Hvor er kvinderne i dansk arkitekturhistorie?

I Danmark har vi stort set ingen viden om kvinders betydning for dansk arkitektur i et historisk perspektiv. Arkitektur-historikerne Svava Riesto, Henriette Steiner og Jannie Rosenberg Bendsen forsker nu i emnet, og det har de skrevet et essay om

Forskere og formidlere de seneste år har undersøgt kvinders bidrag til den moderne arkitekturs historie. For eksempel viste forskellige museer i 2019 den tyske vandreudstilling Frau Architekt, i Schweiz blev der med bogen Frauen blicken auf die Stadt (Gebr. Mann Verlag, 2018) sat fokus på kvinder som arkitekter og byplanlæggere, og i bogen Women, Modernity, and Landscape Architecture (Routledge, 2015) samles bidrag fra forskere i en række lande i Europa og Amerika. Det skriver Arkitektur-historikerne Svava Riesto, Henriette Steiner og Jannie Rosenberg Bendsen i et essay, offentliggjort på  Arkitektforeningen.dk.

Endelig er der blevet vist soloudstillinger om kvindelige arkitekter og designere, f.eks. om den tyske tekstilkunstner Anni Albers på Tate Modern i London (2018) og om den franske arkitekt og designer Charlotte Perriand på Fondation Louis Vuitton i Paris (2019). Perriand arbejdede i en årrække sammen med Le Corbusier og stod bag flere af, hvad vi i dag kender som nogle af de meste ikoniske Le Corbusier-møbler. I de seneste år har der således været en stigende international interesse for kvinders bidrag til arkitekturen, ikke mindst til moderne arkitektur i det 20. århundrede.

Ultrakort fortælling om kvinder
I 2004 fejrede Det Kongelige Danske Kunstakademi sit 250-års jubilæum og udgav det stort anlagte trebindsværk Kunstakademiet 1754-2004 (Arkitektens Forlag, 2004).

Det er ifølge Arkitektforeningens essay en omfattende publikation på over 1.000 sider, som belyser Akademiets historie med fokus på at forbinde Akademiets kunstsyn med samtidens kulturelle og politiske strømninger.

Men i det ellers omfattende værk mangler der ifølge Arkitektforeningen viden om kvinderne på Kunstakademiets Arkitektskole. Under overskriften ‘Dametur’ fortælles det på én (!) side, at kvinder fik adgang til Arkitektskolen i 1908.

I den ultrakorte fortælling om kvinderne bliver arkitekten Ragna Grubb præsenteret. Hun tog afgang i 1933 og allerede året efter vandt konkurrencen om at tegne Kvindernes Bygning i Niels Hemmingsens Gade i København. Bygningen var et af de første etagehuse i København, der blev opført i jernbeton i et modernistisk form­sprog. Hvad der ikke bliver nævnt er, at Ragna Grubb få år efter også vandt den almene boligforening fsb’s arkitektkonkurrence om boligplaner for børnerige familier.

Dansk arkitekturhistorie er primært orienteret omkring nogle få kanoniserede mandlige skikkelser og historier, som bliver gentaget.

Kilde: Arkitektforeningen.dk

Flere højtuddannde kvinder end mænd i alderen 30-35 år

48 pct. af kvinder mellem 30 og 35 år havde en fuldført videregående uddannelse i 2019. Blandt mænd i samme aldersgruppe er det 34 pct. der har en fuldført videregående uddannelse. Det viser nye tal for Danmarks Statistik.

Kønsforskellen er et resultat af, at flere kvinder fuldfører mellemlange og lange videregående uddannelser. 21 pct. af kvinder mellem 30 og 35 år har fuldført en mellemlang videregående uddannelse, mens 20 pct. har fuldført en lang videregående uddannelse. De tilsvarende tal for mænd er hhv. 11 og 15 pct.

Blandt de tre øvrige typer af videregående uddannelser - korte videregående, bachelor og forskeruddannelser - er kønsfordelingen langt mere lige.

Kilde: Danmarks Statistik

Unge kvinder foretrækker storbylivet

Storbyerne er magneter for unge kvinder med deres overflødighedshorn af tilbud. Der er attraktive uddannelsesinstitutioner, kulturtilbud, caféliv og muligheder, som ikke i samme omfang findes i provinsen

Unge kvinder er i overtal i byer som København og Aarhus, mens unge mænd er i overtal i provinsen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at i hele 62 af Danmarks 98 kommuner er der mindst 10 procent flere mænd end kvinder i 20'erne. I 10 af disse kommuner er skævvridningen værre, idet der mindst er 20 procent flere unge mænd end kvinder. 

Ifølge kønsforsker Kenneth Reininicke flytter de unge kvinder til byerne på grund af udbuddet af uddannelsesinstitutioner, kulturtilbud, caféliv og muligheder for at gå i byen, mens mange mænd bliver sat tilbage og vælger mere traditionelle 'mandeuddannelser', som er til stede, hvor de bor. I et interview med TV2, nævner han som eksempel tømrer, smed, landmand og murer.

Hvis vi skal rette op på den skæve kønsfordeling, må samfundet ifølge Reinnnicke blive bedre til at at skræddersy tilbud til kvinderne i udkanten af Danmark:

"Hvis man i højere grad kunne læse til eksempelvis designer, journalist eller sygeplejerske i yderkommunerne, ville flere kvinder måske blive."