/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Frivilligt arbejde
Viser opslag med etiketten Frivilligt arbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frivilligt arbejde. Vis alle opslag

onsdag den 15. marts 2023

Når en kvindelig ingeniør gør rent og arrangerer fimafest, er det en dårlig forretning for virksomheden

ALT DET SOM INGEN SER, DET HAR INGEN ONDT AF lyder starten på en populær, dansk popsang. Men virkeligheden er, at når vi ikke er opmærksomme på vores egne og hinandens fordomme om køn, så viderefører vi kønsstereotyperne og fortsætter med at spille alt for trivielle kønsroller. Disse kønsroller er som spændetrøjer både for kvinder, mænd, drenge, piger og LGBT+-personer.
 
Kønsrollerne former ubevidst vores liv, fordi vi tror, at vi skal være på en bestemt måde for at være 'rigtige', 'gode nok', 'tjekkede' og 'seje'.
 
Problemet er bare, at når vi skal tilpasse os nogle småkageforme, går det ud over vores kreativitet, livskraft og muligheder for at leve det liv, vi dybest set ønsker os. Derfor taler sangen ikke sandt med ordene 'alt det, som ingen ser, det har ingen ondt af'. Kønsstereotyper skader os alle. De er en loose-loose-situation.
 
Managementvirksomheden Boston Consulting Group har skrevet en rapport om vores skjulte fordomme, som rigtig mange af os danskere ikke er opmærksomme på.
 
Når vi ser på kvinderne, rammer fordommene hårdt: Kvinder lærer fra barnsben at drage omsorg for alt og alle. Det er en dejlig egenskab, men ikke når kvinder eksempelvis arbejder en time mere gratis i hjemmet end mænd En time dagligt bliver nemlig til 365 gratis timer årligt = 9,8 ugers gratis fuldtidsarbejde årligt (365 timer / 37 timer = 9,86 uger årligt).
 
Dertil skal vi så lægge alle de omsorgsfulde serviceydelser, vi bidrager med på jobbet, som ikke gavner hverken kvindens karriere eller virksomhedens bundlinje. 
 
Ifølge forfatterne til bogen 'Nej-klubben' beskriver et studie fra et amerikansk konsulentfirma, at kvinder udfører 200 timers såkaldt 'ikke-karrierefremmende-opgaver' (IFO’er) mere end mænd årligt. 
 
Det er fem ugers traditionelt 'husmoder'-kontorarbejde!
 
Der er ifølge The No Club grundlæggende to årsager til, at kvinder laver langt flere IFO’er end mænd: En undersøgelse har således vist, at kvinderne bliver spurgt oftere – 44 pct. mere - og de er samtidig 50 pct. mere tilbøjelige end mænd til at sige ja til IFO’en, blandt andet fordi kvinderne ikke vil virke asociale. Der er nemlig en ubevidst, fordomsfuld og skjult kollektiv forventning om, at kvinder kan og vil udføre disse opgaver.
 
Mens stadig mere højtuddannede kvinder har travlt med vasketøj og med at arrangere firmafesten og servicere kollegerne, har mændene travlt med karriere- og lønfremmende arbejde. Det viser sig i lønstatistikkerne, og når vi tæller, hvor mange mænd og kvinder, der er i topledelserne. 
 
Så det vil være godt for alle - kvinder, mænd og erhvervslivets bundlinjer - hvis vi bliver bedre til at nyde godt af kvinders store talentmasse.
 

torsdag den 5. april 2012

Storytelling: Barbie skal indtage Det hvide Hus

Legetøjsproducenten Matell har i samarbejde med non-profit-organisationen 'The White House Project' besluttet sig for at udnævne Barbie til præsident i USA. Barbie inspirerer dermed piger til at gå ind i politik

For første gang i Barbie-dukkens 53-årige historie kommer en ny version af den verdensberømte dukke til at stå helt på egne ben. Det sker, når ’Presidential Barbie’ udnævnes til USA’s præsident.

Som leder af B-partiet stiller Barbie op iført perler og pink power garneret med de tre kulører fra USA’s flag. Som noget helt nyt er Barbie-præsidenten i stand til at stå på egne ben uden at tippe - hvilket skyldes specialdesignede sko.

Formålet med den nye Barbie er ifølge legetøjsproducenten Matell at inspirere piger til at involvere sig i politik og gå efter magten:  

”Vi håber, at vi en dag får en kvinde i det ovale kontor”, siger Cathy Cline, der er VP of Barbie Brand Marketing i Nordamerika.

Barbie er et forbillede for piger
Barbie har i tidens løb haft 130 forskellige karrierer og brød allerede i 1965 gennem glasloftet som astronaut. Ifølge Matell ejer 90 procent af piger i alderen 3-10 år mindst én Barbiedukke, og en pige i USA har i gennemsnit 12 Barbiedukker på sit værelse. Det gør Barbie til den mest solgte dukke i USA.

”Barbie er et at de stærkeste brands, når vi skal skabe forandringer for kvinder”, siger Tiffany Dufu, der er leder af The White House Project, som har til formål at involvere flere kvinder i politik.

”Det er gennem legen, at vi begynder at forestille os hvilken karriere, vi gerne vil have. Barbie inspirerer piger til at gå efter en hvilken som helst karriere – også efter posten som USA’s præsident.”

Dufu mener, at populærkulturen udgør en barriere for kvinders adgang til lederposter. Selv om kvinder i dag udgør 50 procent af arbejdsstyrken og er i overtal på videregående uddannelser, har vi stadig en kulturel norm, der siger, at kvindens vigtigste rolle er rollen som hustru og mor.

Dufu håber, at Presidential Barbie vil bidrage til at ændre den opfattelse.



mandag den 30. maj 2011

Stor forskel på mænds og kvinders frivillige arbejde

Næsten to millioner danskere laver frivilligt arbejde, men der er forskel på, hvilke typer opgaver  kvinder og mænd påtager sig. Det viser ny rapport

Stadig flere danskere kaster sig ud i ulønnet arbejde i sportsklubber, spejderklubber, skolebestyrelser, patientforeninger, væresteder og meget andet.

Men nye tal fra en undersøgelse, som Socialministeriet offentliggør i dag viser, at der er stor forskel på, hvordan kvinder og mænd engagerer sig i det frivillige arbejde. Det skriver Fyens.dk.

Mændene er mere aktive end kvinderne indenfor udvalgs- og bestyrelsesarbejde, og de er også i overtal i forhold til opgaver indenfor uddannelse, undervisning, holdleder og instruktør.

Til gengæld er der flest kvinder, der er engageret med personlig omsorg og som kontaktperson. Kvinderne er også i overtal når det handler om at skaffe midler ved at skrive ansøgninger, ved penge- og tøjindsamlinger, salg i genbrugsbutikker, basarer og lignende.

Kilde: Fyens.dk