CAND.POLIT, JOURNALIST OG STRATEGISK KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER
Kvinder er udnævnt til et globalt vækstmarked, og kvinders voksende økonomiske styrke betyder, at mange - både private og offentlige virksomheder og organisationer - nu og i de kommende år får brug for at gentænke alt fra produktudvikling til HR-politik, service, PR, kommunikation, markedsføring og branding for at få andel i vækstmarkedet
Strategisk kommunikation og branding
Jeg er
cand.polit. med speciale i konkurrencestrategi og har
Journalisthøjskolens tillægsuddannelse. Siden 1990’erne har jeg rådgivet
virksomheder, organisationer og enkeltpersoner i branding, PR og kommunikation
– herunder ministerier, forskningsinstitutioner og internationale
brands. Jeg har været kommunikationschef, presseansvarlig, redaktør og
rådgiver inden for både offentlig og privat sektor.
Powerkurser, foredrag og personlig gennemslagskraft
Gennem
mere end 20 år har jeg holdt kurser i personlig branding, assertion,
gennemslagskraft og medietræning – ofte i samarbejde med skuespillere,
psykologer, ledelseskonsulenter, stylister m.fl. Jeg startede Powerkvinderne i 2009 og på Powerkvindernes kurser
hjælper vi deltagerne med at finde deres personlige styrker og brænde
igennem som dem, de er. Jeg skræddersyr altid det enkelte kursus til
målgruppen.
Personlig powerrådgivning
Jeg tilbyder individuel
rådgivning og sparring til dig, der gerne vil stå stærkere som den, du
er, styrke din gennemslagskraft, udvikle dit personlige brand, starte
egen virksomhed, håndtere livsovergange eller tage næste skridt i
karrieren. Rådgivningen tilpasses altid den enkeltes værdier, styrker og
mål, og du er velkommen til at kontakte mig, uanset om du er topleder,
kunstner, tillidsvalgt, forsker, iværksætter eller noget helt sjette.
Forfatterskab og redaktørarbejde
Jeg har skrevet flere bøger – blandt andet Overskudskvinder (2025, med økonomiprofessor Nina Smith om hendes forskning), Mette Murer – jeg er jo bare mig (2021) og Pæne piger kommer i himlen – kloge kvinder vælger selv (2011, med Anita Mac). Den 29. august 2025 udkommer bogen Økonomisk vold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel. Jeg coacher også fagbogsforfattere og er redaktør på udgivelser om ligestilling, psykisk vold og samfundstemaer.
Womenomics og genderbranding
Jeg har siden 2009 arbejdet med womenomics - kvinder som motor for økonomisk vækst, og driver sammen med Via Christensen Genderwise.dk – et initiativ om strategisk genderbranding og inkluderende kommunikation.
Psykisk og økonomisk vold
I Powerkvindernes regi har jeg i 2015 startet Psykiskvold.dk og i 2022 Pengevold.dk.
Begge platforme arbejder for at synliggøre usynlige voldsformer og
styrke dem, der rammes. Jeg samarbejder med fagfolk og formidler viden
til både private og professionelle. Du kan følge Powerkvindernes side om
psykisk vold på Facebook og Instagram.
Privat
Jeg er mor til fire voksne døtre og bor i
Birkerød. Her mødes jeg ofte med kunder og samarbejdspartnere – for
eksempel på Café Alex, hvor der både er plads til faglig fordybelse og
kreative idéer.
Kontakt
Kontakt mig,
hvis du vil høre mere om, hvordan kvinder kan blive en vækstmotor for din
organisation - eller ønsker rådgivning om branding,
gennemslagskraft eller iværksætteri m.v.