/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Mænd
Viser opslag med etiketten Mænd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mænd. Vis alle opslag

tirsdag den 25. april 2023

Derfor opnår mænd med mørke personlighedstræk magt

Hvis du undrer dig over, hvorfor en mand som Putin, har fået så meget magt, så er det måske ikke Putin, du skal se nærmere på, men snarere det system, der har gjort det muligt for ham at nå til tops. Sådan lyder det fra politolog og forsker Brian Klaas, der i øjeblikket er på manges læber


 

 

 

 

 

 


Læs mit indlæg på LinkedIn >>

torsdag den 10. juni 2021

Advokatfirma ser ligestilling som en forretningsfordel

Et af landets største advokathuse, Bruun & Hjejle, bryder med en fasttømret praksis både i branchen og dansk erhvervsliv generelt og indfører op til 24 ugers betalt barselsorlov til fædre. Det skriver Finans.

Den nye barselsordning er et forsøg på både at skabe bedre medarbejdertrivsel men også større ligestilling mellem de mandlige og kvindelige ansatte, forklarer bestyrelsesformand Ole Spiermann. 

»Hovedparten af de jurastuderende er kvinder. Det vil sige, at mange af de dygtigste jurister nu og i fremtiden vil være kvinder. Og at prøve at hjælpe dem til at udfolde deres potentiale bedst muligt er en interesse både for dem, men selvfølgelig også for virksomheden. Og der er det her et skridt,« siger formanden. 

Kilde: Finans.dk

lørdag den 20. marts 2021

Mænd kan ikke lide at tabe til kvinder - og slet ikke, hvis de ikke er særlig dygtige selv

GAMING: Stadig flere kvinder er tiltrukket af gaming, men når kvinder møder ind i et onlineunivers, som dog stadig oftest består af mænd, er det ikke atypisk at de oplever nedladende eller sexistiske kommentarer på baggrund af deres køn.  

Torill Mortensen er lektor på IT-universitetet i København og har beskæftiget sig meget med kvinders position i gaming. Hun fortæller til TV2, at mange mænd ikke kan lide at tabe til kvinder. Det kan være en af årsagerne til, at kvinder bliver udsat for sexistiske og nedladende kommentarer online.

Ifølge Mortensen er de mænd, der bliver krænkende oftest dem, der ikke er dygtige nok selv. Forskningen viser, at mange ikke kan lide at tabe til kvinder. 

Løsningen på problemet kan findes ved producenten, mener Torill Mortensen, der udtaler til TV2, at den måde vi designer spil og fremstiller vores kultur på er afgørende. “Giver vi [spilleren] mulighed for at være en kvindelig helt eller transkønnet helt eller homoseksuel helt?” spørger hun. Hvordan man føler sig stærk i spillet er afgørende. 

Kilde: Esportmagasinet.dk

søndag den 17. januar 2021

Omsorg for mennesker og kloden skal være et prestigeprojekt

Mænd er både historisk og globalt i langt højere grad ansat inden for produktivt arbejde, mens kvinder i højere grad finder arbejde inden for det såkaldt reproduktive arbejde, altså børnepasning og generelle omsorgs- og plejefag. Denne forskel skal der ifølge forsker gøres op med

”Reproduktivt arbejde er ikke kun at føde børn. Det er på mange måder også synonymt med bæredygtighed. At gøre rent og passe på vores familier, vores økosystemer og vores klode dag ind og dag ud er helt essentielt for, at produktions- og energiindustrien kan udføre sit arbejde.”

Sådan lyder det fra lektor i politisk videnskab Cara Daggett fra Virginia Tech University i et interview med Politiken.

”Men denne type dag-ud-og-dag-ind-pasning er ikke tilstrækkelig værdsat, og det er ofte kvinder, der har de jobs. Vi er nødt til at ændre den værdisætning. For faktum er, at vi i vores skridt mod en bæredygtig verden har brug for, at flere af os har netop den type arbejde. Det kan ikke fortsat være produktion, energi og vækst, der er i højsædet”.

Truslen mod den maskuline identitet
I USA er meget maskulin identitet er ifølge Cara Daggett knyttet til de klassiske arbejdsjobs i den klimaudskældte kul-, olie- og naturgasindustri. Det er et identitetsspørgsmål, som har været overset, og det ser vi nu konsekvenserne af, mener hun. For truer man folks identitet, bliver de vrede.

”Idealet om et job som noget, en mand har som overhoved i en familie, er jo en forældet forestilling. Ikke kun i forhold til kønsroller, men også i forhold til de faktiske løn- og arbejdsforhold i dag. Langt de fleste almindelige amerikanske familier har en række indkomster for at holde sig kørende, og de fleste kvinder er nødt til at arbejde. Men drømmen om den tid lever i høj grad. Og det får den yderste højrefløj til at opleve, at kvinder og minoriteter stjæler deres arbejde”.

Derfor er det ifølge Daggett utrolig vigtigt at have identitetsperspektivet med og ikke bare det økonomiske, når vi taler om, hvad vi skal gøre for at få et mere bæredygtigt samfund. 

Benzin maskulinitet
Cara Daggett udviklede i 2018 begrebet benzinmaskulinitet for at beskrive, hvad der er på færde i samspillet mellem maskulinitet og modstand mod klimaomstilling. Hun bruger især Trump og hans støtter til at illustrere, hvordan benzinmaskulinitet fungerer og udspiller sig i virkeligheden, men hun mener, at fænomenet også spiller en rolle i de voksende højrefløjsbevægelser, som ses rundtomkring i verden.

”Jeg har set flere eksempler på, at der i områder, hvor man tidligere har haft mange industrijobs, pludselig i højere grad er jobs i omsorgssektoren. Jobs, som mange forstår som ’kvindearbejde’: sygeplejerske, lærer og plejer. Og der er man nødt til at forstå, at der vil være modstand imod at tage sådanne jobs, når man kommer fra et job med en høj grad af benzinmaskulinitet. Derfor er vi nødt til at tænke på køn og højere anerkendelse af omsorgsarbejde som et led i omstillingen”.

Køn, feminisme og klima hænger sammen
Vi har en tendens til at tænke, at køn og feminisme handler om vores intimsfære, hjemmet og kvindesager. Men det er en alt for snæver forståelse, mener den amerikanske forsker.

Kønsroller og kønsidentitet spiller en stor og afgørende rolle i forhold til hele vores økonomi, vores arbejdsmarked, og hvilke arbejdsopgaver vi værdsætter. Så derfor spiller det også en rolle i den nødvendige grønne omstilling.

Industrier, der enten udvinder energi og ressourcer eller produktionsapparater, der producerer varer. Det er ifølge forskeren noget, kapitalismen kan forstå, fordi det kan give profit. Omsorg og pleje er derimod arbejdsopgaver, som enten udføres usynligt eller i hvert fald uden prestige. Et kapitalistisk marked finder det simpelthen ikke vigtigt, til trods for hvor afgørende det er for, at noget andet arbejde kan udføres. Og det afspejles også ofte i løn- og arbejdsforhold.

”Jeg har set flere eksempler på, at der i områder, hvor man tidligere har haft mange industrijobs, pludselig i højere grad er jobs i omsorgssektoren. Jobs, som mange forstår som ’kvindearbejde’: sygeplejerske, lærer og plejer. Og der er man nødt til at forstå, at der vil være modstand imod at tage sådanne jobs, når man kommer fra et job med en høj grad af benzinmaskulinitet. Derfor er vi nødt til at tænke på køn og højere anerkendelse af omsorgsarbejde som et led i omstillingen”.

En feministisk tilgang ville for eksempel være en gang for alle at ophøre med at værdisætte funktionerne på vores arbejdsmarked ud fra en kønsopdeling. Og at højne respekten for og værdien af omsorg for hinanden og for kloden.

”Tænk, hvis det var prestigefyldt? Hvordan ville verden så se ud?”.

torsdag den 26. november 2020

Kvindehadske fora på nettet er et demokratik problem

Ny kortlægning af nordiske mænds tilhørsforhold til kvindehadske internetfælleskaber viser, at omkring 850 nordiske unge mænd er aktive i kvindehadske internetfora 

Rapporten peger på, at fællesskabernes nedsættende sprog og synet på kvinder flytter over på gængse sociale platform.På den måde kan det hadefulde og nedladende sprog brede sig til hverdagssproget på de sociale medier.
 
"Det er et demokratisk problem, hvis særligt kvinder udsættes for had og derfor trækker sig fra fx offentlige diskussioner, eller hvis der sker en opblomstring af kvindehadske normer i samfundet. På baggrund af den nye viden fra rapporten arrangerer vi næste år en international konference for fagpersoner, så vi kan finde ud af, hvordan vi bedst muligt kommer udfordringen til livs, så alle – uanset køn – kan deltage frit i den offentlige debat", siger Peter Hummelgaard, beskæftigelses- og ligestillingsminister. 
 

Kilde: Norden.org

mandag den 2. marts 2020

Kønsstereotyper fastholder patriarkalske magtstrukturer


Generelt er manden positioneret som det aktive, bejlende, seksuelt mere aggressive subjekt, mens kvinden er det passive, mere følelsesbetonede objekt. Sådanne stereotype forestillinger om kønnede hjerner har både personlige og politiske konsekvenser for kvinder og mænd

Mange af de råd om dating, man kan finde i magasiner og datingprogrammer, tager udgangspunkt i, at mænd har nogle særlige lyster og behov, og kvinder har nogle anderledes lyster og behov. Det skriver psykolog Sølve Storm Falkenberg i en kronik i Information.

”De to parter bliver beskrevet som fundamentalt forskellige i kraft af deres køn, hjerner og biologi. Det er dog forskelle, der tilsyneladende både skal hyldes og omfavnes. Det er normer, som man skal tilpasse sig for at opnå et godt parforhold – i stedet for at prøve at lave om på dem.”

tirsdag den 7. oktober 2014

Adgang forbudt for kvinder til FN-ligestillingskonference i Island

Kvinder er ikke inviteret med, når Island næste år afholder ligestillingskonference i FN-regi. I stedet er invitationerne sendt ud til mandlige ledere

 














mandag den 3. marts 2014

KORT NYT: Kønnenes forskellige indkøbsadfærd ændrer indretningen af supermarkeder

Flere og flere mænd overtager indkøbsvognen og de handler ind på en anderledes måde end kvinderne. Det betyder, at butikkerne indrettes på nye måder


lørdag den 5. oktober 2013

KORT NYT: Mænd er parate til at skrotte rollen som forsørger

Et flertal af danskerne mener, at det er ok, hvis det er kvinden i parforholdet, der tjener mest


Selvom det som regel stadig er manden, der tjener flest penge i parforholdene herhjemme, så ville det være i orden, hvis det var omvendt.

Faktisk ville 62 procent af de adspurgte mænd i en rundspørge fra Gallup have det godt med være i et forhold, hvor kvinden tjener mest, skriver Berlingske.

To procent af mændene ville have det dårligt med det, mens 31 procent ville have det hverken godt eller skidt med, at kvinden havde den tungeste lønpose.

- Det viser, at der er sket et skred i vores holdninger til kønnene, og at den traditionelle opdeling med manden som hovedforsørger ikke eksisterer i samme grad, siger Pernille Tanggaard Andersen, sociolog og lektor ved Syddansk Universitet, til Berlingske.

fredag den 21. september 2012

TALENTSPILD: Videnskaben foretrækker mænd

Gamle fordomme om kvinders videnskabelige kompetencer præger og skader stadig kvinders videnskabelige karrierer. Ny undersøgelse viser, at akademiske arbejdsgivere har størst tiltro til mænds kompetencer - fordi de er mænd

Kvinder bliver vraget til fordel for mænd, når der bliver slået forskerstillinger op. Det skriver videnskab.dk. Det sker på trods af, at kvinderne har præcis de samme kvalifikationer som mændene, viser en ny undersøgelse fra Yale universitetet. Undersøgelsen er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.

Forskeren Corinne Moss-Racusin og hendes kolleger lavede en landsdækkende randomiseret stikprøve, hvor 127 videnskabelige arbejdsgivere indenfor biologi, kemi og fysik deltog.

Disse forskere skulle vurdere en ansøgning fra en kandidat om at blive laboratoriemedarbejder. Alle arbejdsgivere modtog enslydende ansøgninger, men ansøgningerne blev tilfældigt knyttet til en mandlig eller kvindelig studerende.

Resultatet var, at den mandlige studerende oftere blev vurderet til at være den bedst egnede kandidat til jobbet.

Arbejdsgiverne vurderede, han var mere kompetent, og den mandlige studerende blev også tilbudt en højere startløn end den kvindelige studerende på trods af, at de havde de samme kvalifikationer.

Meget tyder ifølge forfatterne på, at de akademiske arbejdsgiveres tendens til at foretrække mænd er helt utilsigtet. Tendensen skyldes nok nærmere, at gamle fordomme om kvinders videnskabelige kompetencer stadig præger og skader kvinders videnskabelige karrierer.

Kilde: Videnskab.dk 

LÆS OGSÅ: Kvinder har succes på universiteterne og  Ligestilling skal styrke forskningen på CBS

onsdag den 13. april 2011

Sådan tænker rigtige mænd

Norsk mandepanel: Den traditionelle manderolle er en møllesten om halsen på mange mænd. Det skal være legitimt for mænd at være omsorgsfulde, sårbare og optaget af nære relationer

Norge har gjort det, og nu gør Island og Danmark det også: Nedsætter særlige mandepaneler, der skal få mænd ind på ligestillingsscenen. Men erfaringer med mandepaneler fra andre nordiske lande viser, at det ikke er entydigt, hvad nordens mænd gerne vil have.

Ser man på det norske mandepanels arbejde, er der imidlertid nok at tage fat i. Mannspanelet kom i 2008 med 50 nye ligestillingsforslag, der strakte sig lige fra en mere ligelig fordeling af barselsorloven over kvinders værnepligt til forbedringer af mænds sundhed. Det skriver Nordisk Institutt for Kunnskap om Kjønn.

Alligevel var der en stærk fællesnævner. De 32 mænd i panelet lagde nemlig stor vægt på, at Norge trænger til at få ryddet op i samfundets maskulinitetsidealer, hvis man skal forbedre ligestillingen for både mænd og kvinder.

Opgør med manderollen 
Det norske mandepanel mener, at det skal være legitimt for mænd at være omsorgsfulde, sårbare og optaget af nære relationer. For kønssteotyper koster dyrt. For eksempel i form af vold mod kvinder, i form af dårligt helbred, når mænd ikke tør bede om hjælp, eller når mænd ikke får del i omsorgen for deres børn.

Samtidig er den gammeldags opfattelse af mænd og kvinder i min optik med til at fastholde den traditionelle rollefordeling mellem mænd og kvinder. Konsekvensen er, at alt for mange talentfulde kvinder neddrosler karrieren af hensyn til familien - og derved ikke udnytter deres fulde potentiale som motor for økonomisk vækst. Og lige som kvinder, bliver mænd fastholdt i en rolle:

”Mange mænd bliver iklædt en rolle, som de ikke nødvendigvis føler sig godt tilpas med. Men den er svær at bryde ud af, for så bliver manden opfattet som feminin. Jeg er selv blevet kaldt feminin af mine kammerater, fordi jeg leder mandepanelet”, sagde formanden for det norske mandepanel Arild Stokkan-Grande til avisen Aftenposten, da panelets arbejde var slut.

Det danske panel 
Om det nye danske mandepanel også vil kaste sig over at udfordre kønsstereotypier er for tidligt at sige. Men panelet skal se med friske øjne på køn og ligestilling, lød det fra ligestillingsminister Lykke Friis (V) i marts 2011, da hun nedsatte panelet. Derfor er det sammensat af mænd, der har en utraditionel indgang til emnet.

Formanden er chefredaktør for mandebladet Euroman, ligesom panelet også tæller en sikkerhedsforsker, en fodboldtræner og en række topdirektører.

Eneste kønsforsker er Hans Bonde, professor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. Han savner panelrepræsentanter for de mindre priviligerede mænd som de hjemløse, men hilser ellers de nye ligestillingsstemmer velkommen.

Kilde: nikk.no