En ny undersøgelse viser, at flere unge kvinder vælger
idrætsforeningerne til – et resultat af idrættens fokus på fællesskab
frem for konkurrence og behovet for fysiske fællesskaber i en digital
tidsalder
Flere unge kvinder finder vej tilbage til idrætsforeningerne. Hvor
mange tidligere faldt fra i teenageårene, viser en ny undersøgelse fra
Idrættens Analyseinstitut (IDAN), at udviklingen nu vender. Særligt
blandt de 16-29-årige kvinder er andelen af foreningsaktive steget
markant de seneste år. Den udvikling vækker glæde hos DIF (Danmarks
Idrætsforbund):
”Det er enormt positivt, at så mange unge piger søger idrættens
fællesskaber. Det er først og fremmest et udtryk for, at man i
idrætsforeningerne er blevet bedre til at have fokus på motion og
fællesskaberne i stedet for konkurrence og resultater. Samtidig ser vi
også en tendens i en tid med stigende digitalisering, hvor de fysiske
fællesskaber har fået en ekstra vigtig betydning,” siger Frans Hammer,
der er næstformand i DIF.
Stigningen er både sket i individuelle idrætter som dans, gymnastik,
løb og styrketræning, men også i klassiske boldspil som håndbold og
fodbold, der særligt vinder frem blandt de 20-29-årige.
Sommerens mest hypede sko blev
udsolgt på få timer. Nu laver kvinder verden over deres egne versioner –
ikke kun for at få et par billige klipklapper, men fordi vi mennesker
har det med at kigge på hinanden for at finde ud af, hvad der giver os
følelsen af at høre til
Historien begyndte med et spansk
modebrand, der sammen med Havaianas – det brasilianske mærke bag verdens
mest kendte klipklapper – skabte en sort model med sølvnitter. Der blev
kun produceret 150 par af denne unikke sommersko, og de blev revet ned
fra hylderne på ingen tid. Det satte gang i en lavine: På TikTok og Instagram begyndte kvinder over hele verden at lave deres egne versioner ved at sætte sølvnitter i helt almindelige sorte klipklapper.
Ved første øjekast er det bare en
uskyldig modehistorie, men går vi et spadestik dybere, er historien
interessant. Under overfladen fortæller den, hvordan vi lader os styre
både af stærke modebrands og af hinanden – ofte uden at være bevidste om
det.
Det handler om at spejle sig i
andre, få følelsen af at være med i klubben - men også om at reagere på
knaphed. Ligesom med værdifulde diamanter vil vi betale dyrt for
eksklusivitet, som giver os en følelse af at være unikke, succesrige og
attraktive. Det er det, de store modehuse ved, og ganske givet også
grunden til, at der kun blev produceret 150 par af de famøse
klipklapper.
I en spørgeundersøgelse blandt 7.547
bilister i Storbritannien fandt Citroën ud af, at 48 procent af
kvinderne oplever, at bilforhandleres salgsoplevelse er målrettet mænd,
og kun 25 procent føler sig trygge ved at bede om hjælp fra en sælger
9. juli 2025
Af Anne-Mette Barfod
Københavns Universitet har netop
fejret, at det er 150 år siden, kvinder første gang fik adgang til at
studere. Dengang frygtede man, at kvindens blod ville stige til hjernen,
hvis de brugte hovedet for meget, så livmoderen ville mangle
blodforsyning - og de ikke ville kunne føde børn. Det kan vi grine af i
dag, men stadig her i 2025 findes der stadig stereotype forestillinger
om kvinder – særligt i brancher, der traditionelt har været
mandsdominerede.
Selv om kvinder i dag er i overtal
på universiteterne, tjener gode penge og derfor udgør et attraktivt og
stort kundepotentiale, føler mange kvinder sig ikke mødt med ligeværd og
respekt, når de skal købe ny bil.
Det dokumenterer en britisk
undersøgelse, som bilmærket Citroën har gennemført blandt over 7.500
bilister i Storbritannien. Tallene viser, at 48 procent af kvinderne
oplever, at bilbranchen er indrettet med mænd som målgruppe. 20 procent
af kvinder i alderen 17–24 år har følt sig utilpasse ved at bede om
hjælp hos en bilforhandler, mens kun 25 procent af kvinderne føler sig
trygge ved at bede om hjælp i bilhuse.
Hele 44 procent af kvinderne har
oplevet at blive talt ned til af ansatte i bilbranchen, og det kan være
en af årsagerne til, at kvinder er fire gange så tilbøjelige til at
opsøge en kvindelig medarbejder frem for en mandlig.
Bygma har inviteret kvinder til en 'pigeaften' uden mænd, hvor de
skal lære forskellige former for håndværk. Til trods for alle gode
intentioner fasttømrer det eksisterende kønsstereotyper og underminerer
kvinders autoritet i erhvervslivet, når voksne kvinder bliver omtalt som
'piger'
I mange fag, der traditionelt har en overvægt at mænd, er det stadig
udbredt at kalde voksne kvinder for "piger". Ved første øjekast kan det
måske virke harmløst – endda venligt ment – men i realiteten har det
konsekvenser for, hvordan kvinder bliver opfattet og behandlet på
arbejdsmarkedet.
Sproget, vi bruger, er aldrig neutralt. Når voksne kvinder omtales
som piger, skaber det en association til noget ungdommeligt, uerfarent
og måske endda barnligt. Det står i kontrast til, hvordan mænd ofte
omtales som voksne og autoritative 'mænd' – og sjældent som 'drenge'.
Vi ser et aktuelt eksempel på denne problematik hos byggemarkedet Bygma, som inviterer kvinder til en såkaldt 'Pigeaften' i Ringe den 12. november. Arrangementet, der kun er for kvinder, har til formål at lære kvinder håndværksmæssige færdigheder.
Selvom formålet er sympatisk, rummer fortællingen en stereotyp
fremstilling af kvinder. Når vi kalder kvinder for "piger" og arrangerer
'pigeaftener', forstærker vi den usynlige barriere, der gør, at kvinder
ikke bliver taget lige så seriøst som deres mandlige kolleger. De
fremstilles som en særlig gruppe, der har brug for ekstra hjælp eller
beskyttelse, hvilket igen signalerer, at de ikke er på niveau med
mændene.
Samtidig udtaler direktøren for Bygma i Ringe, Jeppe Kjærby
Christensen, at kvinderne til 'pigeaftenen' undgår 'mansplaining', når
der ikke er mænd til stede. Med disse ord får vi et lille kik ind i en
kultur, som traditionelt har været domineret af mænd, som tilsyneladende
taler ned til kvinder i branchen.
Vi skal være opmærksomme på de subtile måder, som sproget påvirker
vores opfattelser af hinanden på. Hvis vi ønsker reel ligestilling, og
ønsker at tiltrække flere kvinder til byggefagene, er det på tide at
droppe brugen af "piger" om voksne kvinder og begynde at behandle
kvinder som ligeværdige med mænd – både i sprog og i handlinger. Det er
ikke blot en simpel sproglig justering, men et skridt på vejen mod et
arbejdsmarked, hvor kvinder bliver respekteret og anerkendt for deres
kompetencer.
Det koster mange mandlige skræddere deres levebrød, at de ikke længere må sy tøj til kvinder. Hundreder af skrædderier i Parwan-provinseni Afghanistan har i mange år syet til både kvinder og mænd. Nu er de truet på deres levebrød
Det er en dårlig forretning, når halvdelen af en virksomheds potentielle kunder, ikke dukker op. Det må mange skrædderier i Afghanistan sande, efter at Taliban har indført en regel om, at mandlige skræddere ikke længere må tage mål til kvinders tøj.
Det er mandlige skræddere i Parwan-provinsen, der har fået denne nye instruks af Taleban: "I må ikke længere sy tøj til kvinder", og ifølge Politiken er det nye forbud et hårdt slag for
branchen.
Hikmatullah Shamin, talsmand for Taleban-regeringens
guvernør i Parwan, siger til lokale medier, at det skam ikke er forbudt
for mandlige skræddere at sy kvindetøj. De må bare ikke tage mål på
kvinder.
Det er ikke en forklaring, Ahmad, der er skrædder i Parwan, kan bruge til noget.
"Vi må jo ikke arbejde i samme butik som kvinder, så hvordan skulle vi kunne ansætte en kvinde til at tage mål?", siger han.
Siden Taleban-bevægelsen i august 2021 overtog magten i Afghanistan, har
den indført dusinvis af restriktioner, der begrænser borgernes frihed.
De fleste af restriktionerne er rettet mod kvinder.
IT-faget har i mange år kæmpet med at tiltrække kvinder, og nye forskningsresultater viser, at der er en nem løsning på problemet: Fokus skal flyttes fra teknik til mennesker
Når talen falder på IT-teknologi begynder mange piger og kvinder at gabe. Langt tekniske specifikationer, nørdede brugsanvisninger og knastørre forklaringer om teknologien bag apps, appellerer ikke i tilstrækkelig grad til kvinder. Det kan vi konkludere, når vi ser på tal for branchen, som traditionelt tiltrækker mænd - både på uddannelsesinstitutionerne og på jobmarkedet.
Ny forskning viser imidlertid, at der ikke skal så meget til for at vende tendensen. I stedet for at tale om teknik, skal IT-branchen tale om mennesker. Kvinder interesserer sig nemlig traditionelt mere for mennesker end for teknik.
Det konkluderer en ny forskningsartikel,
som en statistiker, en teknologifilosof og to studerende har lavet
sammen med Claus Brabrand, der er leder af Center for Computing
Education Research (CCER) på IT-Universitetet i København og leder af
forskningsprojektet.
"Vi kommer frem til, at hvis man ændrer temaet af IT-undervisningen
fra noget, der handler om ting, til noget, der handler om mennesker, så
appellerer det mere til kvinder. Mændene er ligeglade, om temaet er
mennesker eller ting," siger Claus Brabrand til Videnskab.dk. Han præsenterede
forskningsartiklen på konferencen ICER 2021.
Resultaterne viser, at:
Kvinder i langt højere grad end mænd foretrækker opgaver med fokus på mennesker (2,7 gange højere odds).
Studerende uden programmeringserfaring - både kvinder og mænd -
foretrækker opgaver med fokus på mennesker (1,4 gange højere odds).
Hvis man ser på kvinder uden programmeringserfaring, så er den
samlede effekt 3,8 gange højere odds for at vælge opgaver med fokus på
mennesker sammenlignet med mænd med programmeringserfaring.
Deres viden om dametøj var lille, men de kendte til udfordringerne ved
at købe tøj, når ens kropstype ikke stemmer overens med
standardmodellernes. I dag her de skabt en millionforretning
To tynde mænd med konsulentbaggrund fik derfor en idé og stiftede
virksomheden AnnóAnno. I dag har de to stiftere, Mikkel Weiss og Thomas
Hørslev, skabt en millionforretning og en unik købeoplevelse til større
kvinder. Det skriver Finans.dk.
Virksomheden er en onlinetøjbutik, hvis koncept er bygget op omkring, at alle kunder har
tilknyttet en stylist, som sammensætter en individuel stylet boks med
tøj til kunden. Som udgangspunkt modtager kunden en boks med tøj hver 2.
eller 3. måned, og AnnóAnno er etablere både i Danmark og i udlandet.
»En tredjedel af alle kvinder i Europa befinder sig i kategorien plus
size. Til trods for det, betragtes målgruppen som en stigmatiseret
niche. Der er få muligheder for de kvinder, og det kan være en besværlig
og ubehagelig oplevelse, når de skal købe tøj,« siger Mikkel Weiss.
Traditionelt er det unge, smukke kvinder, der pryder forsiden af modemagasinet Vogue, men nu har den 85-årige britiske skuespiller Dame Judi Dench fået æren
Tidligere talte vi om at være fyrre, fed og færdig....
I dag er det hot at være firs, fantastisk og forrygende.
Det er den britiske skuespiller Dame Judi Dench et levende bevis på. I en alder af 85 år pryder hun forsiden af det britiske Vogue med en udstråling af visdom, lune, farverigdom og skønhed.
Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som udkommer i 18 lande, og forsiden af magasinet er normalt reserveret supermodeller og nye stjerner. At få sit ansigt på forsiden af Vogue er den ultimative hædersbevisning i modeverdenen. Med Dame Judi på coveret sender magasinet et stærkt signal til kvinder i hele verden om, at skønhed ikke er et spørgsmål om alder eller botox og plastickirurgi, men i høj grad et spørgsmål om udstråling og personlighed.
Med Dame Judi på forsiden er det underliggende budskab, at kvinder har mange kvaliteter og facetter, og at vi ikke behøver at ligne en teenagemodel for at fortjene en plads i solen. På den måde taler Vogue til et stort marked af kvinder 45+, som både har gode uddannelser, livserfaring og mod på karrieren. Ligesom vores egen skuespiller Ghita Nørby er Dame Judi aktiv skuespiller i en alder, hvor mange har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
I et interview inde i magasinet udtaler Dame Judi, at hun ikke har nogen planer om at trække sig tilbage og gå på pension:
"Nej, nej, nej, nej. Brug ikke det ord... Ikke i dette hus. Gå ud og vask din mund."
PRIMETIME KVINDER: Da Meryl Streep i 2008 indspillede filmen Mamma Mia, var hun ikke bare 59 år, men også ældre end de mænd, hun spillede overfor. I Hollywood er der tradition for, at manden er ældst, men her bryder Streep stereotypen og viser samtidig, at kvinder 45+ er alt andet end en kedelig, homogen, grå masse. De er en attraktiv målgruppe også for erhvervslivet
Alt for mange brands har ikke fokus på kvinden 45+, som bliver behandlet som en stor, grå, masse. I dette klip fra filmen Mamma Mia ser vi Meryl Streep udfolde sig som alt andet end prototypen på en grå og kedsommelig senior.
Mamma Mia! – The Movie er en britisk/amerikansk musical-film fra 2008, som er baseret på musicallen Mamma Mia, der er skrevet over ABBA's musik. Filmen er den mest sete film i de engelske biografer nogensinde og endvidere den mest indtjenende. Indtil videre har filmen tjent sig ind mere end 10 gange, på trods af et produktionsbudget på 52 millioner dollars. Der er mange årsager til filmens succes, og en af dem er ganske givet, at den appellerer til et stort kvindeligt biografpublikum i alderen 45+.
I filmen spiller Meryl Streep i en alder af 59 år overforPiearce Brosnan, som under indspilningen var 55 år, Stellan Skargard, som var 57 år og Colin Firth, som var 47 år. Her bryder hun stereotypen om "ældre mand-yngre kvinde". I filmen er hun både stærk, selvstændig, sexet, klog og i fysisk topform.
På den måde er præsenterer hun de såkaldte 'Primetime'ere' - kvinder i deres bedste sendetid, som marketingguruen Marti Barletta skrev en bog om i 2008 med titlen ”PrimeTime Women”.
Marti Barlettas pointe i bogen er, at stærke kvinder 45+ alt for ofte bliver overset af erhvervslivet, selv om netop dette segment er købestærke og attraktive forbrugere - og samtidig mere veluddannede, sunde og stærke, end kvinder nogensinde tidligere har været i verdenshistorien.
Designforsker Else Skjold, understreger i en artikel i Dansk Mode og Tekstil, at flere bør have de +50-årige i kikkerten. Alligevel er der flere brands, som ikke udnytter denne viden konstruktivt. Når det gælder modebranchen skyldes det manglede fokus på 50+'erne ifølge Else Skjold, at branchen gennem årene
har standardiseret forbrugeren. Hun påpeger, at mode i dag handler om
det idealbillede, branchen selv har skabt.
”Billedet af en tynd, smuk storbypige med mange penge er den
persona, de fleste modebrands taler til, når de markedsfører tøjet.
Problemet er bare, at der ikke findes særlig mange af den her imaginære
kvinde,” siger hun og understreger, at konstruktionen af tøjet, rent
tilskæringsmæssigt, også er en udfordring.
Ifølge Else Skjold burde brands tænke mere strategisk i forhold til potentielle
målgrupper.
"Størstedelen af det modetøj, der bliver produceret i dag, er
ikke attraktivt for hvor mange voksne kvinder. Det er også derfor, at
et mærke som Masai, nærmest har markedet for sig selv.”
Club Matas rummer en stærk kundebase med 1,65 mio. medlemmer, og den
omfatter 70 pct. af samtlige danske kvinder i alderen 18-65 år. De voksne kvinder er ifølge Euroinvestor en af de mest mest attraktive
grupper af forbrugerne
Konkurrencen er hård og kommer blandt andet fra butikskæden Normal, men også fra en række brancher, herunder dagligvarehandel. Den hårde konkurrence betyder, at vækst er svær at opnå, men Club Matas har noget, som konkurrenterne ikke har, nemlig en stærk kundebase med 1,65 mio. medlemmer, og den omfatter 70 pct. af samtlige danske kvinder i alderen 18-65 år.
Det skriver Euroinvestor i en analyse af markedspositionen for de 268 Matasbutikker, der markedsfører et stort og spændende sortiment af varer inden for kosmetik og helsekost suppleret af materialistprodukter mv.
Club Matas kan ifølge Euroinvestor benyttes som en attraktiv afsætningsplatform for andre
firmaers tilbud og dermed give Matas en formidlingsprovision. E-handel
kan give besparelser ved et reduceret butiksnet og er en ny og billigere
vej til kundebetjening og vækst.
Her ligger det helt store potentiale gemt i en kombination med Club
Matas’ kundebase, der med en høj andel dækker en af de mest attraktive
grupper af forbrugerne, nemlig voksne kvinder. Det giver fantastiske
muligheder for udvikling og indtjening, hvis Matas kan placere sig i en
nøglerolle som formidler for andre udbydere af varer og servicetilbud.
Andelen af 55-59-årige kvinder, der har selvstændig virksomhed, er
vokset med 22 procent siden 2008. Det skriver Magisterbladet. De modne kvinder er stærkere på penge, netværk og uddannelse
Den amerikanske marketingguru Marti Barletta udgav i 2007 bogen 'PrimeTime Women', som stiller skarpt på markedsføring til ressourcestærke kvinder i 'deres bedste sendetid'. I bogen gør hun opmærksom på, at modne kvinder - eller 'primetime'ere' - i dag er stærkere, sundere, højere uddannede og mere ved muffen end tidligere generationer. Spritnye tal viser, at der er noget om snakken:
Ifølge Magisterbladet er andelen af 55-59-årige kvinder, der arbejder som selvstændige, steget med 22 procent på 10 år.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af kvinder i
aldersgruppen, der har egen virksomhed, er steget fra 6.224 i 2008 til
7.633 i 2018.
I samme periode faldt andelen af selvstændigt beskæftigede mænd i samme aldersgruppe med knap syv procent.
Kim Klyver, der er professor i entreprenørskab på Syddansk
Universitet, udtaler til Magisterbladet, at flere forhold medvirkende til, at der er vækst i
antallet af modne, kvindelige iværksættere. En af årsagerne er, at kvinder i dag har flere ressourcer både menneskelige, økonomiske og hvad angår deres faglige netværk. #MeToo har ifølge professoren også haft indflydelse:
“Kvinderne bliver inspireret af den fandenivoldskhed, handlekraft og
selvtillid, som de oplever hos #MeToo-bevægelsens rollemodeller, også
selv om de selv er beskæftiget i helt andre brancher. Kvinder, der
tidligere blev mast af traditionelle normer, har i større udstrækning
fået modet til at sige: Nu gør vi det”, siger Kim Klyver.
En ny undersøgelse viser, at kvinder har mest fokus på bankernes rådgivning, mens mænd primært ser på pris og produkt
Vi er mange, der gør brug af digitale løsninger i vores bankforretninger, men selv om det er tilfældet, er der stadig brug for gode rådgivere og personlig kundehåndtering i bankerne. Det viser en ny undersøgelse, der er gennemført af Mybanker.
Undersøgelsen bygger på besvarelser fra mere end 6600 brugere hos Mybanker, og det er især de unge kvinder, sætter pris på kompetent og troværdig rådgivning. 71 procent af alle kvinderne under 25 år angiver, at adgangen til kompetent rådgivning er den vigtigste faktor, når de skal vælge bank. Til sammenligning er det kun 48 procent af mændene i samme aldersgruppe, der siger det samme.
Hos mændene er der mere fokus på konkurrencedygtige produkter 77 procent af mændene under 25 angiver dette som den vigtigste faktor ved deres bankvalg.
Den store forskel på kvinder og mænds giver anledning til en spændende udvikling i branchen, hvis man spørger Marlene Nørgaard, der er Administrerende direktør i Mybanker.
”Det bliver interessant at følge hvilke pengeinstitutter, der formår at skabe en forretningsmodel og serviceform, der tilgodeser både de rationelle og relationelle behov”, siger hun i en pressemeddelelse.
Og lige netop et øget fokus på rådgivningen, kan vise sig at gavne bankerne på flere områder. Selvom det især er de yngre kvinder, der lægger vægt på kompetent rådgivning, når de vælger bank, så viser Mybankers undersøgelse samtidig, at 41 procent af de brugere, der har skiftet bank det seneste år, har gjort det, fordi de ikke var tilfredse med rådgivningen i deres tidligere bank.
”Vinderne bliver dem, der har moderne forretningsmodeller og forståelse for fremtidens service-behov”, siger Marlene Nørgaard.
Topledelsen hos Lego har
gjort op med flere indgroede vaner, som forhindrede dem i at få kløerne i
de mest talentfulde kvinder. Blandt andet har Lego gjort op med maskuline stillingsopslag
Kvinderne udgør for
første gang 44 procent af Legos nyansættelser og forfremmelser i de to
øverste ledelseslag i første halvår af 2015. Succesen skyldes blandt andet, at Lego har skruet på virksomhedens jobopslag, som tidligere har været maskuline i deres udtryk.
Nu har Lego gjort sine
stillingsopslag mere appellerende for kvinder ved at udskifte ord og
ændre på farver og former. Legos egne testresultater viser, at de nye jobannoncer giver et andet og bredere ansøgerfelt
end de gamle jobannoncer.
"Ved at omskrive jobannoncen og
redesigne den har vi faktisk kunnet ændre på antallet af personer, og
hvem der søger jobbet", siger Legos topchef Jørgen Vig Knudstorp til Business.dk og tilføjer:
"Det
har været interessant at konstatere, hvordan vi ubevidst har indsnævret
kandidatfeltet og sorteret folk fra på et alt for tidligt stadie i
rekrutteringsprocessen."
Kvinder er vejen til det helt store vækstboom på forsikringsmarkedet. Det er konklusionen i en rapport fra den franske forsikringskoncern AXA. Det skriver Børsen.
"Inden 2030 forventes det, at forsikringsbranchen vil tjene op mod 1,7 billion dollar fra kvinder alene – og næsten halvdelen vil kun komme fra 10 vækstøkonomier. Det betyder, at her er en betydelig forretningsmulighed for holdbar og altomfattende vækst."
Sådan lyder konklusionen i en rapport, der er udarbejdet i samarbejde med International Finance Corporation (IFC), som er medlem af Verdensbanken og konsulentvirksomheden Accenture. Det skriver Børsen.
Ifølge rapporten er det kvinderne, der skal drive væksten i forsikringsbranchen. At kvinder er motor for vækst skyldes den stigende andel af kvinder med videregående uddannelse og kvinder, der arbejder, ejer eller driver virksomheder og har voksende indkomst.
Ifølge rapporten har forsikringsindustrien hidtil overset kvinder som et essentielt og vigtigt kundesegment, og derfor skal der ifølge Denis Duverne, underdirektør i AXA,
mere konkrete initiativer til for at tage bedre højde for kvinders skiftende behov.
Ny forskning fra kosmetikfirmaet Dove viser, at 96 procent af kvinder ikke vil betegne sig selv som smukke.
Som en del af brandets kampagne” #ChooseBeautiful” har Dove sat skilte over døre i fem byer verden over: San Francisco, Shanghai, Delhi, London og Sao Paulo. På en dør, står der ”SMUK” og på en dør ved siden af står der ”ALMINDELIG”. I videoen ovenfor fortæller kvinderne, hvilken dør de valgte - og hvorfor.
Formålet med den nye kampagne er at bevise over for kvinder, at skønhed
er et personligt valg: Kvinder træffer tusindvis af valg hver dag, og et
af disse valg er ifølge Dove, at føle sig smuk.
Ifølge Doves hjemmeside er det virksomhedens mål at inspirere alle kvinder og piger til at udvikle en positiv relation til skønhed igennem øget selvværd og dermed være med til at skabe en verden, hvor skønhed er en kilde til selvtillid og selvværd.
58 procent af kvinder kan godt lide at shoppe, mens 18 procent siger, at de ligefrem elsker det. Det viser Retail Institute Scandinavias forbrugerstudie ’Når mænd og kvinder shopper – forbrug fra et kønsperspektiv’
En ny viral videokampagne, der skal få kvinder til at dyrke motion, hitter i disse dage i Storbritannien. Videoen gør op med skønhedsidealer og viser, at kvinder i alle former og størrelser kan være smukke - også når de sveder som svin
Mænd har vænnet sig til kvinders magtovertagelse på ledelsesposter og i traditionelle mandefag. Nu er turen kommet til lagnerne, hvor feminismen er begyndt at påvirke seksuelle normer i den nye generation af mænd
Kvindelige vælgere sympatiserer mere med kvindelige partiledere end med mandlige. Det viser ny forskning fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
En dugfrisk analyse under overskriften "Den kvindelige forbruger 2014" viser, at 70
procent af samtlige danske kvinder har afgørende indflydelse på over
halvdelen af alle købsbeslutninger, mens kun 60 procent af mændene siger
det samme.