Stigende fødevarepriser er et overset ligestillingsproblem

Nye tal fra Coop viser, at enlige forsørgere i langt højere grad end par med børn går op i fødevarepriser som valgtema. Da langt de fleste enlige forsørgere er kvinder, peger det på en skævhed i, hvem der mærker prisstigningerne mest direkte i hverdagen  

Når priserne på mad stiger, er det ikke alle, der mærker det ens. For mange enlige forsørgere og pensionister, er det en konkret udfordring i hverdagen at få budgettet skal hænge sammen. 

Coop Analyse har bedt et repræsentativt udsnit af danskerne om at angive de tre vigtigste emner i valgkampen. 19 pct. siger, at fødevarepriser er blandt valgets tre vigtigste emner. Det er kun overgået af sundhedsvæsenet med 27 pct. og udlændinge og integration med 24 pct., og helt på niveau med klima og energi.

Tallene viser, at enlige forsørgere i langt højere grad prioriterer fødevarepriser politisk end par med børn. Da langt de fleste enlige forsørgere i Danmark er kvinder, peger det på en tydelig forskel i, hvem der mærker prisstigningerne mest direkte i hverdagen. Samtidig er mange af de økonomisk mest pressede pensionister kvinder, hvilket kan gøre prisstigninger på mad endnu mere mærkbare.

Læs indlægget på Powerkvinderne.dk 

Ny analyse: Markant flere unge kvinder i idrætsforeningerne

En ny undersøgelse viser, at flere unge kvinder vælger idrætsforeningerne til – et resultat af idrættens fokus på fællesskab frem for konkurrence og behovet for fysiske fællesskaber i en digital tidsalder

Flere unge kvinder finder vej tilbage til idrætsforeningerne. Hvor mange tidligere faldt fra i teenageårene, viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN), at udviklingen nu vender. Særligt blandt de 16-29-årige kvinder er andelen af foreningsaktive steget markant de seneste år. Den udvikling vækker glæde hos DIF (Danmarks Idrætsforbund):

”Det er enormt positivt, at så mange unge piger søger idrættens fællesskaber. Det er først og fremmest et udtryk for, at man i idrætsforeningerne er blevet bedre til at have fokus på motion og fællesskaberne i stedet for konkurrence og resultater. Samtidig ser vi også en tendens i en tid med stigende digitalisering, hvor de fysiske fællesskaber har fået en ekstra vigtig betydning,” siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.

Stigningen er både sket i individuelle idrætter som dans, gymnastik, løb og styrketræning, men også i klassiske boldspil som håndbold og fodbold, der særligt vinder frem blandt de 20-29-årige.

Læs artiklen på Powerkvinderne >> 

 

 

Sådan afslører et par klipklapper, at vi er flokdyr

Sommerens mest hypede sko blev udsolgt på få timer. Nu laver kvinder verden over deres egne versioner – ikke kun for at få et par billige klipklapper, men fordi vi mennesker har det med at kigge på hinanden for at finde ud af, hvad der giver os følelsen af at høre til

I går faldt jeg over en nyhed om, at en udsolgt sko nu får kvinder verden over til at sætte tegnestifter i deres klipklapper.

Historien begyndte med et spansk modebrand, der sammen med Havaianas – det brasilianske mærke bag verdens mest kendte klipklapper – skabte en sort model med sølvnitter. Der blev kun produceret 150 par af denne unikke sommersko, og de blev revet ned fra hylderne på ingen tid. Det satte gang i en lavine: På TikTok og Instagram begyndte kvinder over hele verden at lave deres egne versioner ved at sætte sølvnitter i helt almindelige sorte klipklapper.

Ved første øjekast er det bare en uskyldig modehistorie, men går vi et spadestik dybere, er historien interessant. Under overfladen fortæller den, hvordan vi lader os styre både af stærke modebrands og af hinanden – ofte uden at være bevidste om det.

Det handler om at spejle sig i andre, få følelsen af at være med i klubben - men også om at reagere på knaphed. Ligesom med værdifulde diamanter vil vi betale dyrt for eksklusivitet, som giver os en følelse af at være unikke, succesrige og attraktive. Det er det, de store modehuse ved, og ganske givet også grunden til, at der kun blev produceret 150 par af de famøse klipklapper.

Læs indlægget på Powerkvinderne.dk  

Næsten hver anden kvinde mener, at bilsalg er målrettet mænd

 

I en spørgeundersøgelse blandt 7.547 bilister i Storbritannien fandt Citroën ud af, at 48 procent af kvinderne oplever, at bilforhandleres salgsoplevelse er målrettet mænd, og kun 25 procent føler sig trygge ved at bede om hjælp fra en sælger

 

 

9. juli 2025

Af Anne-Mette Barfod

Københavns Universitet har netop fejret, at det er 150 år siden, kvinder første gang fik adgang til at studere. Dengang frygtede man, at kvindens blod ville stige til hjernen, hvis de brugte hovedet for meget, så livmoderen ville mangle blodforsyning - og de ikke ville kunne føde børn. Det kan vi grine af i dag, men stadig her i 2025 findes der stadig stereotype forestillinger om kvinder – særligt i brancher, der traditionelt har været mandsdominerede.

Selv om kvinder i dag er i overtal på universiteterne, tjener gode penge og derfor udgør et attraktivt og stort kundepotentiale, føler mange kvinder sig ikke mødt med ligeværd og respekt, når de skal købe ny bil.

Det dokumenterer en britisk undersøgelse, som bilmærket Citroën har gennemført blandt over 7.500 bilister i Storbritannien. Tallene viser, at 48 procent af kvinderne oplever, at bilbranchen er indrettet med mænd som målgruppe. 20 procent af kvinder i alderen 17–24 år har følt sig utilpasse ved at bede om hjælp hos en bilforhandler, mens kun 25 procent af kvinderne føler sig trygge ved at bede om hjælp i bilhuse.

Hele 44 procent af kvinderne har oplevet at blive talt ned til af ansatte i bilbranchen, og det kan være en af årsagerne til, at kvinder er fire gange så tilbøjelige til at opsøge en kvindelig medarbejder frem for en mandlig. 

Læs artiklen på Kvindebil.dk 

Hvorfor kalder vi stadig kvinder for piger?

Bygma har inviteret kvinder til en 'pigeaften' uden mænd, hvor de skal lære forskellige former for håndværk. Til trods for alle gode intentioner fasttømrer det eksisterende kønsstereotyper og underminerer kvinders autoritet i erhvervslivet, når voksne kvinder bliver omtalt som 'piger'

I mange fag, der traditionelt har en overvægt at mænd, er det stadig udbredt at kalde voksne kvinder for "piger". Ved første øjekast kan det måske virke harmløst – endda venligt ment – men i realiteten har det konsekvenser for, hvordan kvinder bliver opfattet og behandlet på arbejdsmarkedet.

Sproget, vi bruger, er aldrig neutralt. Når voksne kvinder omtales som piger, skaber det en association til noget ungdommeligt, uerfarent og måske endda barnligt. Det står i kontrast til, hvordan mænd ofte omtales som voksne og autoritative 'mænd' – og sjældent som 'drenge'.

Vi ser et aktuelt eksempel på denne problematik hos byggemarkedet Bygma, som inviterer kvinder til en såkaldt 'Pigeaften' i Ringe den 12. november. Arrangementet, der kun er for kvinder, har til formål at lære kvinder håndværksmæssige færdigheder. 

Selvom formålet er sympatisk, rummer fortællingen en stereotyp fremstilling af kvinder. Når vi kalder kvinder for "piger" og arrangerer 'pigeaftener', forstærker vi den usynlige barriere, der gør, at kvinder ikke bliver taget lige så seriøst som deres mandlige kolleger. De fremstilles som en særlig gruppe, der har brug for ekstra hjælp eller beskyttelse, hvilket igen signalerer, at de ikke er på niveau med mændene.

Samtidig udtaler direktøren for Bygma i Ringe, Jeppe Kjærby Christensen, at kvinderne til 'pigeaftenen' undgår 'mansplaining', når der ikke er mænd til stede. Med disse ord får vi et lille kik ind i en kultur, som traditionelt har været domineret af mænd, som tilsyneladende taler ned til kvinder i branchen.

Vi skal være opmærksomme på de subtile måder, som sproget påvirker vores opfattelser af hinanden på. Hvis vi ønsker reel ligestilling, og ønsker at tiltrække flere kvinder til byggefagene, er det på tide at droppe brugen af "piger" om voksne kvinder og begynde at behandle kvinder som ligeværdige med mænd – både i sprog og i handlinger. Det er ikke blot en simpel sproglig justering, men et skridt på vejen mod et arbejdsmarked, hvor kvinder bliver respekteret og anerkendt for deres kompetencer.

Magasinet 'Økonomista' har fulgt op på historien med et interview med BYGMA's marketingdirektør, Lasse Weien Sørensen:BYGMA om kritik af pigeaften: “Vi synes, det er en overfortolkning”

Derfor har folikekirken succes hos kvinderne

"Jeg har en tese: Kvindelige præster er med til at sikre folkekirkens høje medlemstal. Jeg kan ikke bevise det – men jeg er overbevist om, at der er en klar sammenhæng", lyder det fra formanden for Præsteforeningen, Pernille Vigsø Bagge

formanden for Præsteforeningen Pernille Vigsø Bagge, der er sikker på, at præstestabens diversitet har en afgørende betydning for det rekordhøje medlemstal på 4,2 millioner, vi ser i den danske folkekirke.

For selvom antallet af medlemmer falder, så er tilslutningen langt større end i vores nabolande – og det er ikke tilfældigt, mener hun. Ikke alene er medlemstallet nemlig højere i Danmark; det samme er antallet af kvindelige forkyndere.

- Vores høje medlemstal skyldes mange ting, herunder tradition, kultur og lokal forankring. Men jeg er sikker på, at vores store andel af kvindelige præster også er et parameter. De har en vigtig plads i folkekirken i dag. Vi har brug for diversiteten, som de bidrager med, siger Pernille Vigsø Bagge og fremhæver en befolkningsundersøgelse foretaget af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i 2020, der viste, at danskerne foretrækker en folkekirke, der afspejler samfundet.

Læs mere her >>

 

Kvinder og børn har medvirket til, at Superligaen slår tilskuerrekorder

Hos FC Midtjylland oplever klubben i den grad flere kvinder på tilskuerrækkerne. Man har oplevet en stigning fra 14,5 procent kvindelige tilskuere før corona til 26 procent i dag.

Den udvikling begyndte med flere møder med familier i klubbens opland, fortæller marketings- og supportdirektør Preben Rokkjær.

"Vi har diskuteret alt fra, hvordan man gerne vil sidde på stadion til, hvordan man gerne vil ankomme til stadion, hvad vil man spise i madboderne, og hvad skal der ske før, under og efter kampene", siger han.

Læs artiklen her >> 

 

 

Mandlige skræddere i Afghanistan mister deres levebrød, fordi de ikke må betjene kvindelige kunder

Det koster mange mandlige skræddere deres levebrød, at de ikke længere må sy tøj til kvinder. Hundreder af skrædderier i Parwan-provinsen i Afghanistan har i mange år syet til både kvinder og mænd. Nu er de truet på deres levebrød

Det er en dårlig forretning, når halvdelen af en virksomheds potentielle kunder, ikke dukker op. Det må mange skrædderier i Afghanistan sande, efter at Taliban har indført en regel om, at mandlige skræddere ikke længere må tage mål til kvinders tøj.

Det er mandlige skræddere i Parwan-provinsen, der har fået denne nye instruks af Taleban: "I må ikke længere sy tøj til kvinder", og ifølge Politiken er det nye forbud et hårdt slag for branchen. 

Hikmatullah Shamin, talsmand for Taleban-regeringens guvernør i Parwan, siger til lokale medier, at det skam ikke er forbudt for mandlige skræddere at sy kvindetøj. De må bare ikke tage mål på kvinder.

Det er ikke en forklaring, Ahmad, der er skrædder i Parwan, kan bruge til noget.

"Vi må jo ikke arbejde i samme butik som kvinder, så hvordan skulle vi kunne ansætte en kvinde til at tage mål?", siger han.

Siden Taleban-bevægelsen i august 2021 overtog magten i Afghanistan, har den indført dusinvis af restriktioner, der begrænser borgernes frihed. De fleste af restriktionerne er rettet mod kvinder.

Kilde: Politiken.dk 

 

 

Mænd har succes med dametøj

Deres viden om dametøj var lille, men de kendte til udfordringerne ved at købe tøj, når ens kropstype ikke stemmer overens med standardmodellernes. I dag her de skabt en millionforretning

To tynde mænd med konsulentbaggrund fik derfor en idé og stiftede virksomheden AnnóAnno. I dag har de to stiftere, Mikkel Weiss og Thomas Hørslev, skabt en millionforretning og en unik købeoplevelse til større kvinder.  Det skriver Finans.dk.

Virksomheden er en onlinetøjbutik, hvis koncept er bygget op omkring, at alle kunder har tilknyttet en stylist, som sammensætter en individuel stylet boks med tøj til kunden. Som udgangspunkt modtager kunden en boks med tøj hver 2. eller 3. måned, og AnnóAnno er etablere både i Danmark og i udlandet.

»En tredjedel af alle kvinder i Europa befinder sig i kategorien plus size. Til trods for det, betragtes målgruppen som en stigmatiseret niche. Der er få muligheder for de kvinder, og det kan være en besværlig og ubehagelig oplevelse, når de skal købe tøj,« siger Mikkel Weiss.

Kvinder investerer bæredygtigt

CEO og founder, Varan Pathmanathan, siger det skarpt og uden at lægge fingre imellem: ”Bære­dygtighed er ikke en trend. Det er et vilkår”. Og ud fra den antagelse er MakeImpact vokset til en platform, som mange kvinder bruger, når de vil investere bæredygtigt.

”Vores formål tiltaler det kvindelige segment. Vi har en mere ”blød” tilgang til investering, da vi tænker i bæredygtighed. Hvis vi skal generalisere, så tænker mænd mere på profit og tal. Mange kvinder vil tilmed gerne blive klogere på investeringer, men de føler måske, at denne verden har været et lukket land for dem, og det vil vi gerne gøre op med”, siger Varan Pathmanathan.

Faktisk er 44% af brugerne kvinder, og disse er fordelt i 57 banker i Danmark, og dertil har 75% af dem aldrig investeret før.

Kilde: Nordnet.dk

Mænd kan ikke lide at tabe til kvinder - og slet ikke, hvis de ikke er særlig dygtige selv

GAMING: Stadig flere kvinder er tiltrukket af gaming, men når kvinder møder ind i et onlineunivers, som dog stadig oftest består af mænd, er det ikke atypisk at de oplever nedladende eller sexistiske kommentarer på baggrund af deres køn.  

Torill Mortensen er lektor på IT-universitetet i København og har beskæftiget sig meget med kvinders position i gaming. Hun fortæller til TV2, at mange mænd ikke kan lide at tabe til kvinder. Det kan være en af årsagerne til, at kvinder bliver udsat for sexistiske og nedladende kommentarer online.

Ifølge Mortensen er de mænd, der bliver krænkende oftest dem, der ikke er dygtige nok selv. Forskningen viser, at mange ikke kan lide at tabe til kvinder. 

Løsningen på problemet kan findes ved producenten, mener Torill Mortensen, der udtaler til TV2, at den måde vi designer spil og fremstiller vores kultur på er afgørende. “Giver vi [spilleren] mulighed for at være en kvindelig helt eller transkønnet helt eller homoseksuel helt?” spørger hun. Hvordan man føler sig stærk i spillet er afgørende. 

Kilde: Esportmagasinet.dk

Den britiske skuespiller Dame Judi Dench er Vogues ældste 'covergirl' nogensinde

Traditionelt er det unge, smukke kvinder, der pryder forsiden af modemagasinet Vogue, men nu har den 85-årige britiske skuespiller Dame Judi Dench fået æren

Tidligere talte vi om at være fyrre, fed og færdig....

I dag er det hot at være firs, fantastisk og forrygende.

Det er den britiske skuespiller Dame Judi Dench et levende bevis på. I en alder af 85 år pryder hun forsiden af det britiske Vogue med en udstråling af visdom, lune, farverigdom og skønhed.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som udkommer i 18 lande, og forsiden af magasinet er normalt reserveret supermodeller og nye stjerner. At få sit ansigt på forsiden af Vogue er den ultimative hædersbevisning i modeverdenen. Med Dame Judi på coveret sender magasinet et stærkt signal til kvinder i hele verden om, at skønhed ikke er et spørgsmål om alder eller botox og plastickirurgi, men i høj grad et spørgsmål om udstråling og personlighed.

Med Dame Judi på forsiden er det underliggende budskab, at kvinder har mange kvaliteter og facetter, og at vi ikke behøver at ligne en teenagemodel for at fortjene en plads i solen. På den måde taler Vogue til et stort marked af kvinder 45+, som både har gode uddannelser, livserfaring og mod på karrieren. Ligesom vores egen skuespiller Ghita Nørby er Dame Judi aktiv skuespiller i en alder, hvor mange har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

I et interview inde i magasinet udtaler Dame Judi, at hun ikke har nogen planer om at trække sig tilbage og gå på pension:

"Nej, nej, nej, nej. Brug ikke det ord... Ikke i dette hus. Gå ud og vask din mund."

Du kan lytte til et interview med den britiske 'covergirl' her:

Kvinder 45+ er stærkere, sundere, klogere - og mere selvstændige, sexede og attraktive som forbrugere og arbejdskraft end nogensinde før i verdenshistorien

PRIMETIME KVINDER: Da Meryl Streep i 2008 indspillede filmen Mamma Mia, var hun ikke bare 59 år, men også ældre end de mænd, hun spillede overfor. I Hollywood er der tradition for, at manden er ældst, men her bryder Streep stereotypen og viser samtidig, at kvinder 45+ er alt andet end en kedelig, homogen, grå masse. De er en attraktiv målgruppe også for erhvervslivet

Alt for mange brands har ikke fokus på kvinden 45+, som bliver behandlet som en stor, grå, masse. I dette klip fra filmen Mamma Mia ser vi Meryl Streep udfolde sig som alt andet end prototypen på en grå og kedsommelig senior.

Mamma Mia! – The Movie er en britisk/amerikansk musical-film fra 2008, som er baseret på musicallen Mamma Mia, der er skrevet over ABBA's musik. Filmen er den mest sete film i de engelske biografer nogensinde og endvidere den mest indtjenende. Indtil videre har filmen tjent sig ind mere end 10 gange, på trods af et produktionsbudget på 52 millioner dollars. Der er mange årsager til filmens succes, og en af dem er ganske givet, at den appellerer til et stort kvindeligt biografpublikum i alderen 45+.

I filmen spiller Meryl Streep i en alder af 59 år overfor Piearce Brosnan, som under indspilningen var 55 år, Stellan Skargard, som var 57 år og Colin Firth, som var 47 år. Her bryder hun stereotypen om "ældre mand-yngre kvinde". I filmen er hun både stærk, selvstændig, sexet, klog og i fysisk topform.

På den måde er præsenterer hun de såkaldte 'Primetime'ere' - kvinder i deres bedste sendetid, som marketingguruen Marti Barletta skrev en bog om i 2008 med titlen ”PrimeTime Women”. 
Marti Barlettas pointe i bogen er, at stærke kvinder 45+ alt for ofte bliver overset af erhvervslivet, selv om netop dette segment er købestærke og attraktive forbrugere - og samtidig mere veluddannede, sunde og stærke, end kvinder nogensinde tidligere har været i verdenshistorien.

Designforsker Else Skjold, understreger i en artikel i Dansk Mode og Tekstil, at flere bør have de +50-årige i kikkerten. Alligevel er der flere brands, som ikke udnytter denne viden konstruktivt. Når det gælder modebranchen skyldes det manglede fokus på 50+'erne ifølge Else Skjold, at branchen gennem årene har standardiseret forbrugeren. Hun påpeger, at mode i dag handler om det idealbillede, branchen selv har skabt.

”Billedet af en tynd, smuk storbypige med mange penge er den persona, de fleste modebrands taler til, når de markedsfører tøjet. Problemet er bare, at der ikke findes særlig mange af den her imaginære kvinde,” siger hun og understreger, at konstruktionen af tøjet, rent tilskæringsmæssigt, også er en udfordring.

Ifølge Else Skjold burde brands tænke mere strategisk i forhold til potentielle målgrupper.
"Størstedelen af det modetøj, der bliver produceret i dag, er ikke attraktivt for hvor mange voksne kvinder. Det er også derfor, at et mærke som Masai, nærmest har markedet for sig selv.”

Kilder:

• Wikipedia
• YouTube
• The Guardian 
• DM&T
• Amazon

Mangfoldighed i medierne giver bedre bundlinje

I rapporten 'Fagenes Fremtid', udgivet af Dansk Journalistforbund, fremgik det sidste år, at medierne løbende bliver kritiseret for ikke at afspejle befolkningen, hvad angår køn og etnicitet. Det gælder ”både i journalisternes valg af kilder og i de redaktionelle organisationer”, står der i rapporten

Journaliststandens kulturelle baggrund afspejler ikke befolkningens. Denne manglende diversitet er et tilbagevendende emne i den danske mediedebat, og af en artikel i Journalisten fremgår det, at vores naboland Norge har sat måltal for mangfoldighed på NRK, som er den norske pendent til DR. Formålet er, at redaktionen skal afspejle befolkningen.

Ifølge rapporten 'Fagenes Fremtid', som blev udgivet sidste år af Dansk Journalistforbund, bør landets journalistuddannelser, medievirksomheder og Kulturministeriet styrke diversiteten blandt journalister.

Seniorforsker hos Reuters Institute Alexandra Borchardt, som har forsket i betydningen af diversitet blandt de ansatte på europæiske medier, mener, at det netop er klare måltal og initiativ fra topledelsen som hos NRK, der skal til, hvis man skal lykkes med at fremme diversitet:

”Hvis medierne ikke repræsenterer alle dele af befolkningen i et samfund, så gør man ikke sit arbejde med at bidrage til den demokratiske proces,” siger Alexandra Borchardt, der også er næstformand i Europarådets ekspertudvalg for kvalitetsjournalistik i den digitale tidsalder.

Flere betalende kunder
Men styrker man mangfoldigheden, vil det ikke kun gavne demokratiet. En mere mangfoldig redaktion kan genvinde tilliden til journalister og tiltrække nye betalende kunder, siger Alexandra Borchardt til Journalisten.

”En vigtig pointe i disse dage, hvor vi gerne vil have flere til at betale for nyheder, er at huske, at folk ikke vil betale, hvis de ikke kan identificere sig med virksomheden og den måde, man beskriver et emne på,” siger hun.

Derfor ser hun diversitet blandt journalister som en nødvendighed i en tid, hvor medierne i højere grad er afhængige af brugerbetalt indhold for at overleve.

Diversitets- og innovationsrådgiver Marie Valentin Beck mener, at medierne – og dermed også publikum – går glip af forskelligartede erfaringer og verdenssyn ved ikke at afspejle befolkningen. Noget, som kan spænde ben for udviklingen af innovativt indhold.

”Hvis det er en homogen sammensætning af folk, der står for at idégenerere, perspektivere, prioritere og udvælge, så bliver indholdet derefter,” siger hun.

Nyheder af mænd og for mænd

Rapporten ‘Who Makes the News 2015’, som undersøger mænds og kvinders repræsentation i nyhedsmedier i 114 lande viser, at kun 25 procent af danske nyhedshistorier har kvindelige kilder,. Kun 13 procent af danske nyhedshistorier har i 2015 kvinder som bærere af nyhedshistorien.

Ligeledes er kvindelige journalister næsten fraværende indenfor politik og økonomi som stofområde. Tallene for internetnyheder forstærker blot indtrykket af, at nyheder i langt overvejende grad er nyheder om mænd lavet af mænd. 

Kilder:

• Journalisten.dk
• Powerkvinderne.dk

Club Matas har fat i 70 procent af samtlige danske kvinder i alderen 18 - 65 år

Club Matas rummer en stærk kundebase med 1,65 mio. medlemmer, og den omfatter 70 pct. af samtlige danske kvinder i alderen 18-65 år. De voksne kvinder er ifølge Euroinvestor en af de mest mest attraktive grupper af forbrugerne

Konkurrencen er hård og kommer blandt andet fra butikskæden Normal, men også fra en række brancher, herunder dagligvarehandel. Den hårde konkurrence betyder, at vækst er svær at opnå, men Club Matas har noget, som konkurrenterne ikke har, nemlig en stærk kundebase med 1,65 mio. medlemmer, og den omfatter 70 pct. af samtlige danske kvinder i alderen 18-65 år.

Det skriver Euroinvestor i en analyse af markedspositionen for de 268 Matasbutikker, der markedsfører et stort og spændende sortiment af varer inden for kosmetik og helsekost suppleret af materialistprodukter mv.

Club Matas kan ifølge Euroinvestor benyttes som en attraktiv afsætningsplatform for andre firmaers tilbud og dermed give Matas en formidlingsprovision. E-handel kan give besparelser ved et reduceret butiksnet og er en ny og billigere vej til kundebetjening og vækst.

Her ligger det helt store potentiale gemt i en kombination med Club Matas’ kundebase, der med en høj andel dækker en af de mest attraktive grupper af forbrugerne, nemlig voksne kvinder. Det giver fantastiske muligheder for udvikling og indtjening, hvis Matas kan placere sig i en nøglerolle som formidler for andre udbydere af varer og servicetilbud.

Kilde: Euroinvestor

Sexismen trives stadig i dele af den danske mediebranche

Ekstra Bladets musikskribent Thomas Treo har i tidens løb kaldt kvindelige kunstnere for blandt andet ”punkteret sexdukke”, ”kønsløs lolita”, ”fæl narrefisse”, ”dum blondine”, ”miavende sexkilling” og ”syg kælling”. Sådan lyder det i en kommentar i Politiken

Ekstra Bladet var engang et uomgængeligt medie i samfundet. I dag er den et sørgeligt ekkokammer for ældre mænd med blikket rettet mod fortiden. Det skriver Søren Schultz i en mediekommentar i Politiken. Han mener, at formiddagsavisen skal mande sig op, hvis den vil gøre sig gældende og tages alvorligt uden for ”bodegalampens skær”.

Kommentaren i Politiken er inspireret af et debatindlæg, skrevet af popmusikeren Jenny Rossander – med kunstnernavnet Lydmor – i musikmagasinet Gaffa, Her anklager hun Ekstra Bladets musikskribent Thomas Treo for sexisme, idet hun skriver: "Det er problematisk, at vi har et stort medie i Danmark, som tillader systematisk sexistisk nedgørelse."

Søren Schultz giver Jenny Rossander med hold i, at sexismen stadig trives i dele af den danske mediebranche. Det er ikke bare den subtile og skjulte sexisme, men også den eksplicitte, der bevidst går efter at skabe klik og annoncekroner på nettet.

De ældre mænd er ifølge Schultz avisernes stampublikum. De unge og kvinderne foretrækker ifølge kommentaren ofte andre medietyper.

Schultz påpeger, at nutidens Ekstra Bladet er faretruende tæt på at have mistet sin relevans for andre end de mænd, den 24-7 servicerer med massageannoncer, side 9-piger, kendis- og sladderhistorier, krimistof og debatuniverser af arrige trolde.

Kilde: Politiken

Flere modne kvinder end mænd springer ud som selvstændige

Andelen af 55-59-årige kvinder, der har selvstændig virksomhed, er vokset med 22 procent siden 2008. Det skriver Magisterbladet. De modne kvinder er stærkere på penge, netværk og uddannelse

Den amerikanske marketingguru Marti Barletta udgav i 2007 bogen 'PrimeTime Women', som stiller skarpt på markedsføring til ressourcestærke kvinder i 'deres bedste sendetid'. I bogen gør hun opmærksom på, at modne kvinder - eller 'primetime'ere' - i dag er stærkere, sundere, højere uddannede og mere ved muffen end tidligere generationer. Spritnye tal viser, at der er noget om snakken:   

Ifølge Magisterbladet er andelen af 55-59-årige kvinder, der arbejder som selvstændige, steget med 22 procent på 10 år.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af kvinder i aldersgruppen, der har egen virksomhed, er steget fra 6.224 i 2008 til 7.633 i 2018.

I samme periode faldt andelen af selvstændigt beskæftigede mænd i samme aldersgruppe med knap syv procent. 

Kim Klyver, der er professor i entreprenørskab på Syddansk Universitet, udtaler til Magisterbladet, at flere forhold medvirkende til, at der er vækst i antallet af modne, kvindelige iværksættere. En af årsagerne er, at kvinder i dag har flere ressourcer både menneskelige, økonomiske og hvad angår deres faglige netværk. #MeToo har ifølge professoren også haft indflydelse:

“Kvinderne bliver inspireret af den fandenivoldskhed, handlekraft og selvtillid, som de oplever hos #MeToo-bevægelsens rollemodeller, også selv om de selv er beskæftiget i helt andre brancher. Kvinder, der tidligere blev mast af traditionelle normer, har i større udstrækning fået modet til at sige: Nu gør vi det”, siger Kim Klyver.

Kilde: Magisterbladet

Stor forskel på mænds og kvinders ønsker til bankerne

En ny undersøgelse viser, at kvinder har mest fokus på bankernes rådgivning, mens mænd primært ser på pris og produkt

Vi er mange, der gør brug af digitale løsninger i vores bankforretninger, men selv om det er tilfældet, er der stadig brug for gode rådgivere og personlig kundehåndtering i bankerne. Det viser en ny undersøgelse, der er gennemført af Mybanker.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra mere end 6600 brugere hos Mybanker, og det er især de unge kvinder, sætter pris på kompetent og troværdig rådgivning. 71 procent af alle kvinderne under 25 år angiver, at adgangen til kompetent rådgivning er den vigtigste faktor, når de skal vælge bank. Til sammenligning er det kun 48 procent af mændene i samme aldersgruppe, der siger det samme.

Hos mændene er der mere fokus på konkurrencedygtige produkter 77 procent af mændene under 25 angiver dette som den vigtigste faktor ved deres bankvalg.

Den store forskel på kvinder og mænds giver anledning til en spændende udvikling i branchen, hvis man spørger Marlene Nørgaard, der er Administrerende direktør i Mybanker.

”Det bliver interessant at følge hvilke pengeinstitutter, der formår at skabe en forretningsmodel og serviceform, der tilgodeser både de rationelle og relationelle behov”, siger hun i en pressemeddelelse.

Og lige netop et øget fokus på rådgivningen, kan vise sig at gavne bankerne på flere områder. Selvom det især er de yngre kvinder, der lægger vægt på kompetent rådgivning, når de vælger bank, så viser Mybankers undersøgelse samtidig, at 41 procent af de brugere, der har skiftet bank det seneste år, har gjort det, fordi de ikke var tilfredse med rådgivningen i deres tidligere bank.

”Vinderne bliver dem, der har moderne forretningsmodeller og forståelse for fremtidens service-behov”, siger Marlene Nørgaard.

BMW: Hver fjerde luksusbil bliver i dag købt af en kvinde

Kvinderne er købestærke, og de ved, hvad de vil have - også når det kommer til biler. I dag bliver hver fjerde luksusbil hos BMW købt af en kvinde - og tendensen er stigende

Læs artiklen på Powerkvinderne.dk >>
Besøg BMW's showroom på Kvindebil.dk >>

Mercedes-Benz vil styrke sit kvindetække

Direktøren for Mercedes-Benz i Tyskland har en ambition om, at hver tredje kunde i 2020 skal være en kvinde. Samtidig håber han, at en kvinde vil sætte sig i direktørstolen, når han forlader sin post med udgangen af 2016, og at flere kvinder vil søge job hos bilproducenten

 

Når Daimlers administrerende direktør Dieter Zetsche i slutningen af 2016 træder tilbage fra sin stilling, vil han gerne afløses af en kvinde. I et interview med det tyske magasin Bunte udtaler han, at det ville være ”fantastisk.” Men Zetsches ambitioner omkring kvinder stopper ikke her.

Den 62-årige direktør med det grå overskæg drømmer om at gøre Mercedes-Benz til det mest attraktive bilmærke for kvinder i 2020, og han ser også gerne, at flere kvinder søger job i koncernen. Zetsche føler ikke, at den kvindelige kunde har en tilstrækkelig vigtig rolle for firmaet, og derfor er det ambitionen, at 30 procent af kunderne i 2020 skal være af hunkøn.

Ifølge Automotive News er det Dieters vurdering, at kvinder udgør verdens ”hurtigst-voksende og mest indflydelsesrige kundesegment”. Han får opbakning fra konsulentfirmaet Frost & Sullivan, der estimerer, at kvinder har indflydelse på 80 procent af alle bilkøb. Kvinder gør deres indflydelse gældende enten som bilkøbere eller i kraft af deres medindflydelse og vetoret, når manden i deres liv skal investere i en ny bil.


Læs resten af indlægget på Kvindebil.dk >>