Et af landets største advokathuse, Bruun &
Hjejle, bryder med en fasttømret praksis både i branchen og dansk
erhvervsliv generelt og indfører op til 24 ugers betalt barselsorlov til
fædre. Det skriver Finans.
Den nye barselsordning er et forsøg på både at skabe bedre medarbejdertrivsel men også større ligestilling mellem de mandlige og kvindelige ansatte, forklarer bestyrelsesformand Ole Spiermann.
»Hovedparten af de jurastuderende er kvinder. Det vil sige, at mange af de dygtigste jurister nu og i fremtiden vil være kvinder. Og at prøve at hjælpe dem til at udfolde deres potentiale bedst muligt er en interesse både for dem, men selvfølgelig også for virksomheden. Og der er det her et skridt,« siger formanden.
Kilde: Finans.dk
GAMING: Stadig flere kvinder er tiltrukket af gaming, men når kvinder møder ind i et onlineunivers, som dog stadig oftest består af mænd, er det ikke atypisk at de oplever nedladende eller sexistiske kommentarer på baggrund af deres køn.
Torill Mortensen er lektor på IT-universitetet i København og har beskæftiget sig meget med kvinders position i gaming. Hun fortæller til TV2, at mange mænd ikke kan lide at tabe til kvinder. Det kan være en af årsagerne til, at kvinder bliver udsat for sexistiske og nedladende kommentarer online.
Ifølge Mortensen er de mænd, der bliver krænkende oftest dem, der ikke er dygtige nok selv. Forskningen viser, at mange ikke kan lide at tabe til kvinder.
Løsningen på problemet kan findes ved producenten, mener Torill Mortensen, der udtaler til TV2, at den måde vi designer spil og fremstiller vores kultur på er afgørende. “Giver vi [spilleren] mulighed for at være en kvindelig helt eller transkønnet helt eller homoseksuel helt?” spørger hun. Hvordan man føler sig stærk i spillet er afgørende.
Kilde: Esportmagasinet.dk
Mænd er både historisk og globalt i langt højere grad ansat inden for produktivt arbejde, mens kvinder i højere grad finder arbejde inden for det såkaldt reproduktive arbejde, altså børnepasning og generelle omsorgs- og plejefag. Denne forskel skal der ifølge forsker gøres op med
”Reproduktivt arbejde er ikke kun at føde børn. Det er på mange måder også synonymt med bæredygtighed. At gøre rent og passe på vores familier, vores økosystemer og vores klode dag ind og dag ud er helt essentielt for, at produktions- og energiindustrien kan udføre sit arbejde.”
Sådan lyder det fra lektor i politisk videnskab Cara Daggett fra Virginia Tech University i et interview med Politiken.
”Men denne type dag-ud-og-dag-ind-pasning er ikke tilstrækkelig værdsat, og det er ofte kvinder, der har de jobs. Vi er nødt til at ændre den værdisætning. For faktum er, at vi i vores skridt mod en bæredygtig verden har brug for, at flere af os har netop den type arbejde. Det kan ikke fortsat være produktion, energi og vækst, der er i højsædet”.
Truslen mod den maskuline identitet
I USA er meget maskulin identitet er ifølge Cara Daggett knyttet til de klassiske arbejdsjobs i den klimaudskældte kul-, olie- og naturgasindustri. Det er et identitetsspørgsmål, som har været overset, og det ser vi nu konsekvenserne af, mener hun. For truer man folks identitet, bliver de vrede.
”Idealet om et job som noget, en mand har som overhoved i en familie, er jo en forældet forestilling. Ikke kun i forhold til kønsroller, men også i forhold til de faktiske løn- og arbejdsforhold i dag. Langt de fleste almindelige amerikanske familier har en række indkomster for at holde sig kørende, og de fleste kvinder er nødt til at arbejde. Men drømmen om den tid lever i høj grad. Og det får den yderste højrefløj til at opleve, at kvinder og minoriteter stjæler deres arbejde”.
Derfor er det ifølge Daggett utrolig vigtigt at have identitetsperspektivet med og ikke bare det økonomiske, når vi taler om, hvad vi skal gøre for at få et mere bæredygtigt samfund.
Benzin maskulinitet
Cara Daggett udviklede i 2018 begrebet benzinmaskulinitet for at beskrive, hvad der er på færde i samspillet mellem maskulinitet og modstand mod klimaomstilling. Hun bruger især Trump og hans støtter til at illustrere, hvordan benzinmaskulinitet fungerer og udspiller sig i virkeligheden, men hun mener, at fænomenet også spiller en rolle i de voksende højrefløjsbevægelser, som ses rundtomkring i verden.
”Jeg har set flere eksempler på, at der i områder, hvor man tidligere har haft mange industrijobs, pludselig i højere grad er jobs i omsorgssektoren. Jobs, som mange forstår som ’kvindearbejde’: sygeplejerske, lærer og plejer. Og der er man nødt til at forstå, at der vil være modstand imod at tage sådanne jobs, når man kommer fra et job med en høj grad af benzinmaskulinitet. Derfor er vi nødt til at tænke på køn og højere anerkendelse af omsorgsarbejde som et led i omstillingen”.
Køn, feminisme og klima hænger sammen
Vi har en tendens til at tænke, at køn og feminisme handler om vores intimsfære, hjemmet og kvindesager. Men det er en alt for snæver forståelse, mener den amerikanske forsker.
Kønsroller og kønsidentitet spiller en stor og afgørende rolle i forhold til hele vores økonomi, vores arbejdsmarked, og hvilke arbejdsopgaver vi værdsætter. Så derfor spiller det også en rolle i den nødvendige grønne omstilling.
Industrier, der enten udvinder energi og ressourcer eller produktionsapparater, der producerer varer. Det er ifølge forskeren noget, kapitalismen kan forstå, fordi det kan give profit. Omsorg og pleje er derimod arbejdsopgaver, som enten udføres usynligt eller i hvert fald uden prestige. Et kapitalistisk marked finder det simpelthen ikke vigtigt, til trods for hvor afgørende det er for, at noget andet arbejde kan udføres. Og det afspejles også ofte i løn- og arbejdsforhold.
”Jeg har set flere eksempler på, at der i områder, hvor man tidligere har haft mange industrijobs, pludselig i højere grad er jobs i omsorgssektoren. Jobs, som mange forstår som ’kvindearbejde’: sygeplejerske, lærer og plejer. Og der er man nødt til at forstå, at der vil være modstand imod at tage sådanne jobs, når man kommer fra et job med en høj grad af benzinmaskulinitet. Derfor er vi nødt til at tænke på køn og højere anerkendelse af omsorgsarbejde som et led i omstillingen”.
En feministisk tilgang ville for eksempel være en gang for alle at ophøre med at værdisætte funktionerne på vores arbejdsmarked ud fra en kønsopdeling. Og at højne respekten for og værdien af omsorg for hinanden og for kloden.
”Tænk, hvis det var prestigefyldt? Hvordan ville verden så se ud?”.
Ny kortlægning af nordiske mænds tilhørsforhold til kvindehadske internetfælleskaber viser, at omkring 850 nordiske unge mænd er aktive i kvindehadske internetfora
