yin” og ”Yang” i Kina stået for det kvindelige og det maskuline. Også tilbage i vikingetiden var der en klar opfattelse af, at der var forskel på kvinder og mænd: Mændenes rolle var at tage på togt for at slås og plyndre, mens kvinderne blev ved den hjemlige arne og skabte godt naboskab. Af nyere dato er bestselleren ”Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus”, hvor forfatterens pointe er, at mandens selvtillid er direkte afhængig af hans evne til at skabe resultater, mens kvindens selvtillid er direkte afhængig af hendes evne til at indgå i nære relationer.
Talrige undersøgelser i EU-landene tegner det samme billede, idet både mænd og kvinder i EU-landene er enige om en lang række kønsspecifikke statements - blandt andet, at kvinder er bedre til at multitaske end mænd, at mænd er bedre til at holde fokus, at kvinder taler om deres problemer, mens mænd lukker sig inde i deres egen hule. Samtidig er det en generel forestilling blandt borgere i EU-landene, at mænd trives bedst i hierakier, mens kvinder trives bedst i flade organisationer, og at mænd er mere aggressive, mens kvinder er mere diplomatiske.
Der er derfor tradition for en fast forestilling om, hvordan henholdsvis mænd og kvinder er – uanset om forskellene udspringer af biologi eller af socialisering. Imidlertid kan disse forestillinger være under opbrud. I hvert fald udpeger Arne Jernolov en række stærke trends og tendenser, der alle peger i retning af, at kvinder i fremtiden får stadig større magt og indflydelse og ligefrem overhaler mændene.
Syv stærke trends skaber en megatrend
Professor Arne Jernolov bygger sine konklusioner om kvinder som megatrend på en række stærke tendenser, som vi her har kogt sammen til i alt syv globale trends:
1. Kvindefrigørelsen har styrket kvinders muligheder: Selv om der naturligvis er forskelle mellem kulturer, religioner og lande, har kvinder i mange lande generelt været undertrykt. Imidlertid har kvindebevægelsen haft stor betydning for kvinders rettigheder. Der er ifølge professor Arne Jernolov tale om en proces, hvor kvinder lovgivningsmæssigt har opnået stadig større ligestilling. Det er ikke sket fra den ene dag til den anden, men som en langstrakt proces. Nogle af landvindingerne er: Kvinders stemmeret, ret til at besidde ejendom, ret til at forlade voldelige ægtemænd, ret til fri abort, ret til prævention, ret til at tage en uddannelse, ret til at tjene sine egne penge.
2. Færre værktøjer til at undertrykke kvinder : Selv om udviklingen ifølge Arne Jernolov bestemt ikke er jævn over hele kloden, så har mænd stadig færre værktøjer til at undertrykke kvinder. Eksempelvis er hustruvold forbudt i stadig flere lande.
Samtidig har adgangen til abort og prævention i mange lande styrket kvinders frihed, idet moderskabet tidligere har været et fængsel for kvinder, hvor børnefødsler begrænsede kvinders personlige frihed.
Derudover er ligestilling kommet på dagsordenen i mange lande, for at undgå diskrimination af ”det svage køn”. Kvinders ret til at arve og besidde formuer har også styrket kvinder position og gjort kvinder mere selvstændige og uafhængige af mænd.
Kvinder har også fået ret til at uddanne sig, og flere fag slår dørene op for kvinder. Der er nu kvindelige politibetjente i mange lande – og vi ser stadig flere kvinder i politiet, militæret og i brandvæsenet.
Trenden er derfor ifølge den svenske professor krystalklar: Flere og flere lande gør det muligt for kvinder frit at vælge karriere efter deres eget hoved. Derudover er det i mange lande verden over accepteret, at kvinder tjener deres egne penge og arbejder uden for hjemmets fire vægge. Der er ifølge den svenske professor stadig meget at gøre globalt for at modarbejde undertrykkelsen af kvinder, men det er en stærk trend, som kun peger i en retning.
3. Kvinder bliver de bedst uddannede: Det startede med, at kvinder lidt efter lidt indtog lærerfaget. Derefter begyndte pigerne at klare sig bedst i de små klasser, og i dag oplever vi, at talentfulde og ambitiøse kvinder er i overtal på universiteterne. Den sidste bastion i undervisningssystemet er i toppen af universiteterne, hvor det stadig er mænd, der primært får titlen ”professor”.
Kvinder er i dag ikke blot i overtal på universiteterne. De klarer sig også bedre end mændene. Dermed er der en stærk trend i retning af kvindelig dominans, og også denne tendens er ifølge Arne Jernolov global, selv om der er udsving, og udviklingen foregår i forskellige tempi i forskellige lande.
4. Kvinders færdigheder bliver efterspurgt: Kvinder tjener mindre end mænd i alle de lande, hvor der føres en officiel statistik, idet kvinders gennemsnitsløn ligger på mellem 50 og 90 procent af mandens. Forskellen mellem mænd og kvinder er endnu større, når man ser på livsindkomsten, idet mænd arbejder i flere timer, får en højere løn og tager mindre barsel.
Til trods for dette er trenden klar: Den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder indsnævres globalt, fordi forskellene i uddannelsesniveau og branchevalg mindskes. Samtidig er der et politisk pres for ligeløn. Dertil kommer en stærk trend i retning af, at stadig flere af verdens kvinder går ud på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende.
Men samtidig bliver typisk kvindelige kvalifikationer stadig mere efterspurgte, hvilket ifølge den svenske professor viser sig, når man sammenligner jobannoncer i 1950’erne, 1970’erne og i dag.
- I 1950’ernes jobannoncer skulle medarbejderen være: ”Stærk”, ”sund”, ”ordentlig” og ”hæderlig”.
- I 1970’ernes jobannoncer skulle medarbejderen være: ”Ambitiøs”, ”selvmotiverende”, ”initiativrig”, ”kundeorienteret”.
- I dag ser vi følgende nøgleord i jobannoncerne: ”God til at samarbejde”, ”følelsesmæssigt intelligent”, ”serviceminded”, ”team player”, ”målrettet”.
Også jobannoncer i toppen af erhvervslivet tegner nu et billede af den succesrige leder som en person, der er god til at kommunikere, og som samtidig er en stærk netværker, en holdspiller, en leder og en strategisk tænker.
Disse kvalifikationer er traditionelle kvindelige dyder, hvilket giver kvinder gode kort på hånden. Samtidig er der et stærkt pres på virksomheder for at invitere kvinder ind i toppen af virksomhederne, hvilket yderligere forstærker efterspørgslen efter kvinder.
Mange virksomheder er derudover ved at få øjnene op for, at kvinder udgør deres største kundesegment. Dette er med til at gøre kvinder attraktive som medarbejdere og ledere ud fra en antagelse om, at kvinder er bedre til at sætte sig ind i kvinders drømme og behov, end mænd er.
Sidst men ikke mindst er kvinder attraktive som medarbejdere, da kvinder – som tidligere nævnt – uddanner sig og klarer sig godt i skolen som aldrig før. Kvinder er derfor topkvalificerede.
5. Den økonomiske magt skifter køn: Kvinders indkomst og formuer har traditionelt være lavere end mænds. Men også her oplever vi en stærk global trend i retning af, at kvinder bliver mere formuende. I USA ejer kvinder 50 procent af den private formue, mens tallet i Skandinavien er 45 procent. I EU-landene som helhed ejer kvinder 40 procent af formuen, mens det globale gennemsnit er 30 procent.
Årsagerne til at kvinder bliver stadig mere rige er blandt andre, at kvinder lever længere end mænd og får halvdelen af formuen ved skilsmisser. I Storbritannien har Centre for Economic and Business Research gennemført en undersøgelse, der viser, at kvinder i Storbritannien i dag ejer 48 procent af de private formuer.
Det tal vil stige til 60 procent i 2025. Dette britiske fremtidsscenarie er ifølge professor Arne Jernolov også sandsynligt i resten af EU og i Nordamerika, hvor den samme proces og de samme mønstre gør sig gældende.
6. Kvinder får politisk magt: I dag er det primært mænd, der sidder på den politiske magt. I nationale parlamenter er kvinder repræsenterer med 0 procent i lande som Saudi Arabien og Kyrgyzstan, med op til 49 procent i Rwanda og 47 procent i Sverige. I USA er andelen af kvinder 15 procent, i Rusland 10 procent og i Kina 20 procent. I EU-parlamentet sidder kvinder 30 procent af taburetterne. Men kvindernes manglende styrke i de nationale parlamenter betyder ikke, at kvinder ikke har stor politisk magt. Kvinder udgør flertallet af befolkningen i de fleste lande, og det giver kvinder magt.
Sagen er nemlig den, at politikerne ikke på længere sigt kan give flertallets interesser den kolde skulder. Derfor oplever vi, at lovgivningen over hele verden hele tiden bliver justeret til gavn for kvinderne – eksempelvis beskyttelse af voldsramte kvinder og kvinder, der bliver voldtaget m.v. Der er også trends i retning af at give husmødre de samme pensionsrettigheder som betalte medarbejdere og sikre bedre forhold til kvinder under barsel.
Der er således ifølge den svenske professor ingen tvivl om, at kvinder i stigende grad vil få politisk magt, idet de demokratiske systemer vil beskytte og gradvist forbedre rettigheder og privilegier for kvinder. Det er nemlig den eneste vej frem for de politikere, der ønsker at bevare magten.
7. Farvel til pigeaborter: I store dele af Asien, primært i Kina, Indian og Sydkorea, har mulighederne for at bestemme fosterets køn ført til, at pigefostre er blevet aborteret, fordi familierne foretrækker drengebørn. Abort af pigefostre er ikke begrænset til Asien, men finder også sted i blandt andet Armenien, Azerbaijan, Georgien, Hviderusland, Bosnien, Cypern og Serbien. Denne praksis har imidlertid medført en stor mangel på kvinder til mænd i den giftefærdige alder, hvilket gør kvinder til en attraktiv mangelvare.
Særlig stort er problemet i Kina, hvor etbarns-politikken har ført til, at der er et stort underskud af kvinder. Chinese Academy og Social Sciences har regnet sig frem til, at der inden for de næste ti år vil være mellem 30 og 40 millioner kinesiske mænd, som ikke kan finde en hustru. Det betyder, at en kvinde kan stille tårnhøje krav til sin kommende ægtefælle, mens mænd i højere grad må betragte sig selv om heldige, hvis de overhovedet kan finde en kvinde at gifte sig med.
DET STORE SPØRGSMÅL: Hvordan vil kvinder bruge deres magt?
Den stærke globale trend i retning af magt til kvinderne rejser naturligvis et spørgsmål om, hvad kvinderne vil bruge magten til. Ifølge professor Arne Jernolov findes der en lang række studier, som viser forskellene mellem mænds og kvinders præferencer – både når det gælder politik og privat forbrug. Selv om der naturligvis er tale om generaliseringer, tør han godt spå om, hvilken dagsorden, kvinder vil sætte, når de i fremtiden overtager magten:
- Tryghed på dagsordenen: Kvinder vil løbe færre risici end mænd. Sikkerhed og tryghed vil være på dagsordenen: Sikkerhed på gaderne og produkter, som er trygge at anvende, vil stå højt på kvindernes ønskeseddel. Samtidig vil der være fokus på pensionsordninger, der giver tryghed i alderdommen, mens udgifterne til militær sandsynligvis vil blive beskåret.
- Børn på dagsordenen: Omsorg for børn og gode skoler vil være en topprioritet i Amazonia.
- Sundhed på dagsordenen: Kvinder er mere optagede af sundhedsspørgsmål end mænd og er klar til at bruge flere penge både på det forebyggende og det helbredende arbejde. Kvinder forbruger flere sundhedsprodukter end mænd, trækker mere på det offentlige sundhedssystem og ønsker at bevare disse services.
- Ældre på dagsordenen: Kvinder er også mere optagede af, at ældre har det godt. Kvinder er mere indstillede end mænd på at bruge tid og penge på ældreomsorg.
- Miljøet på dagsordenen: Miljøet ligger også kvinder meget på sinde. Kvinder ønsker at mindske risikoen for miljøfarer, der går ud over sundheden og de kommende generationer. Kvinder bekymrer sig langt mere om den globale opvarmning end mænd og er villige til at bringe ofre for at stoppe den. Det samme gælder alle former for forurening. Samtidig ønsker kvinder i højere grad end mænd at beskytte dyre-, fugle- og planteliv.
- Kulturlivet på dagsordenen: I OECD-landene er kvinderne de største forbrugere af kultur, og kvinder er i langt højere grad end mænd interesserede i at bevare koncertsale, museer, biblioteker og gamle bygninger. Samtidig er kvinder mindre interesserede i infrastruktur som udbygning af veje, broer, havne og lufthavne, end mænd er. Et nyt sportsstadion og monumenter for krigshelte ligger også lavt på kvinders prioriteringsliste.
