/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Kvindelige iværksættere
Viser opslag med etiketten Kvindelige iværksættere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kvindelige iværksættere. Vis alle opslag

fredag den 24. juli 2026

10 råd til erhvervslivet fra EU’s håndbog om kvinder, innovation og konkurrencekraft

I en ny håndbog peger EU’s innovationsorgan EIT på, hvordan virksomheder kan styrke innovation, konkurrencekraft og vækst ved at tænke køn og diversitet mere strategisk ind i alt fra teknologi, ledelse og investeringer til produktudvikling. Budskabet er, at diversitet ikke kun handler om fairness, men også om bedre forretning

EU’s innovationsorgan EIT samler i håndbogen Making Gender-Smart Innovation Happen en række konkrete erfaringer fra virksomheder, innovationsmiljøer, uddannelsesinstitutioner og acceleratorprogrammer i hele Europa. Håndbogen viser, hvordan organisationer kan arbejde mere strategisk med kvinder, diversitet og innovation som en del af deres konkurrencekraft.

Et centralt budskab i håndbogen er, at kønsligestilling ikke kun er et spørgsmål om repræsentation eller bløde værdier. Det handler om at integrere diversitet i hele innovationsøkosystemet - og om adgang til talent, bedre beslutninger, stærkere produkter og større markedsforståelse. 

Mange virksomheder overser stadig, hvor meget innovation de går glip af, når bestemte grupper systematisk er underrepræsenterede på områder som teknologi, ledelse og iværksætteri.

Selv om udviklingen går fremad, viser EU-håndbogen, at der fortsat er store skævheder i Europas innovationsøkonomi. Kvinder forsvinder gradvist gennem hele innovationskæden – fra uddannelse til investeringer og ledelse.

 


 

 

 

 

 

 

 

 
 
 

onsdag den 20. august 2025

Skolekammeraters iværksætterforældre kan sende piger mod iværksætter-succes

Piger, der i folkeskolen har gået i klasse med døtre af iværksættere, bliver selv mere tilbøjelige til at starte virksomhed. Det viser ny forskning fra ROCKWOOL Fonden i samarbejde med internationale universiteter

Piger vælger oftere at blive iværksættere, hvis de har været i kontakt med iværksættere, før de træffer deres uddannelsesvalg. De kvinder, der kaster sig ud i iværksætteri på grund af kontakten, skaber meget succesfulde virksomheder målt på både jobskabelse og deres virksomheders levetid. At introducere piger for iværksættere, før de træffer deres karriere- og uddannelsesvalg, kan således være en nøgle til både mere og succesfuldt iværksætteri. Det viser ny forskning fra ROCKWOOL Fonden. 

Studiet er lavet i samarbejde med forskere fra Kellogg School of Management og Bocconi University viser, at piger, der er en del af en folkeskoleårgang med iværksætteres døtre, er mere tilbøjelige til selv at prøve kræfter med iværksætteri senere i livet. 
 
Mere præcist viser resultaterne, at en pige, der går på en årgang, hvor en relativt høj andel af de andre piger er døtre af iværksættere, er 4% mere tilbøjelig til selv at blive iværksætter, før hun bliver 35 år, end en pige, der går på en årgang, hvor en relativt lav andel af de andre piger er døtre af iværksættere.
 
Forskerne finder ingen effekt af tidlig eksponering for iværksætteri på drenges sandsynlighed for at blive iværksættere. 
 

fredag den 20. november 2020

Ny rapport: Manglen på kvindelige iværksættere koster vækst og innovation

En ny rapport udarbejdet af Bootstrapping og Nextwork sætter fokus på kvinder i iværksætteri. Og konklusionen er klar: Manglen på kvinder koster vækst og innovation. Vækstfonden har sponsoreret rapporten

Download rapporten her >>

mandag den 29. juni 2020

ITU arbejder målrettet på at tiltrække flere kvindelige studerende


IT-Universitetet (ITU), etableret i 1999, er et specialiseret universitet med fokus på IT. ITU er det universitet i Danmark, som uddanner flest IT-specialister, og universitetet har siden 2015 arbejdet på at tiltrække flere kvindelige studerende

Siden 2015 har ITU’s bestyrelse og ledelse haft diversitet og ligestilling som en høj prioritet. Det har blandt andet resulteret i flere indsatser for at tiltrække kvinder til uddannelserne, et stort fokus på at skabe et inkluderende miljø og flere andre indsatser, som du kan finde flere informationer om på denne side.

Kvinder har gennem mange år været stærkt underrepræsenterede i de tekniske it-fag herunder på mange it-uddannelser. ITU mener, at digitaliseringen ændrer vores samfund på så grundlæggende vis, at det er nødvendigt at både mænd og kvinder er med til at sætte deres præg på den digitale udvikling.

ITU har stiftet netværk, startet en blog om kvinder i IT og arbejdet med et adfærdskodeks, der skal skabe et respektfuldt miljø, hvor ingen opfører sig på måder, der kan fornærme, intimidere, nedgøre eller ydmyge andre.

Målet er en ligelig kønsfordeling på uddannelserne. Siden indsatsen begyndte i 2015 til 2018, er antallet af optagne kvinder på ITU’s bacheloruddannelser steget fra 25 til 34 procent.

Kilde: ITU

torsdag den 4. juni 2020

Frygten for at fejle afholder danske kvinder fra at starte egen virksomhed

Ny undersøgelse fra Danske Erhverv viser, at danske kvinder halter væsentligt efter mændene, når det drejer sig om at starte nye virksomheder. Direkte adspurgt føler mange kvinder ikke, at de har kompetencerne - og specielt yngre kvinder er bange for at fejle

Hvis man ser på andelen af kvinderne i alderen 18-64 år, som er nye iværksættere, halter de danske kvinder markant efter stort set alle andre OECD-lande. Kun ca. 4 pct. af de danske kvinder er nye iværksættere. OECD-gennemsnittetligger på 9,2 pct. Det skriver Danske Erhverv.

En række studier peger på, at kønsdiversitet i virksomheders ledelser er forbundet med bedre økonomiske resultater, og ifølge World Economic Forum træffes 80 pct. af dagligdagens købsbeslutningerne verden over af kvinder.

På den baggrund kan det bekymre, at der kun er én kvinde for hver to mænd, der starter ny virksomhed i Danmark.

Det holder kvinderne tilbage
Dansk Erhverv har spurgt godt 300 danske kvinder i alderen 18-64 år, hvad der holder dem tilbage fra at kaste sig ud i iværksætteri. Undersøgelsen viser, at der særligt er to barrierer, som afholder danske kvinder fra at vælge en karriere som iværksætter.

For det første svarer de danske kvinder, at de mangler de rette kompetencer til at blive iværksættere. Dette er vel at mærke deres egen vurdering, og siger altså ikke noget om, hvorvidt det rent faktisk er tilfældet eller ej. For det andet fremhæver de danske kvinder, at de er afhængige af en fast indkomst, hvilket langt fra kan garanteres, når man starter ny virksomhed.

Endelig viser undersøgelsen, at de unge danske kvinder er særligt bekymrede for, at deres nye virksomhed ikke bliver en succes. Det drejer sig blandt andet om, at de ikke mener, at de har de rette kompetencer, er uvidende om, hvordan de skal komme i gang og er særligt bekymrede for, at deres virksomhed ikke bliver en succes.

onsdag den 3. juni 2020

Flere modne kvinder end mænd springer ud som selvstændige

Andelen af 55-59-årige kvinder, der har selvstændig virksomhed, er vokset med 22 procent siden 2008. Det skriver Magisterbladet. De modne kvinder er stærkere på penge, netværk og uddannelse

Den amerikanske marketingguru Marti Barletta udgav i 2007 bogen 'PrimeTime Women', som stiller skarpt på markedsføring til ressourcestærke kvinder i 'deres bedste sendetid'. I bogen gør hun opmærksom på, at modne kvinder - eller 'primetime'ere' - i dag er stærkere, sundere, højere uddannede og mere ved muffen end tidligere generationer. Spritnye tal viser, at der er noget om snakken:   

Ifølge Magisterbladet er andelen af 55-59-årige kvinder, der arbejder som selvstændige, steget med 22 procent på 10 år.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af kvinder i aldersgruppen, der har egen virksomhed, er steget fra 6.224 i 2008 til 7.633 i 2018.

I samme periode faldt andelen af selvstændigt beskæftigede mænd i samme aldersgruppe med knap syv procent. 

Kim Klyver, der er professor i entreprenørskab på Syddansk Universitet, udtaler til Magisterbladet, at flere forhold medvirkende til, at der er vækst i antallet af modne, kvindelige iværksættere. En af årsagerne er, at kvinder i dag har flere ressourcer både menneskelige, økonomiske og hvad angår deres faglige netværk. #MeToo har ifølge professoren også haft indflydelse:

“Kvinderne bliver inspireret af den fandenivoldskhed, handlekraft og selvtillid, som de oplever hos #MeToo-bevægelsens rollemodeller, også selv om de selv er beskæftiget i helt andre brancher. Kvinder, der tidligere blev mast af traditionelle normer, har i større udstrækning fået modet til at sige: Nu gør vi det”, siger Kim Klyver.

Kilde: Magisterbladet

mandag den 9. marts 2015

Mænd er mest skeptiske over for karrierekvinder


Karrierekvinder møder andre krav og forventninger på jobbet end deres mandlige kolleger. Det viser et spritnyt norsk eksperiment

onsdag den 21. maj 2014

Kvindefag skal styrke innovationen

Er det først og fremmest i mandsdominerede brancher, der bliver skabt nye ideer? Ifølge norske forskere er kønstereotyper med til at gøre nogle brancher mere værdifulde end andre. Dermed taber vi kvinders ideer på gulvet

 

tirsdag den 28. maj 2013

Kinesiske kvinder giver danske kvinder baghjul i iværksætteri

Danmark er snart nummer sjok, når det kommer til kvinder og iværksætteri. I førerfeltet har skandinaviske lande og Holland længe ligget lunt. Nu følger kinesiske kvinder trop


Kina tager et tigerspring i disse år. I 1990 var 17 procent af alle entreprenører kvinder. I år steg tallet til 25 procent. Danmark nåede samme 25 procent i 2001. Siden har det tal ligget klippefast, og Danmark er blevet overhalet af både nordiske og nordeuropæiske lande – og nu også af Kina.

Læs artiklen på powerkvinderne.dk

torsdag den 10. januar 2013

Kvindelige iværksættere skal skabe vækst i Europa

"Hvis vi kan frigøre Europas iværksætterpotentiale, kan vi genskabe væksten i Europa”, vurderer EU-kommisæren for erhvervsliv og iværksætteri, Antonio Tajani

Nye virksomheder - særligt de små og mellemstore af slagsen - er den væsentligste kilde til øget beskæftigelse med over fire millioner nye arbejdspladser i Europa hvert år.

Derfor vil EU-kommissæren for erhvervsliv og iværksætteri, Antonio Tajani, nu give iværksætterkulturen en saltvandsindsprøjtning.

”Flere iværksættere betyder flere job, mere innovation og større konkurrenceevne”, siger Tajani og tilføjer:

”Derfor vil vi gøre iværksætteri til en attraktiv og lettilgængelig mulighed for de europæiske borgere. Hvis vi kan frigøre Europas iværksætterpotentiale, kan vi genskabe væksten i Europa.”

Lettere adgang til finansiering
Kommissionens handlingsplan for at puste liv i iværksætterånden i Europa er rettet mod især kvinder, unge og arbejdsløse.

Derudover fokuserer planen på nødvendigheden af iværksætteruddannelse og på at få fjernet hindringer for iværksætteri - som for eksempel problemer med at få finansieret nye idéer og uoverskueligt meget papirarbejde og bureaukrati.

Efter planen skal der i 2014 indføres et program for mikrofinansiering, som kan hjælpe nye iværksættere i gang.

Kilde: ritzau

mandag den 23. april 2012

Kvinders potentiale som iværksættere bliver ikke udnyttet

Andelen af kvindelige iværksættere udgør blot 28 procent af samtlige iværksættere i Danmark. Og ligesom den afgåede VK-regering mener den nuværende regering, at dette er et problem, hvis Danmark skal lægge sig i front som vidensamfund og skabe vækst

»I dag får lige så mange kvinder som mænd en lang videregående uddannelse, og der er ligeså mange kvinder som mænd, der er på arbejdsmarkedet. Så der burde være rigelig potentiale blandt kvinderne for at skabe spændende firmaer,« siger Pernille Kjær, projektleder i Væksthuset i Region Syddanmark, der arbejder med at nurse de kvindelige iværksættere med netværk og rollemodeller.  Alligevel udnyttes potentialet langt fra.

»Kvinder skal lære at vækste. Man skal være ambitiøs, og så skal man få fingeren ud af ens egen magelige navle, hvor man sidder og overvejer, om man kan lukke butikken tidligt for at komme hjem til familien. I stedet skal man ansætte flere medarbejdere og turde vokse. Man skal som kvinde æde nogle ting, og så skal man synes konkurrence er skægt, hvis man vil være lige så god som mændene,« siger Christel Skousen Thrane, der er direktør og partner i firmaet Protocol. Hun suppleres af  Pernille Kjær:

»Vi er ikke blevet opdraget til at blive iværksættere, vi er opdraget til at være lønmodtagere. Det er svært at ændre vaner, så det her tager mange år at ændre. Det er en mindre kulturrevolution, som vi skal til at lave. Det gør vi ikke på to år. Der skal vi helt ned i skolen og undervise børn og unge.«

Læs artiklen på ugebreveta4.dk

mandag den 16. april 2012

Global trend: Kvinder vil tjene deres egne penge

Kvinder i Afrika vilikke behandles anderledes end i resten af verden – de vil også have lige muligheder, så de kan se sig selv som en del af et samfund, der kan skabe penge til deres familier. Det mener Bolette Christensen, administrerende direktør i Børnefonden

"Kvindernes forhold i udviklingslandene betyder enormt meget, og det er kun rimeligt, at de får lige muligheder.". Det siger Bolette Christensen, administrerende direktør i Børnefonden til information.dk

Hun understreger, at det gælder i forhold på arbejdsmarkedet, spørgsmålet om privatejendomsret og for retten til at tage lån for blot at nævne nogle få områder. Også på det politiske område er ligestilling afgørende – her er spørgsmålet, om de overhovedet kan få lov at arbejde i politiske sammenhænge.

Kvinder i Afrika vil ifølge Bolette Christensen i 2012 ikke behandles anderledes end i resten af verden – de vil også have lige muligheder, og den måde, vi har arbejdet med ligestilling i vesten, spreder sig til udviklingslandene. Vejen frem er, at give kvinderne selvværd blandt andet gennem uddannelse, så de kan se sig selv som en del af et samfund, der kan skabe penge til deres familier:

"Når du møder kvinder, der har såkaldt indtægtsgenererende virksomhed – tag nu en afrikansk kvinde med en sæbeproduktion – så er de pavestolte, akkurat som drengene. Den der velvære ved, at man faktisk kan klare sig selv, er universel. Den er altså ikke forskellig fra kønnene – og det tror jeg man skal passe på med at tro. Jeg er da ligeså stolt af at tjene penge som en mand er."

Kilde: Information.dk
Læs også: Er danske udviklingsministre besat af kvinder?

tirsdag den 25. oktober 2011

Kvindelige iværksættere skaber vækst på nye måder

Kvindelige iværksættere både kan og vil skabe vækst. Men det skal være på deres egne præmisser, skriver professor Helle Neergaard,, Aarhus Universitet. Hun deltager i Erhvervs- og Byggestyrelsens forskernetværk for regional udvikling. .

"Det er en gængs opfattelse, at kvinder er dårligere iværksættere end mænd. De mangler ofte relevant uddannelse inden for forretningsførelse, markedsføring og ledelse. De besidder ikke gennemslagskraft, og de vækster ikke på samme måde som mænd. Men alt dette er ikke noget, man ikke kan lære. Og til gengæld har kvinder fokus på kvalitet, autenticitet og bæredygtighed."

Det skriver professor Helle Neergaard i et indlæg i Politiken.

I en tid, der skriger på innovation, er det ifølge Helle Neergaard interessant at se nærmere på, hvad de kvindelige iværksættere kan. Og ikke mindst hvorfor der er så få af dem. Der gemmer sig nemlig et uudnyttet potentiale for hårdt tiltrængt økonomisk vækst blandt de mange kvinder, der ikke starter virksomhed op.

Typisk lader de kvindelige entreprenører sig ifølge Helle Neergaard inspirere af oplevelser og behov fra deres egen hverdag.

"Dette er faktisk en effektiv metode, ikke mindst når løsningen er tæt forbundet med iværksætterens egne kompetencer og netværk. Produkterne bliver unikke og svære at kopiere, og det har vist sig at være grundlaget for mange konkurrencedygtige virksomheder."

Et eksempel er den stomipose, som blev grundlaget for et af Danmarks mest succesrige internationale firmaer, medicinalvirksomheden Coloplast.

Læs indlægget på Politiken.dk