Stigende fødevarepriser er et overset ligestillingsproblem

Nye tal fra Coop viser, at enlige forsørgere i langt højere grad end par med børn går op i fødevarepriser som valgtema. Da langt de fleste enlige forsørgere er kvinder, peger det på en skævhed i, hvem der mærker prisstigningerne mest direkte i hverdagen  

Når priserne på mad stiger, er det ikke alle, der mærker det ens. For mange enlige forsørgere og pensionister, er det en konkret udfordring i hverdagen at få budgettet skal hænge sammen. 

Coop Analyse har bedt et repræsentativt udsnit af danskerne om at angive de tre vigtigste emner i valgkampen. 19 pct. siger, at fødevarepriser er blandt valgets tre vigtigste emner. Det er kun overgået af sundhedsvæsenet med 27 pct. og udlændinge og integration med 24 pct., og helt på niveau med klima og energi.

Tallene viser, at enlige forsørgere i langt højere grad prioriterer fødevarepriser politisk end par med børn. Da langt de fleste enlige forsørgere i Danmark er kvinder, peger det på en tydelig forskel i, hvem der mærker prisstigningerne mest direkte i hverdagen. Samtidig er mange af de økonomisk mest pressede pensionister kvinder, hvilket kan gøre prisstigninger på mad endnu mere mærkbare.

Læs indlægget på Powerkvinderne.dk 

Hvem du vælger at leve med, kan være din vigtigste magtbeslutning

Hvis flere kvinder skal til tops, er det nødvendigt, at kvinderne vælger en partner, som tager ansvar for hus, hjem og børn, lyder det fra økonomiprofessor Nina Smith i skofirmaet Roccamors podcastserie 'Hvem har magten?' 

I denne episode af 'Hvem har Magten?' taler Mia Wagner og Frederikke Antonie Schmidt med nationaløkonom Nina Smith om,  hvordan parforhold, barsel og økonomi former kvinders muligheder for at tage – og beholde – magten over arbejdsliv og karriere.

Sammen dykker de ned i alt fra “børnepræmien” til fædre og “børnestraffen” til mødre, til hvorfor Danmark stadig halter på økonomisk ligestilling – og hvordan vi konkret kan ændre det.

Det handler om at vælge en partner, der deler ansvar, lave bindende aftaler om pension og formue, og turde afgive magt i hjemmet, så der også er plads til at tage den på arbejdet.

Podcasten er produceret af SlowKiss Productions for Roccamore, og du kan lytte til den på Spotify, Apple m.v. 

Læs mere om bogen på www.overskudskvinder.dk

Bedstemødre oplever betydelig lønnedgang, når første barnebarn lander

Når kvinder får børnebørn, falder deres tilknytning til arbejdsmarkedet – og dermed deres indkomst. Bedstefædrene går stort set fri. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet og London School of Economics 

Skaber ankomsten af en baby kønsulighed på arbejdsmarkedet på tværs af generationer? Det er spørgsmålet i et nyt studie, som analyserer dansk registerdata fra 1980 til 2017.

Svaret lader til at være ’ja’. I hvert fald viser det sig, at bedstemødres indkomst falder med 3,8 procent fem år efter fødslen af det første barnebarn – og med hele 10 procent efter ti år.

Lønnedgangen skyldes primært et fald i arbejdstimer. I stedet bruger bedstemødrene særligt morgentimerne og eftermiddagen, når daginstitutionerne er lukkede, til at tage ansvar for børnepasningen, bedstemødre står oftere for at passe børnebørn alene end bedstefædrene.

"Bedstemødres omsorg for deres børnebørn supplerer den formelle børnepasning. På den måde får forældrene den nødvendige fleksibilitet til at balancere arbejde og familieliv," vurderer Mette Gørtz, professor ved Økonomisk Institut og CEBI.

Sammen med Sarah Sander, postdoc ved Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet, og Almudena Sevilla, professor ved London School of Economics, står hun bag undersøgelsen.

Læs mere her >>

Et talentpotentiale vi ikke har råd til at overse

Når vi overser talentmassen blandt kvinder, koster det på virksomhedernes bundlinje og Danmarks globale konkurrenceevne, skriver bestyrelsen for 'Women in Life Science Denmark'

De seneste undersøgelser af sammensætningen i de danske bestyrelseslokaler afslører, at næsten hver femte af Danmarks 250 største virksomheder ikke har én eneste kvinde i bestyrelsen, og at kvinder generelt kun udgør en fjerdedel af bestyrelsesmedlemmerne. 

Det skriver bestyrelsen i Women in Life Science Denmark i et indlæg i Politiken den 17. januar 2025.

Ser vi på life science-sektoren udgør kvinder flertallet i arbejdsstyrken – 53 procent – men 80 procent af direktør- og bestyrelsesposterne besættes af mænd. Kun 11 ud af 40 af de største virksomheder i branchen ledes af kvinder, og på universiteterne er blot 23 procent af professorerne kvinder.

"Og det her handler ikke kun om retfærdighed, det handler om penge. McKinsey har vist, at virksomheder med høj kønsdiversitet i topledelsen har 25 procent større sandsynlighed for at være økonomisk succesfulde. Med andre ord: Når vi overser talentmassen blandt kvinder, svigter vi ikke kun ligestillingen, men også virksomhedernes bundlinje og Danmarks globale konkurrenceevne", skriver bestyrelsen. 

En rundspørge blandt WiLD's medlemmer viser, at 75 procent oplever kønsbarrierer i forhold til løn og forfremmelser, mens 45 procent oplever, at det er sværere for kvinder at få adgang til leder- og bestyrelsesposter. 

"Glasloftet er virkeligt – og det er på tide, at vi får smadret."

Kilde: Politiken.dk

Psykologien bag, hvorfor vi kalder Kamala Harris ved fornavn og Donald Trump ved efternavn

 

I USA er der blusset en debat op om, hvorvidt det er respektløst at være på fornavn med vicepræsident Kamala Harris, mens Donald Trump mest bliver omtalt ved sit efternavn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alt tyder på, at vicepræsident Kamala Harris bliver Demokraternes kandidat til dette års præsidentvalg, og det har sat gang i en onlinedebat om den rette måde at tiltale kandidaten på. Diskussionen går på, om det er mest passende at kalde hende ved hendes for- eller efternavn.

En af deltagerne i debatten er Miriam Lindner, som har en doktorgrad i politisk psykologi, og hun påpeger, at folk i gennemsnit er dobbelt så tilbøjelige til at kalde mandlige professionelle ved deres efternavn sammenlignet med kvindelige.

Lindner bemærker i sit indlæg, at det kan være afgørende at omtale Harris ved hendes efternavn for at undgå kønsskævhed i valget. Hun understreger, at uformelle fornavnsreferencer kan underminere kvinders evner og betydning.

På fornavn med kvinderne
Stav Atir, som har en doktorgrad i socialpsykologi fra Cornell University, har bidraget til forskningsartikel om, hvordan kønnet er bestemmende for omtalen af professionelle. Hun bekræfter overfor mediet Today.com, at folk er mere tilbøjelige til at bruge fornavne til kvinder end til mænd.

”Vi ved, at fornavnet i højere grad er forbundet med fortrolighed”, forklarer hun og bemærker, at fornavne markerer en person som ’mere tæt på og tilgængelig’, mens et efternavn efternavnet opfattes som lidt mere 'distanceret'.

”Der er fordele og ulemper ved begge dele”, forklarer hun, men der er en tendens til, at det er kønsstereotyper, der afgør, om vi bruger for- eller efternavn:

”Kvinder er lidt mere tilgængelige, mere tæt på og har lavere status, mens mænd generelt ses som mere kompetente og mindre tæt på."

Omvendt bemærker hun, at brug af efternavne med eller uden titler som ’Senator Harris’ eller ’Trump’ kan understrege hierarki og respekt og samtidig skabe distance.

 

Stadig flere lande giver nu mænd barsel til gavn for kvinders karriere

Fra 1995 til 2022 er andelen af verdens lande, hvor fædre har ret til barsel, steget fra 24 procent til 63 procent. I rene tal er der nu i alt 107 lande, der giver en eller anden form for fædrebarsel, hvorimod det tilbage i halvfemserne kun var 46 lande. Det gavner kvinders karrierer

I mange lande er ligestillingen nu begyndt at slå igennem på barselsområdet. Det giver fædre bedre muligheder for at være sammen med deres børn, og kvinder bedre muligheder for at gøre karriere og mindske lønforskellen mellem kønnene. Det skriver 'Verdens bedste nyheder'.

Ifølge rapporten Equality Within our Lifetimes, der netop er udgivet fra forskningscenteret World Policy Analysis Center er andelen af verdens lande, hvor fædre har ret til barsel, steget fra 24 procent til 63 procent fra 1995 til 2022. 

I rene tal er der nu i alt 107 lande, der giver en eller anden form for fædrebarsel, hvorimod det tilbage i halvfemserne kun var 46 lande. 

Der er imidlertid forskel på, hvor lang barsel fædrene tilbydes i de forskellige lande. I nogle lande har mænd ret til øremærket barsel, som også blev indført i Danmark fra august 2022. I andre lande har mænd blot mulighed for at tage en del af barslen.

Kilde: Verdens Bedste Nyheder

 

Talentspild: Vi skal styrke kvinder potentiale både i verdens fattigste lande og i Danmark

Kvinder arbejder gratis i hjemmet. Det gælder specielt i de fattigste dele af verden, hvor kvinders har hovedansvaret for hjemmet og lægger op til 14 timers arbejde i husligt arbejde og omsorg for børnene. Dette tal er svimlende højt, men når vi ser på tallene fra Danmark, er det også helt skævt. Både kvinderne, erhvervslivet og samfundet betaler prisen

"Ifølge nye tal fra Oxfam Ibis bruger kvinder i de fattigste dele af verden op til 14 timer om dagen på ulønnet omsorgsarbejde, og 42 procent af verdens kvinder kan ikke deltage på arbejdsmarkedet, fordi de er ansvarlige for alle omsorgsopgaver i hjemmet."

Det skriver Lars Koch, generalsekretær for Oxfam Ibis og Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri, i et indlæg i Altinget.

De påpeger, at det koster lavindkomstlande tusinde milliarder kroner i BNP at ekskludere kvinder fra arbejdsmarkedet:

"Når private virksomheder går glip af kvinders ressourcer, påvirker det både deres egen konkurrenceevne, men også muligheden for at skabe et inkluderende arbejdsmarked og samfund. Og samtidig hindrer det kvinderne i at udnytte deres potentiale og forpurrer deres mulighed for at blive økonomisk uafhængige. Det er en pris, der koster disse lande dyrt."

Derfor skal vi ifølge de to debattører adressere kulturelle, politiske og sociale normer, såsom opfattelsen af kvinders evne til at bidrage på arbejdsmarkedet og deres rolle som omsorgspersoner.

Problemet eksisterer også i Danmark
Selv om vi har opnået langt mere ligestilling i Danmark end kvinder har i de fattigste dele af verden, er netop de kulturelle, politiske og sociale normer også en forhindring for, at danske kvinder frit kan realisere sig selv. Også i Danmark går erhvervslivet glip af potentiale og vækstmuligheder.

Tidsstudier fra Rockwoolfonden dokumenterer, at danske kvinder i gennemsnit udfører en times arbejde mere i hjemmet en manden. Regner vi lidt på det, bliver det 365 dage gange 1 time, hvilket giver 365 timer gratis ekstraarbejde årligt til kvinder. 

Kigger vi nærmere på det 365 timer, som kvinder arbejder ekstra i hjemmet årligt, og dividerer tallet med en arbejdsuge på 37 timer, når vi frem til følgende tal:

Danske kvinder arbejder i gennemsnit 9,8 uger mere gratis i hjemmet end mænd årligt. Kvinder lægger med andre ord næsten 10 ugers ubetalt fuldtidsarbejde mere end mænd i hjemmet med tøjvask, indkøb, børn, madlavning, rengøring m.v. 

Kvinders ikke-karrierefremmende opgaver på jobbet
Som om det ikke er nok, løser kvinder i højere grad en mænd såkaldt 'ikke-karrierefremmende arbejde' på jobbet. Det fremgår af bogen 'Nej-klubben'.

Nej-klubben blev stiftet af fire kvindelige professorer, der selv kæmpede med endeløse to-do-lister. Formålet med klubben var at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de nemlig stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb. 

I bogen afslører de fire professorer resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med "ikke-forfremmende arbejde": planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde. 

Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter, for nej, meritokratiet er en illusion, så længe vi ubevidst er styret af fordomme om køn. Det er derfor ikke kompetencerne alene, der afgør, hvem der kommer til tops, men også kønnet. 

Forskellige forventninger til kvinder og mænd
For at kortlægge hvor mange ikke-karrierefremmende opgaver mænd og kvinder løser, fik Nej-klubbens forskere adgang til tre års data over alle opgaver, som medarbejderne i en stor konsulentvirksomhed havde løst:

"Det viste sig, at kvinderne brugte 200 timer mere om året på ikke forfremmende arbejdsopgaver end deres mandlige kollegaer. Det var en hel måneds arbejde hvert år, som ikke blev anerkendt eller set af deres ledere.", påpeger Lise Vesterlund i et interview i BT.

Vi kan derfor lægge fire ugers ikke-karrierefremmende arbejde sammen med de 10 ugers gratis arbejde i hjemmet. Resultatet er, at kvinders ikke-karrierefremmende arbejde i hjemmet og på kontoret løber op på 14 fulde arbejdsuger årlig. 

Kvinder kan ikke 'bare' sige fra
Det voldsomme tal på 14 ugers ikke-karrierefremmende arbejde skyldes i høj grad, at vi har forskellige forventninger til kvinder og mænd. Samtidig er det sådan, at hvis kvinder 'bare' siger fra, bliver de også mødt med modstand. De påpeger professor Sara Louise Muhr fra CBS i en artikel i Djøf-bladet:

"Vi forventer feminin adfærd af kvinderne – og når jeg siger 'vi', mener jeg os alle sammen. Hvis kvinderne så siger fra over for de ’ikke-karrierefremmende’ opgaver, bliver de oplevet som for maskuline. Omvendt vil vi ikke på samme måde rynke på næsen af en mand, der siger: ’Næh, det er ikke mit job."

Selv om der er store forskelle på Danmark og verdens fattigste lande, hersker der i lande verden over indgroede forestillinger og fordomme om køn. Disse fordomme koster os allesammen dyrt - både kvinder, mænd, erhvervslivet og samfundet som helhed - fordi vi ikke er gode nok til at realisere kvinders potentiale. 

Vi skal argumentere for kvinders karriere
Det er spild af ressourcer, når en kvindelig akademiker løser ufaglærte opgaver i hjemmet og på jobbet. Derfor skal vi tage et opgør med alle de argumenter mod kvinder, der både historisk set og den dag i dag bremser kvinders karrieremuligheder.

Professor Birgitte Possing præsenterer på fornemmeste vis disse argumenter i sin bog 'Argumenter mod kvinder'. Her samler hun argumenter imod kvinders uddannelses-, stemme-, valg-, erhvervs-, leder-, forældremyndigheds- og selvbestemmelsesret i Danmark gennem 170 år. Argumenterne har sat dybe spor i den offentlige debat og er blevet ført af højtplacerede mænd fra Johan Ludvig Heiberg i 1850’erne til Morten Messerschmidt i 2015.

Vi skal tage ved lære af historien og vende bøtten. Vi skal argumentere for kvinders karriere ikke kun af hensyn til kvinderne, men også af hensyn til mænd, erhvervslivet og samfundet. Det står lykkeligvis også nedfældet i FN's verdensmål.

Flere kvindelige forfattere modtager hæderslegater

En undersøgelse fra Dansk Forfatterforening viser, at 77,5 af legatmodtagerne i perioden 1993-1995 var mænd. Fra 2014-2019 var der stort set lige mange mænd og kvinder, der modtog hæderslegater, men nu er det primært kvinder, der løber med legaterne

Dansk Forfatterforening har i en ny rapport undersøgt fordelingen af legatmodtagere i perioden 1994-2022. Den nye undersøgelse kan ses som en form for opfølgning på den undersøgelse, der blev lavet for perioden 1993-1995 til DFFs bestyrelse. Den gamle rapport viste, at 77,5% af alle legatmodtagere var mænd, men i den netop offentliggjorte rapport har billedet udviklet sig markant.

Ganske vidst var der i den første del af årtusindet stadig en markant forskel i kønsfordelingen af legater, men i perioden fra 2014 til 2019 var fordelingen af legater til mænd og kvinder tæt på fifty-fifty. Sidenhen har kvinderne overhalet mændene i forhold til modtagelse af legater, og i den sidste periode fra 2019 til 2022, modtog kvinderne 54% af legaterne mod mændenes 46%.

Ser man på det gennemsnitlige tildelte beløb over hele perioden fra 1995 til 2022 er fordelingen mellem kvinder og mænd tæt på at være ens. Mændene har fået tildelt 24.123 kr. i gennemsnit, men kvinderne i snit har fået cirka 700 kr. mindre. 

Du kan læse hele rapporten her.

 

I fremtiden vil kvinders pensionsformue overhale mændenes

Beregninger viser, at kvinders pensionsformuer i fremtiden vil overhale mænds. Det viser tal fra Forsikring & Pension, der har lavet en fremskrivning på, hvordan kvinder og mænds pensionsformuer udvikler sig over de næste 30 år

Kvinder født i 1980 vil være de første herhjemme til at have større pensionsformuer end mænd i samme aldersgruppe. I år 2050 vil kvinder fra den årgang have 1,5 procent mere opsparet i pension end mændene. Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge Tove Foxman, der er cheføkonom hos Pensiondanmark, så er danske kvinder lige så stille ved at smutte forbi deres mandlige modstykker på en række vigtige parametre. Siden kvinderne indtog arbejdsmarkedet i slutningen af 1950'erne, er kvinderne gået fra at starte med ufaglærte job til at få faglært arbejde og derefter uddanne sig videre. Men i de seneste generationer er der sket et skifte, så langt flere kvinder tager en længerevarende uddannelse end de jævnaldrende mænd.

"I dag uddanner kvinderne sig væk fra de lavtlønnede job i et højt tempo. Når man ser tallene i den sammenhæng, tyder alt på, at også senere generationer af kvinder vil have større pensionsformuer end mændene", siger Tove Foxman.

En anden af grundene til, at kvinder ifølge analysen kan indhente mændenes pensionsformuer, er, at kvinderne sparer mere op til pension igennem arbejdslivet, end mænd gør.

Det skyldes blandt andet, at der er flere kvinder ansat i det offentlige, hvor den del af pensionen, som arbejdsgiveren betaler, er højere end i mange klassiske mandefag.

Samtidig fortsætter kvinderne med at indbetale til pensionen igennem hele arbejdslivet, hvor mange mænd skærer ned på deres indbetalinger i slutningen af arbejdslivet.

Kilde: Fagbladet3f.dk

 

METTE MURER: Kønsrollerne fucker med din hjerne

I går holdt vi boglancering og fejrede udgivelsen af bogen om murer Mette Schak Dahlmann, som i løbet af de senere år er blevet en stærk stemme i kønsdebatten - blandt andet fordi, hun har udviklet en unisex-skurvogn

'METTE MURER: JEG ER JO BARE MIG' er titlen på en ny bog om Mette Schak Dahlmann, som jeg har forfattet. 

PRESSEMEDDELELSE: ”Vi lærer fra helt små, at der er en rigtig måde at være pige, dreng, kvinde og mand på, men virkeligheden er, at vi alle er mennesker med vidt forskellige talenter.”

Sådan lyder det fra Mette Schak Dahlmann, der lige nu er aktuel med bogen ”Mette Murer: Jeg er jo bare mig”, som udkommer den 16. september 2021. I bogen fortæller Dahlmann om, hvordan hun designede sin egen unisex-skurvogn og om alle de kønsstereotyper, hun har måttet bryde med for at uddanne sig til murer og finde sig til rette blandt mændene på byggepladsen.

”Vores talenter afhænger ikke at vores køn, men af vores individuelle evner og interesser. Når så helt ufatteligt mange mennesker vælger fag, uddannelse og karriere ud fra deres køn – og ikke ud fra interesser og talenter - er det fordi, kønsrollerne fucker seriøst med vores hjerner.”

Det er ingen hemmelighed, at det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt.

”I mange år har vi talt om såkaldte ’mandefag’ og ’kvindefag’, hvilket yderligere cementerer en traditionel fortælling om, at tekniske, matematiske og håndværksmæssige fag er for mænd, mens omsorgsfag og humaniora er for kvinder. Problemet er, at vi får denne fortælling ind med modermælken, og fortællingen begrænser talenternes frie bevægelighed på tværs af fag og brancher. På den måde bliver vores individuelle mulighederne på jobmarkedet begrænsede – både for kvinder, mænd og andre kønsidentiteter.”

Jakkemænd trækker i de røde strømper
”Dansk erhvervsliv er ved at få øjnene op for, at vi taber talentmasse på gulvet, når alt for få kvinder vælger at gøre karriere som murer, smed, VVS’er, datalog, topleder, ingeniør eller økonom. Derfor oplever vi i disse år, at stadig flere mænd i jakkesæt taler som rødstrømper og blandt andet er fortalere for øremærket barsel til mænd”, påpeger Anne-Mette Barfod, cand.polit og forfatter til bogen. Hun tilføjer, at mange erhvervsskoler, universiteter og organisationer gør en ihærdig indsats for at tiltrække kvinder til fag og discipliner, der traditionelt har en overvægt af mænd:

”Det gælder byggebranchen, og det gælder også stribevis af andre brancher og discipliner. Det er almindeligt anerkendt, at arbejdspladser med et mix af køn har et bedre arbejdsmiljø, tænker mere innovativt og genererer en bedre bundlinje. Derfor har vi brug for at gøre en indsat for at tiltrække kvinder også til forskning, topledelser og bestyrelser.”

Mette Schak Dahlmann har på egen krop oplevet, hvordan hun igen og igen er løbet panden mod en mur og er blevet mødt med fordomme og sexisme, blot fordi hun har ønsket at gøre karriere som murer:

”Det har på mange måder været megahårdt, fordi jeg altid har følt mig anderledes, fordi en murer traditionelt er en mand. Folk har talt mere om mig end til mig, selv om jeg er god til mit fag.”

KØB BOGEN HER >>

METTE MURER: JEG ER JO BARE MIG
Forfatter: Anne-Mette Barfod
Redaktør: Via Christensen
Forlag: Powerpress
Vejl. pris: 295 kroner inkl. moms

Flere kvinder skal indtage den politiske scene

Myten om at kvinder ikke interesserer sig for politik holder ikke, og vi går glip af talent, når kun hvert tredje kommunalbestyrelsesmedlem og kun 13 procent af landets borgmestre er kvinder. Det tal skal op fastslår en række politikere med beskæftigelsesministeren i spidsen

"Som samfund risikerer vi at gå glip af talent, når vi i befolkningen er lige mange mænd og kvinder, men kun hvert tredje kommunal­bestyrelsesmedlem og – hold nu fast – kun 13 procent af landets borgmestre er kvinder. De tal skal op. For argumentet om, at kvinder ikke interesserer sig for politik, holder ikke."

Det skriver Peter Hummelgaard, Fatma Øktem, Astrid Carøe, Samira Nawa, Pernille Skipper, Franciska Rosenkilde og Lars Aslan Rasmussen, hhv. ligestillingsminster og ligestillingsordførere for Venstre, Sf, Radikal, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet i et indlæg på Altinget.dk

"Det kan vi se, når tre ud af fem regionsrådsformænd efter sidste regionsrådsvalg var kvinder, to ud af de seneste tre statsministre er kvinder, og seks ud af ti partiledere blandt folketingets partier er kvinder. 

Som politiker går man forrest, man leder og har indflydelse, samtidig er man en frontfigur, der har mulighed for at føre sine visioner og ideer ud i livet. Og får vi flere kvinder op på den politiske scene, kan det inspirere andre kvinder – yngre som ældre – til også at indtage den scene, de ønsker."

Arbejdet med at bane vej for mere diversitet og flere kvinder i politik starter og slutter ifølge politikerne internt i partierne, hvor kandidaterne stiller op og rekrutteringen foregår.

"Og vi skal spørger os selv: Har vi en kultur, hvor der er en grundlæggende respekt for hinanden og andres grænser, hvor alle kan komme til orde, og ligger møderne på tidspunkter, der kan kombineres med familielivet?

Det er i sidste ende kulturen og omgangsmåden i hver enkelt forening og hvert enkelt parti, der afgør om vi – mænd som kvinder – trives og har lyst til at bidrage. Den seneste debat om seksuel chikane har vist, at der også i de politiske partier er behov for sikre en kultur, så det er klart, at seksuel chikane og krænkende adfærd ikke er acceptabel i politik."

Nyt inspirationsmateriale giver ifølge Beskæftigelsesministeriet råd og inspiration til at arbejde med diversitet og flere kvinder i politik. Materialet indeholder fem råd til, hvordan partier kan arbejde aktivt med området. Rådene har fokus på både ledelse, kulturforandring i partierne og brug af rollemodeller, og de følges op af en række konkrete anbefalinger og initiativer, der enten kan iværksættes her og nu eller implementeres over en længere periode. Derudover er der cases og gode eksempler fra erhvervs- og foreningslivet samt citater og fakta.

Kilde: Altinget og Beskæftigelsesministeriet

 

 

Arbejdsstyrken i Saudi-Arabien bliver i stigende grad udgjort af kvinder.

Saudi-Arabien har traditionelt været kendt for sit kvindeundertrykkende regime, men i de senere år, er udviklingen begyndt at vende, idet stadig flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet

På kun to år er antallet af kvinder i arbejde i Saudi-Arabien steget fra 20 procent til 33 procent ifølge den økonomiske tænketank Brookings. Det vil sige, at andelen af kvinder i arbejde er blevet mere end halvanden gange så stor mellem 2018 og 2020. Det skriver 'Verdens bedste nyheder'.

”Det at komme på arbejdsmarkedet medfører også en helt ny identitet for kvinderne. Det er prestigefyldt at have et arbejde, og man bliver en borger, som bidrager til samfundet. Det kan udvikle nye sider af en selv,” siger Katarina Blomqvist. som er senior programrådgiver hos KVINFOs internationale afdeling.

Ifølge en analyse fra Verdensbanken om kvinder og arbejde vendte udviklingen med flere kvinder på arbejdsmarkedet især, da Saudi-Arabien i 2019 fjernede lovgivning, som begrænsede kvinders adgang til arbejdsmarked og løn. Det betyder eksempelvis, at kvinder nu får deres egen løn, må arbejde på fabrikker og må have natarbejde.

Samtidig har der ifølge Verdensbanken næsten været en fordobling af kvinder, som kommer i uddannelse siden 2010. Dengang kom 40 procent i uddannelse, og i 2019 var det hele 74 procent.

Kilde: Verdensbedstenyheder.dk

 

Advokatfirma ser ligestilling som en forretningsfordel

Et af landets største advokathuse, Bruun & Hjejle, bryder med en fasttømret praksis både i branchen og dansk erhvervsliv generelt og indfører op til 24 ugers betalt barselsorlov til fædre. Det skriver Finans.

Den nye barselsordning er et forsøg på både at skabe bedre medarbejdertrivsel men også større ligestilling mellem de mandlige og kvindelige ansatte, forklarer bestyrelsesformand Ole Spiermann. 

»Hovedparten af de jurastuderende er kvinder. Det vil sige, at mange af de dygtigste jurister nu og i fremtiden vil være kvinder. Og at prøve at hjælpe dem til at udfolde deres potentiale bedst muligt er en interesse både for dem, men selvfølgelig også for virksomheden. Og der er det her et skridt,« siger formanden. 

Kilde: Finans.dk

Coca-Cola kræver diversitet hos rådgivende advokatfirmaer

Advokatfirmaer i USA, der løser opgaver for Coca-Cola får fremover et 30 procent lavere honorar på nye opgaver, hvis de ikke er i stand til at fremvise mangfoldighed på arbejdspladsen. Kravet om diversitet skal bredes ud til resten af verden.

"Det er med et tungt hjerte, at jeg skriver til jer. I årtier har vores branche haft diskussioner om, hvorfor diversitet er vigtigt. Vi har udvikle score cards, holdt konferencer, etableret komiteer og skrevet handlingsplaner. Disse initiativer fungerer ikke."

Sådan skriver Bradley M. Gayto, der er senior vice president i The Coca-Cola Company i USA i et brev til advokatfirmaer i USA, som rådgiver koncernen.

"Den barske sandhed er, at vores profession ikke behandler diversitet og inklusion som et forretningsimperativ. Vi er for hurtige til at fejre stagnerende fremskridt og belønne intentioner."

Gayto beskriver, at det er nødvendigt med specifikke indsatser, som accelerer diversiteten, og at det er ledere som ham selv, der skal tage teten og drive forandringen. 

Coca-Colas senior vice president mener, at netop ledere vil være i stand til at skabe diversitet, fordi ledere ved, hvordan man udvikler og implementerer klare og præcise handlingsplaner, skaber forandringer i organisationer og løser komplekse problemer. Ifølge Gayto er diversitet imidlertid ikke et komplekst problem. Diversiteten kan fremmes ved en konkret målsætning, som i øvrigt også vil være profitabel.

Det handler ifølge Gayto om, at medarbejdersammensætningen skal afspejle befolknings-sammensætningen lokalt, og hvis det ikke lykkeskes de rådgivende advokatfirmaer at sikre diversitet inhouse, risikerer de, at deres honorar på nye opgaver bliver beskåret med op til 30 procent eller at de må samarbejde omkring opgaveløsningen - blandt andet med advokatfirmaer, der er længere fremme i skoene, når det gælder diversitet.

Kravet til advokatfirmaerne om diversitet gælder i første omgang kun i USA, men skal bredes ud til resten af de lande i verden, hvor Coca-Cola opererer.

Læs brevet til advokatfirmaerne her >>

Et giftigt forskningsmiljø får kvindelige økonomer til at forlade universiteterne

Kvindelige økonomer bliver ikke mødt med samme respekt, som deres mandlige kolleger. De bliver oftere afbrudt og bliver mødt med flere 'fjendtlige' spørgsmål

Kvindelige økonomer afbrydes oftere, får langt flere spørgsmål og mødes oftere af enten ’nedsættende’ eller decideret ’fjendtlige’ spørgsmål, når de præsenterer deres forskningsresultater for deres kolleger. Og ganske ofte er det mændene, der bombarderer kvinderne med de mange spørgsmål.

Det viser helt ny forskning fra en gruppe økonomer fra bl.a. de to prestigefyldte amerikanske universiteter Stanford og Yale.Økonomerne har kortlagt i alt 460 forskerseminarer og såkaldte jobkonferencer på amerikanske universiteter, hvor typisk yngre økonomer holder oplæg foran et publikum af studerende, lektorer, professorer og andre tilhørere. Begge slags seminar spiller en helt afgørende rolle i forskermiljøet og kan være afgørende for senere publicering af resultater eller karrieremuligheder på de bedste universiteter.

Pascaline Dupas, der er økonomiprofessor på Stanford University og en af forfatterne til studiet påpeger, at det giftige forskningsmiljø kan afskrække talentfulde kvinder for at gøre karriere, hvilket er en dårlig forretning både for kvinderne og økonomien:

"Vi risikerer, at kvinder skræmmes væk fra økonomi. Og hvis vi holder fast i, at den samlede talentmasse er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder – hvilket den er – så kommer vi til at mangle al den fantastiske forskning, som disse talentfulde kvinder vil kunne bidrage med, fordi de møder denne diskrimination. Lad os forestille os det samme for lægestanden. Hvis du udelukkende havde mandlige læger, fordi der var en meget stærk bias mod kvinder i lægegerningen, så ville du ende med at have nogle læger, der bare ikke var lige så gode, som de kvindelige læger kunne have været. Og de talentfulde kvinder ville være erstattet af folk, som bare ikke havde lige så gode ideer".

Forskningspapiret ’Gender and the Dynamics of Economics Seminars’ udkom i januar og er tilgængeligt på Stanfords hjemmeside. Det er skrevet i samarbejde med økonomerne Alicia Sasser Modestino, Muriel Niederle og Justin Wolfers.

Kilde: Politiken

Tørre tal: Mænd har dobbelt så stor chance for at blive ledere som kvinder

En analyse gennemført af DJØF viser, at 2018 var kvinders sandsynlighed for at blive leder i 2018 var 3,4 %, mens mændenes var 7.7 %.

Ingen nordiske lande har så få kvinder i ledende stillinger som Danmark. Og i EU er det kun Luxembourg og Cypern, der har færre kvinder på ledelsesgangene end tilfældet er I Danmark.  

Disse kendsgerninger viser sig også på World Economic Forums seneste rangliste over, hvilke lande der er bedst til at sikre kvinders repræsentation. Her ligger Danmark på en 95. plads – 42 pladser dårligere end tilfældet var i 2006.  

På trods af at problemstillingen har været drøftet i årevis som et vigtigt politisk indsats-område, ser udviklingen af kvinders andel på ledelsesniveau ifølge DJØF ud til at være gået helt i stå. Det er ikke kun en ligestillingsmæssig falliterklæring:

"Med tanke på kvinders høje uddannelsesniveau i Danmark er det også samfundsøkonomisk en elendig forretning, at kvinder ikke oplever muligheder for at realisere en ledelseskarriere på lige fod med mænd. Det skal der ændres på. Derfor er der behov for et fortsat fokus på forskellen mellem mænd og kvinders chancer for at blive leder. Den forskel, der kaldes ledelsesgabet, og som er et parallelt begreb til løngabet - forskellen mellem mænd og kvinders løn."

DJØF har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af mænd og kvinders sandsynlighed for at blive ledere. Analysen viser, at der er langt til reel ligestilling mellem kønnene på de danske ledelsesgange.

Download analysen her >>

SEXISME: Hvis skyld er det? Hvem peger flaskehalsen på?

Vi ved alle sammen godt inderst inde, at det ikke er i orden at udsætte en kollega for seksuel chikane. Alligevel er sexistiske overgreb virkelighed for mange – især for kvinder. Men hvis skyld er det egentlig, at specielt kvinder er udsat? Hvem peger flaskehalsen på?

I debatten om sexisme har medierne ofte happy hour ved at lade flaskehalsen pege på den krænkede kvinde. Hun får måske at vide, at hun bare kunne klæde sig mindre udfordrende....

Inden for kommunikationsbranchen er det kutyme at udarbejde en såkaldt ’interessentanalyse’, før vi lægger en kommunikationsstrategi for en virksomhed eller organisation. Analysen viser, hvilke mennesker, der på forskellig vis har lod og del i en konkret problematik.

Derfor har jeg som strategisk kommunikationsrådgiver her over formiddagskaffen stillet mig dette simple spørgsmål:

”Hvem har et medansvar for, at specielt kvinder bliver udsat for sexisme på jobbet og i medierne?”

Når jeg tænker listen over interessenter igennem, er der virkelig mange, som flaskehalsen peger på. Det er enkeltpersoner og grupper, som på forskellig vis er med til at påvirke den kultur, der hersker på danske arbejdspladser. Det er også helt konkret de journalister, politikere og opinionsdannere, der traditionelt har happy hour ved at victimblame de kvinder, som finder modet til at stå frem med deres personlige historier. Det er de medier, der har happy hour ved at bruge seksuelle krænkelser til at generere klik og tiltrække lumre læsere.

Den som flaskehalsen peger på
Nu er der jo ikke mange af os, som har lyst til, at flaskehalsen skal pege direkte på os, men hvis jeg et kort øjeblik skal skyde lidt fra hoften, så er der - uden at listen er udtømmende - temmelig mange mennesker, som er ’medansvarlige’, når vi taler sexisme. Det er både de mennesker, som har mulighed for at tage sexismen i opløbet, de mennesker, der har mulighed for at begrænse skaderne og de mennesker, der har mulighed for at tage ansvar fremadrettet og dermed gribe målrettet ind overfor en sexistisk kultur på jobbet:

• Ofrene for sexisme: Det er meget udbredt i den danske debat og hjemme ved sofabordet at give ofrene ansvar for sexismen. Flaskehalsen peger ofte på de kvinder, der fortæller om overgreb. Denne form for victim blaming rammer særligt kvindelige ofre, idet kvinderne får at vide, at de burde være bedre til at sige fra, måske gå mindre udfordrende klædt, måske ikke være så sippede og snerpede, måske være lidt bedre til at trække på skulderen. Måske skulle de i virkeligheden være lidt mere afslappede i forhold til jokes og turde tage en velment kompliment. Måske skulle de være lidt mere troværdige og ikke helt så navlepillende, opmærksomhedssøgende og selvpromoverende. Måske skulle disse kvinder tage lidt mere hensyn til mændene og ikke hænge hverken enkeltpersoner eller hele mandekønnet ud som potentielle krænkere. Eller måske skulle den enkelt kvinde snarere sætte navn på den enkelte mand, hvis hun altså skal stå frem i det hele taget. Måske er disse kvinder i virkeligheden en slags selvudnævnte ofre - ja, listen er lang. Det er en tradition at hænge ofrene ud, og mange tidligere ofre for seksuel chikane står i øjeblikket frem i medierne, hvor de fortæller om, hvordan de har følt, at de er blevet sat i en offentlig gabestok, når de er stået frem med deres fortælling om sexistiske overgreb. Ofrene er derfor helt klart en interessentgruppe.
  
• Krænkerne: En anden gruppe af interessenter er naturligvis krænkerne – altså de mænd og kvinder, der opfører sig sexistisk overfor kolleger på jobbet. Der er ingen tvivl om, at hvis disse krænkere ikke var så aktive med grænseoverskridende tilnærmelser, så var der langt mindre sexisme på de danske arbejdspladser. Krænkerne har ofte en magt på jobbet, som kan manifestere sig i seksuel chikane. Chikanen rammer specielt mindre magtfulde medarbejdere. Mange vil mene, at krænkerne også bærer på en god portion skyld og ansvar for, at sexismen er så udbredt, som mediebilledet fremviser i øjeblikket. Og taburetten vil i den kommende tid ganske givet vakle under magtfulde mennesker, som har udsat kolleger for seksuelle krænkelser og overgreb eller vendt det blinde øje til. I USA er der rullet mange hoveder, og lige nu er to dagblade under beskyldning for at krænke kvindelige kolleger ved at tjene penge på sexannoncer.
• Ledelserne: Udover ofre og krænkere peger flaskehalsen også på offentlige og private topledere, direktører og chefer, som bevidst eller ubevidst tillader en sexistisk kultur på arbejdspladsen ved ikke at gribe ind. Det kan være en kultur, der er sexistisk i form af direkte krænkelser og seksuelle overgreb, men det kan også være en kultur, hvor kvinder i dagligdagen bare ikke bliver respekteret på lige fod med mænd. Med disse mere bredsynede kønsbriller er det ingen tvivl om, at ledelser i både offentlige og private virksomheder og organisationer bærer et medansvar for sexisme på jobbet. For at tage temperaturen på dette medansvar i en tilfældig virksomhed kan vi egentlig blot nøjes med at kaste blikket på et billede af direktionen og bestyrelsen. På ganske få sekunder kan vi tydeligt afkode, om der er en nogenlunde lige repræsentation af kvinder og mænd i toppen – eller om der kan være tale om en virksomhed, der har tendens til at opprioritere mænd på bekostning af kvinder i rekrutteringsprocesserne. Dette vil nemlig givetvis påvirke magtbalancen mellem kønnene. I dag har kvinder overhalet mænd på universiteterne, så argumentet om, at det er svært at finde kvalificerede kvinder klinger efter hånden hult. Flaskehalsen peger derfor på ledelser, som i øvrigt risikerer at miste talentpotentiale som følge af uheldig employer branding. 
• Kollegerne: Flaskehalsen peger også på kolleger – ja, faktisk på alle medarbejdere på danske arbejdspladser. Her taler vi ikke offer og krænker, men det tavse flertal, som lader seksuelle krænkelser passere i stedet for at råbe op og sige stop. Det gælder også den lumre snak i omklædningsrummet. Hvis chefen, kollegaen eller den akademiske medarbejder igen og igen komme med lumre bemærkninger, er det let som medarbejder at føle sig fristet til at overhøre det og falde i et med tapetet. Det er let at tænke mest på sin egen jobsikkerhed, men hvis du gør det, så har du et medansvar for sexismen på din egen arbejdsplads. På den måde peger flaskehalsen også på dig som kollega.
• Medierne: Medierne bærer også en del af ansvaret for sexisme på jobbet. Det sker hver gang en tv-station eller avis ensidigt lader flaskehalsen pege på offeret eller holder hånden over krænkeren. Nogle medier gør endda krænkeren til offeret, og det spil kan en krænker også selv finde på at spille. Medierne har også et medansvar, når problematikken omkring sexisme bliver bagatelliseret, eller når medierne tager den krænkende adfærd i forsvar. Det skete under første bølge af #MeToo, hvor mange promoverede det synspunkt, at det værste for mænd ville være ’folkedomstolen’. Det ville - hvilket er helt korrekt - udfordre den enkelte mands retssikkerhed, hvis han blev hængt ud i medierne uden en fair rettergang. Ikke alle medier har på samme måde været villige til at holde hånden over de kvinder, der har fundet modet til at stå frem, og som også er blevet ramt af folkedomstolen. Medierne er samtidig ansvarlige for at lade sexismen blomstre i fuldt flor i kommentarspor på egne platforme i stedet for at slette grænseoverskridende kommentarer, ligesom det er mediernes ansvar, når de primært vælger mænd som ekspertkilder, når det gælder tunge stofområder som økonomisk politik eller videnskab. 
• De sociale medier: Flaskehalsen peger også på de sociale medier og alle de mennesker, som kommer med sexistiske kommentarer til de tapre kvinder, der finder modet til at stå frem. Derfor bærer alle, der har en profil på et socialt medie også ansvar for at slå ned på sexistiske indlæg, indrapportere dem, modsige dem og rundhåndet uddele vrede smiley'r.
• Kulturen i Danmark: Kulturen i Danmark har også et medansvar. Vi bærer på mange årtusinders kultur, hvor mænd traditionelt har haft en højere position i samfundet end kvinder. Denne kulturarv genererer stereotype forestillinger om kvinder og mænd og ideer om, hvordan kvinder skal være – og ikke være – både når det gælder udseende, karriere og moderskab. Det er ideer om, hvordan biologien efter sigende styrer kvinders adfærd - og ikke mænds. Disse samfundsskabte normer for kvinder og mænd er medansvarlige for sexismen, så kvinder eksempelvis oftere end mænd bliver kommenterer på deres udseende frem for på deres faglighed. Det gælder også i film- og teaterverdenen, hvor der er tradition for at sætte mænd i hovedrollen, unge kvinder i birollerne og midaldrende og ældre kvinder i statistrollerne, mens mandlige skuespillere hæver en højere løn end kvinder. Det samme problem ser vi inden for kunst og musikbranchen, hvor det specielt er mandlige kunstnere, der udstiller og mænd, der står på scenen med elguitaren. Hele denne kultur er med til at fortælle både kvinder og mænd, at manden er vigtigst. Det fører til, at nogle mænd føler, at de er i deres gode ret til at gramse lidt på kvinder.
  
• Politikerne: Dette er ikke en prioriteret liste over, hvem der har det største ansvar for sexismen på danske arbejdspladser, men blot en hurtig interessentanalyse. Derfor skal du ikke lægge noget i, at politikerne først indfinder sig i dette punkt på listen. Politikerne udformer lovene, og derfor bærer politikerne et meget stort ansvar på deres skulde. Det gælder alle de politikere, der tillader, at kvinder får mindre i løn end mænd og at kvindefag er mindre prestigefulde end mandefag. Denne politiske virkelighed er med til at fortælle os alle en historie om, at kvinder stadig er mindre værd end mænd – og dermed banes vejen for sexisme og usunde magtrelationer på jobbet og i hjemmet, hvor manden er overhunden, som føler sig berettiget.
• Fagbevægelsen: Fagbevægelsen har også et ansvar for sexisme på arbejdspladsen, og mange fagforeninger hjælper medarbejdere, som er udsat for seksuelle krænkelser på jobbet. Alle må naturligvis spørge sig selv, om de gør nok. Samtidig har fagbevægelsen også problemer med sexisme blandt i egne organisationer, så derfor er fagforeningerne af flere grunde med på denne liste over interessenter, som flaskehalsen peger på.
• Skole- og uddannelsessystemet: Flaskehalsen peger også på hele skole- og uddannelsessystemet, hvor piger lærer at være søde, stille og fornuftige, mens drenge lærer at føre sig frem og gå til kanten. Det er nok lidt hårdt sat op, men vi lærer vores drenge og piger, at der er stereotype forskelle på de to køn, og det skaber en magtrelation, hvor piger allerede i folkeskolen risikerer piger at blive kaldt ”fucking ludere” og det, der er værre. Her bærer pædagoger, lokalpolitikere, lærere og også forældre et medansvar for sexismen.Studievejlederne har også et ansvar, hvis de nærmest automatisk henviser unge piger til kvindefag og lavtlønsområder, fordi de - bevidst eller ubevidst - ikke mener, at kvinder er egnede til at være topøkonomer, ingeniører, brandmænd eller håndværkere. Vi kan også lige snupper de videregående uddannelsesinstitutioner med, nu vi er i gang, fordi disse også er med til at signalere, om et givent fag er til et bestemt køn. Det kan ske ved, at der er flest mænd - eller kvinder - på hjemmesiden og på studierne.
• Ægtefæller: Når vi taler sexisme kan vi heller ikke komme udenom at medtage ægtefæller, kæreste og partnere som en gruppe af interessenter. Hvis et parforhold er sådan skruet sammen, at manden tjener pengene, mens kvinden tager barsel, går på nedsat tid, tager alle barns sygedage etc., så bidrager det til sexismen ikke bare fordi de to partnere er ulige stillet rent økonomisk, men også fordi kvinden taber magt og position på jobbet. Derfor kan du som mor kræve, at I har en ægtepagt og deler formuen - herunder pensionsopsparingen - og du kan kræve, at din partner tager sin del af barslen, indkøbene, lægebesøgene, barns sygedage etc. etc. Som far kan du kræve mere barsel, byde mere ind på hjemlige sysler og dele pensionen via en ægtepagt.
  

Listen over interessenter stopper ikke her, men det gør dette indlæg for vi kan blive ved, og det er absolut nødvendigt at komme helt op i helikopterperspektiv, hvis vi skal sexismen på danske arbejdspladser til livs. Ligesom det er nødvendigt med en national strategi til bekæmpelse af corona, har vi brug for en national strategi til bekæmpelse af sexisme. Og ligesom en del af coronastrategien er at tage individuelt ansvar for rene hænder, må det samme gælde bekæmpelse af sexisme:

I legen 'den som flaskehalsen peger på', skal den udpegede altid gøre et eller andet. I stedet for at løbe fem gange rundt om bygningen eller hinke rundt og give tilfældige mennesker skylden, kan vi hver især spørge os selv: "Hvad kan jeg egentlig gøre for at bekæmpe sexismen alle de steder, den lever?"

Læs også: Sexisme - en flirt kan være rød, gul eller grøn, som jeg har skrevet sammen med psykolog Signe Hegestand.

 

Graviditetsbukser sender et stærkt signal til piger og kvinder med en håndværker i maven

Om 10 år vil vi i Danmark mangle 17.000 faglærte i bygge-, anlæg- og installationsbrancherne. I dag består de brancher af 91 procent mænd, og byggebranchen har derfor brug for at tiltrække flere kvinder til erhvervsskoler og håndværksfag. Graviditetsbukser er et effektivt skridt på vejen og et stærk signal til unge kvinder med en håndværker i maven

Som kvinde kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, hvor bøvlet det må være at trække i traditionelle arbejdsbukser med en stor, gravid mave og derefter holde bukserne oppe med en elastik omkring maven, gavebånd fra Netto eller med bedstefars gamle seler, som risikerer at springe op i nakken.

Bygge-, anlægs- og installationsbranchen kommer til at mangle 17.000 faglærte i løbet af de næste 10 år, og derfor er branchen i disse år i høj grad ude på at uddanne, tiltrække og fastholde kvindelige håndværkere. I den forbindelse er graviditetsbukser et effektivt skridt på vejen.

Visualisering af kvindelige håndværkere er i høj grad med til at sende et klart signal til piger og kvinder om, at der er karrieremuligheder for dem i de traditionelle håndværksfag - også når de venter sig. Derfor er det så glædeligt, når et firma som Blåkläder udvikler skræddersyet arbejdstøj til kvinder og lancerer graviditetsbukser til kvindelige håndværkere.

Gravide håndværkere fra hele verden
Da Blåkläder i begyndelsen af 2019 meddelte, at firmaet med hjælp fra gravide kvinder over hele verden ville producere de nye graviditetsbukser, overskred interessen og engagementet alle høje forventninger. 

Over 2.500 gravide håndværkere ansøgte om at blive testpiloter for Blåkläders nye graviditetsbukser. Interessen viser ifølge firmaet ikke kun behovet for denne type bukser på markedet, men det viser også, at kvinderne i branchen er en engageret målgruppe, der er vigtig for fremtiden.

"En håndværkerbuks til gravide bør passe til en krop under forandring, hvilket er en hård opgave, når du nægter at gå på kompromis med pasform og kvalitet. Vi ønsker at fremstille en buks, der virkelig er skræddersyet til målgruppen, og derfor var feedbacken, vi fik fra testpiloterne, uvurderlig, siger Rose-Marie Näsström, produktudvikler hos Blåkläder.

Glæde hos kvindelig elektriker
Elin Fagerlind arbejder som elektriker, og hun var en af de udvalgte testpiloter, der testede graviditetsbukserne. I flere år har hun fulgt spørgsmålet om arbejdstøj til gravide kvinder i gruppen 'ELqvinna' på Facebook, som er et netværk for kvindelige elektrikere. Her blev forskellige specielle løsninger på en voksende mave blev drøftet. Da muligheden kom for at teste og evaluere en graviditetsbuks til branchen, ønskede Elin straks at hjælpe.

"Jo flere forhindringer der løses for kvinder i branchen, jo bedre", siger Elin. 

"Jeg gav konkrete forslag til flere opdateringer, som Blåkläder ændrede på bukserne. Det er sjovt, at de har lyttet og virkelig gør det her", konkluderer hun.

Let's make the change
Under overskriften 'Let's make the change' præsenterer Blåkläder på sin hjemmeside, hvorfor det er så vigtigt at skabe forandring blandt andet med graviditetsbukser til kvindelige håndværkere:

"At være gravid i bygge- og håndværkerbranchen har ikke altid været let, især når det kommer til, hvordan man klæder sig, når maven begynder at vokse. Men nu ændrer alt sig... 

Blåkläder er ifølge sin hjemmeside gennemsyret af en kultur, hvor man altid ser muligheden for forbedring: 

"Vi holder aldrig op med at udfordre os selv og branchen generelt – hvilket graviditetsbuksen er et meget slående eksempel på. Hos Blåkläder tør vi og vil vi ændre betingelserne for alle gravide kvinder i bygge- og håndværkerbranchen til det bedre. Let's change it!"

Arbejdstøj til kvinder
"Siden vi introducerede vores første bukser til kvinder, har vi udviklet et sortiment til kvinder med mere end 150 produkter. Vores største ambition var at få en række nye kollektioner til flere brancher", siger Rose-Marie Näsström, produktudvikler hos Blåkläder.

I dag har Blåkläder komplette kollektioner, der passer til kvinder i alle professionelle kategorier. Det er noget, medarbejderne er meget stolte af, og et område, som firmaet ifølge produktudvikleren aldrig bliver trætte af at udvikle:

"Vores motivation ligger i den udfordring, det er at udvikle produkter, der gør livet mere sikkert, lettere og mere behageligt for kvinder i deres daglige arbejde," siger Rose-Marie Näsström.

Først kommer graviditetsbukserne i to modeller, High Vis og service. Bukserne har et neutralt design og er lavet helt i stretch. Graviditetsbukserne findes i fem størrelser, XS-XL, og hver størrelse kan forlænges med et oplæg, så de også passer til kvinder med længere ben. Bukserne kan allerede nu købes hos udvalgte forhandlerne.

LÆS OGSÅ:

• Svært at finde arbejdstøj til kvinder >>
• Arbejdstøj til kvindelige håndværkere >>
  

Kilder: Blåkläder og Mynewsdesc.com