/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE

fredag den 24. juli 2026

10 råd til erhvervslivet fra EU’s håndbog om kvinder, innovation og konkurrencekraft

I en ny håndbog peger EU’s innovationsorgan EIT på, hvordan virksomheder kan styrke innovation, konkurrencekraft og vækst ved at tænke køn og diversitet mere strategisk ind i alt fra teknologi, ledelse og investeringer til produktudvikling. Budskabet er, at diversitet ikke kun handler om fairness, men også om bedre forretning

EU’s innovationsorgan EIT samler i håndbogen Making Gender-Smart Innovation Happen en række konkrete erfaringer fra virksomheder, innovationsmiljøer, uddannelsesinstitutioner og acceleratorprogrammer i hele Europa. Håndbogen viser, hvordan organisationer kan arbejde mere strategisk med kvinder, diversitet og innovation som en del af deres konkurrencekraft.

Et centralt budskab i håndbogen er, at kønsligestilling ikke kun er et spørgsmål om repræsentation eller bløde værdier. Det handler om at integrere diversitet i hele innovationsøkosystemet - og om adgang til talent, bedre beslutninger, stærkere produkter og større markedsforståelse. 

Mange virksomheder overser stadig, hvor meget innovation de går glip af, når bestemte grupper systematisk er underrepræsenterede på områder som teknologi, ledelse og iværksætteri.

Selv om udviklingen går fremad, viser EU-håndbogen, at der fortsat er store skævheder i Europas innovationsøkonomi. Kvinder forsvinder gradvist gennem hele innovationskæden – fra uddannelse til investeringer og ledelse.

 


 

 

 

 

 

 

 

 
 
 

fredag den 8. maj 2026

Ny forskning: Ord som “kælling” afslører vores kønsnormer

De værste danske skældsord rammer langt oftere kvinder end mænd, viser ny forskning. Samtidig fungerer kønnede skældsord som redskaber til at regulere kønnenes adfærd - og forme forestillinger om maskulinitet og femininitet

Sprog virker måske uskyldigt. Ord flyver gennem kommentarfelter, skolegårde, arbejdspladser og middagsborde hver eneste dag. Men bag ordene gemmer der sig ofte nogle langt dybere mønstre. For skældsord handler om andet og mere end temperament. De handler også om magt, forventninger og forestillinger om køn.

Det fremgår af en forskningsartikel af seniorforskerne Marianne Rathje og Jørgen Schack. I artiklen præsenterer de en ny undersøgelse af kønnede skældsord i det danske sprog, som viser, at kvinder langt oftere end mænd rammes af nedsættende betegnelser. Artiklen er offentliggjort i maj-udgaven 2026 af Dansk Sprognævns nyhedsbrev Nyt fra Sprognævnet og bygger blandt andet på analyser af ord i Den Danske Ordbog, som udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

I både spørgeskemaundersøgelser og Den Danske Ordbog finder forskerne en klar overvægt af skældsord rettet mod kvinder. Faktisk udgør nedsættende ord om kvinder 60 procent af de kønnede skældsord blandt unge respondenter, mens ord rettet mod mænd kun udgør 12 procent. Samtidig viser undersøgelsen, at nogle af de mest brugte skældsord blandt unge fortsat er ord som “luder”, “kælling”, “so”, “bitch” og “smatso”.

Mønstret går igen uden for ordbøgerne. En rapport fra analysebureauet Analyse & Tal, hvor man har gennemgået hadtale på danske Facebooksider, viser, at 22 procent af alle hadefulde angreb handler om køn. Hele 73 procent af de kønnede hadefulde kommentarer retter sig mod kvinder, mens 27 procent retter sig mod mænd.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk 

 

torsdag den 16. april 2026

Tigermødre, talent og magt: Kvinders rolle i Kinas vækstøkonomi

NY BOG: Kvinder i Kina er i stigende grad højt uddannede og spiller en aktiv rolle på arbejdsmarkedet, særligt i de yngre generationer og i de større byer. Men adgangen til de øverste magtpositioner er stadig begrænset. Spændingen mellem fremskridt og tradition gør Kina interessant – også i et internationalt perspektiv.  

 

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk