Ny forskning: Ord som “kælling” afslører vores kønsnormer

De værste danske skældsord rammer langt oftere kvinder end mænd, viser ny forskning. Samtidig fungerer kønnede skældsord som redskaber til at regulere kønnenes adfærd - og forme forestillinger om maskulinitet og femininitet

Sprog virker måske uskyldigt. Ord flyver gennem kommentarfelter, skolegårde, arbejdspladser og middagsborde hver eneste dag. Men bag ordene gemmer der sig ofte nogle langt dybere mønstre. For skældsord handler om andet og mere end temperament. De handler også om magt, forventninger og forestillinger om køn.

Det fremgår af en forskningsartikel af seniorforskerne Marianne Rathje og Jørgen Schack. I artiklen præsenterer de en ny undersøgelse af kønnede skældsord i det danske sprog, som viser, at kvinder langt oftere end mænd rammes af nedsættende betegnelser. Artiklen er offentliggjort i maj-udgaven 2026 af Dansk Sprognævns nyhedsbrev Nyt fra Sprognævnet og bygger blandt andet på analyser af ord i Den Danske Ordbog, som udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

I både spørgeskemaundersøgelser og Den Danske Ordbog finder forskerne en klar overvægt af skældsord rettet mod kvinder. Faktisk udgør nedsættende ord om kvinder 60 procent af de kønnede skældsord blandt unge respondenter, mens ord rettet mod mænd kun udgør 12 procent. Samtidig viser undersøgelsen, at nogle af de mest brugte skældsord blandt unge fortsat er ord som “luder”, “kælling”, “so”, “bitch” og “smatso”.

Mønstret går igen uden for ordbøgerne. En rapport fra analysebureauet Analyse & Tal, hvor man har gennemgået hadtale på danske Facebooksider, viser, at 22 procent af alle hadefulde angreb handler om køn. Hele 73 procent af de kønnede hadefulde kommentarer retter sig mod kvinder, mens 27 procent retter sig mod mænd.

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk 

 

Tigermødre, talent og magt: Kvinders rolle i Kinas vækstøkonomi

NY BOG: Kvinder i Kina er i stigende grad højt uddannede og spiller en aktiv rolle på arbejdsmarkedet, særligt i de yngre generationer og i de større byer. Men adgangen til de øverste magtpositioner er stadig begrænset. Spændingen mellem fremskridt og tradition gør Kina interessant – også i et internationalt perspektiv.  

 

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk  

 

 

Womenomics i praksis: Analyse dokumenterer markant fremgang for kvinder i afrikansk politik

En analyse fra den tyske avis Deutsche Welle baseret på data fra Den Interparlamentariske Union viser, at flere kvinder får uddannelse, økonomisk selvstændighed og politisk indflydelse. Udviklingen understøtter en central womenomics-pointe om vækst gennem talentdiversitet

En analyse fra den tyske internationale medieorganisation Deutsche Welle, baseret på data fra Den Interparlamentariske Union (IPU), dokumenterer en tydelig strukturel udvikling: Kvinder får i stigende grad politisk indflydelse i afrikanske parlamenter. 

Det skriver Verdens Bedste Nyheder.

Ved årtusindskiftet udgjorde kvinder omkring otte procent af kontinentets beslutningstagere. I dag er andelen steget til over 20 procent, og flere lande ligger markant højere. Analysen peger dermed på en langsigtet bevægelse: Når kvinder får adgang til uddannelse og økonomisk selvstændighed, styrker det både demokrati og samfundsøkonomi.

Ifølge analysen hænger fremgangen tæt sammen med stigende uddannelsesniveau blandt kvinder. Flere kvinder gennemfører længere uddannelser og opnår dermed større økonomisk uafhængighed. Det ændrer incitamentstrukturer og øger kvinders mulighed for at engagere sig politisk og professionelt. Samtidig skaber kvindelige beslutningstagere synlige rollemodeller, som inspirerer yngre generationer til at deltage i politik og ledelse. Globaliseringen spiller også en rolle, fordi unge kvinder i stigende grad orienterer sig mod internationale forbilleder.

Analysen viser store forskelle mellem landene. Rwanda ligger i toppen med næsten 65 procent kvindelige parlamentarikere, blandt andet fordi landet har indført kvoter, der reserverer en andel af pladserne til kvinder. I Senegal og Sydafrika har politiske partier ligeledes arbejdet med strukturer, der sikrer en mere balanceret repræsentation. Institutionelle rammer kan dermed accelerere udviklingen, men analysen understreger, at uddannelse og økonomisk empowerment er de grundlæggende drivkræfter.

Kilde: Verdens Bedste Nyheder