/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Salg til kvinder
Viser opslag med etiketten Salg til kvinder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Salg til kvinder. Vis alle opslag

lørdag den 9. august 2025

Sådan afslører et par klipklapper, at vi er flokdyr

Sommerens mest hypede sko blev udsolgt på få timer. Nu laver kvinder verden over deres egne versioner – ikke kun for at få et par billige klipklapper, men fordi vi mennesker har det med at kigge på hinanden for at finde ud af, hvad der giver os følelsen af at høre til

I går faldt jeg over en nyhed om, at en udsolgt sko nu får kvinder verden over til at sætte tegnestifter i deres klipklapper.

Historien begyndte med et spansk modebrand, der sammen med Havaianas – det brasilianske mærke bag verdens mest kendte klipklapper – skabte en sort model med sølvnitter. Der blev kun produceret 150 par af denne unikke sommersko, og de blev revet ned fra hylderne på ingen tid. Det satte gang i en lavine: På TikTok og Instagram begyndte kvinder over hele verden at lave deres egne versioner ved at sætte sølvnitter i helt almindelige sorte klipklapper.

Ved første øjekast er det bare en uskyldig modehistorie, men går vi et spadestik dybere, er historien interessant. Under overfladen fortæller den, hvordan vi lader os styre både af stærke modebrands og af hinanden – ofte uden at være bevidste om det.

Det handler om at spejle sig i andre, få følelsen af at være med i klubben - men også om at reagere på knaphed. Ligesom med værdifulde diamanter vil vi betale dyrt for eksklusivitet, som giver os en følelse af at være unikke, succesrige og attraktive. Det er det, de store modehuse ved, og ganske givet også grunden til, at der kun blev produceret 150 par af de famøse klipklapper.

Læs indlægget på Powerkvinderne.dk  

mandag den 22. maj 2023

Kvinder og børn har medvirket til, at Superligaen slår tilskuerrekorder

Hos FC Midtjylland oplever klubben i den grad flere kvinder på tilskuerrækkerne. Man har oplevet en stigning fra 14,5 procent kvindelige tilskuere før corona til 26 procent i dag.

Den udvikling begyndte med flere møder med familier i klubbens opland, fortæller marketings- og supportdirektør Preben Rokkjær.

"Vi har diskuteret alt fra, hvordan man gerne vil sidde på stadion til, hvordan man gerne vil ankomme til stadion, hvad vil man spise i madboderne, og hvad skal der ske før, under og efter kampene", siger han.

Læs artiklen her >> 

 

 

mandag den 20. marts 2023

Mandlige skræddere i Afghanistan mister deres levebrød, fordi de ikke må betjene kvindelige kunder

Det koster mange mandlige skræddere deres levebrød, at de ikke længere må sy tøj til kvinder. Hundreder af skrædderier i Parwan-provinsen i Afghanistan har i mange år syet til både kvinder og mænd. Nu er de truet på deres levebrød

Det er en dårlig forretning, når halvdelen af en virksomheds potentielle kunder, ikke dukker op. Det må mange skrædderier i Afghanistan sande, efter at Taliban har indført en regel om, at mandlige skræddere ikke længere må tage mål til kvinders tøj.

Det er mandlige skræddere i Parwan-provinsen, der har fået denne nye instruks af Taleban: "I må ikke længere sy tøj til kvinder", og ifølge Politiken er det nye forbud et hårdt slag for branchen. 

Hikmatullah Shamin, talsmand for Taleban-regeringens guvernør i Parwan, siger til lokale medier, at det skam ikke er forbudt for mandlige skræddere at sy kvindetøj. De må bare ikke tage mål på kvinder.

Det er ikke en forklaring, Ahmad, der er skrædder i Parwan, kan bruge til noget.

"Vi må jo ikke arbejde i samme butik som kvinder, så hvordan skulle vi kunne ansætte en kvinde til at tage mål?", siger han.

Siden Taleban-bevægelsen i august 2021 overtog magten i Afghanistan, har den indført dusinvis af restriktioner, der begrænser borgernes frihed. De fleste af restriktionerne er rettet mod kvinder.

Kilde: Politiken.dk 

 

 


onsdag den 1. september 2021

IT skal handle om mennesker for at appellere til kvinder

IT-faget har i mange år kæmpet med at tiltrække kvinder, og nye forskningsresultater viser, at der er en nem løsning på problemet: Fokus skal flyttes fra teknik til mennesker

Når talen falder på IT-teknologi begynder mange piger og kvinder at gabe. Langt tekniske specifikationer, nørdede brugsanvisninger og knastørre forklaringer om teknologien bag apps, appellerer ikke i tilstrækkelig grad til kvinder. Det kan vi konkludere, når vi ser på tal for branchen, som traditionelt tiltrækker mænd - både på uddannelsesinstitutionerne og på jobmarkedet.

Ny forskning viser imidlertid, at der ikke skal så meget til for at vende tendensen. I stedet for at tale om teknik, skal IT-branchen tale om mennesker. Kvinder interesserer sig nemlig traditionelt mere for mennesker end for teknik.

Det konkluderer en ny forskningsartikel, som en statistiker, en teknologifilosof og to studerende har lavet sammen med Claus Brabrand, der er leder af Center for Computing Education Research (CCER) på IT-Universitetet i København og leder af forskningsprojektet.

"Vi kommer frem til, at hvis man ændrer temaet af IT-undervisningen fra noget, der handler om ting, til noget, der handler om mennesker, så appellerer det mere til kvinder. Mændene er ligeglade, om temaet er mennesker eller ting," siger Claus Brabrand til Videnskab.dk. Han præsenterede forskningsartiklen på konferencen ICER 2021.

Resultaterne viser, at:

  • Kvinder i langt højere grad end mænd foretrækker opgaver med fokus på mennesker (2,7 gange højere odds).
  • Studerende uden programmeringserfaring - både kvinder og mænd - foretrækker opgaver med fokus på mennesker (1,4 gange højere odds).
  • Hvis man ser på kvinder uden programmeringserfaring, så er den samlede effekt 3,8 gange højere odds for at vælge opgaver med fokus på mennesker sammenlignet med mænd med programmeringserfaring.

 Kilde: Videnskab.dk

fredag den 12. juni 2020

Den britiske skuespiller Dame Judi Dench er Vogues ældste 'covergirl' nogensinde

Traditionelt er det unge, smukke kvinder, der pryder forsiden af modemagasinet Vogue, men nu har den 85-årige britiske skuespiller Dame Judi Dench fået æren

Judi Dench becomes British Vogue's oldest cover star | Fashion ...

Tidligere talte vi om at være fyrre, fed og færdig....
I dag er det hot at være firs, fantastisk og forrygende.

Det er den britiske skuespiller Dame Judi Dench et levende bevis på. I en alder af 85 år pryder hun forsiden af det britiske Vogue med en udstråling af visdom, lune, farverigdom og skønhed.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som udkommer i 18 lande, og forsiden af magasinet er normalt reserveret supermodeller og nye stjerner. At få sit ansigt på forsiden af Vogue er den ultimative hædersbevisning i modeverdenen. Med Dame Judi på coveret sender magasinet et stærkt signal til kvinder i hele verden om, at skønhed ikke er et spørgsmål om alder eller botox og plastickirurgi, men i høj grad et spørgsmål om udstråling og personlighed.

Med Dame Judi på forsiden er det underliggende budskab, at kvinder har mange kvaliteter og facetter, og at vi ikke behøver at ligne en teenagemodel for at fortjene en plads i solen. På den måde taler Vogue til et stort marked af kvinder 45+, som både har gode uddannelser, livserfaring og mod på karrieren. Ligesom vores egen skuespiller Ghita Nørby er Dame Judi aktiv skuespiller i en alder, hvor mange har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

I et interview inde i magasinet udtaler Dame Judi, at hun ikke har nogen planer om at trække sig tilbage og gå på pension:

"Nej, nej, nej, nej. Brug ikke det ord... Ikke i dette hus. Gå ud og vask din mund."





fredag den 5. juni 2020

Club Matas har fat i 70 procent af samtlige danske kvinder i alderen 18 - 65 år

Club Matas rummer en stærk kundebase med 1,65 mio. medlemmer, og den omfatter 70 pct. af samtlige danske kvinder i alderen 18-65 år. De voksne kvinder er ifølge Euroinvestor en af de mest mest attraktive grupper af forbrugerne

Konkurrencen er hård og kommer blandt andet fra butikskæden Normal, men også fra en række brancher, herunder dagligvarehandel. Den hårde konkurrence betyder, at vækst er svær at opnå, men Club Matas har noget, som konkurrenterne ikke har, nemlig en stærk kundebase med 1,65 mio. medlemmer, og den omfatter 70 pct. af samtlige danske kvinder i alderen 18-65 år.

Det skriver Euroinvestor i en analyse af markedspositionen for de 268 Matasbutikker, der markedsfører et stort og spændende sortiment af varer inden for kosmetik og helsekost suppleret af materialistprodukter mv.

Club Matas kan ifølge Euroinvestor benyttes som en attraktiv afsætningsplatform for andre firmaers tilbud og dermed give Matas en formidlingsprovision. E-handel kan give besparelser ved et reduceret butiksnet og er en ny og billigere vej til kundebetjening og vækst.

Her ligger det helt store potentiale gemt i en kombination med Club Matas’ kundebase, der med en høj andel dækker en af de mest attraktive grupper af forbrugerne, nemlig voksne kvinder. Det giver fantastiske muligheder for udvikling og indtjening, hvis Matas kan placere sig i en nøglerolle som formidler for andre udbydere af varer og servicetilbud.

Kilde: Euroinvestor

torsdag den 21. maj 2020

Stor forskel på mænds og kvinders ønsker til bankerne

En ny undersøgelse viser, at kvinder har mest fokus på bankernes rådgivning, mens mænd primært ser på pris og produkt

Vi er mange, der gør brug af digitale løsninger i vores bankforretninger, men selv om det er tilfældet, er der stadig brug for gode rådgivere og personlig kundehåndtering i bankerne. Det viser en ny undersøgelse, der er gennemført af Mybanker.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra mere end 6600 brugere hos Mybanker, og det er især de unge kvinder, sætter pris på kompetent og troværdig rådgivning. 71 procent af alle kvinderne under 25 år angiver, at adgangen til kompetent rådgivning er den vigtigste faktor, når de skal vælge bank. Til sammenligning er det kun 48 procent af mændene i samme aldersgruppe, der siger det samme.

Hos mændene er der mere fokus på konkurrencedygtige produkter 77 procent af mændene under 25 angiver dette som den vigtigste faktor ved deres bankvalg.

Den store forskel på kvinder og mænds giver anledning til en spændende udvikling i branchen, hvis man spørger Marlene Nørgaard, der er Administrerende direktør i Mybanker.

”Det bliver interessant at følge hvilke pengeinstitutter, der formår at skabe en forretningsmodel og serviceform, der tilgodeser både de rationelle og relationelle behov”, siger hun i en pressemeddelelse.

Og lige netop et øget fokus på rådgivningen, kan vise sig at gavne bankerne på flere områder. Selvom det især er de yngre kvinder, der lægger vægt på kompetent rådgivning, når de vælger bank, så viser Mybankers undersøgelse samtidig, at 41 procent af de brugere, der har skiftet bank det seneste år, har gjort det, fordi de ikke var tilfredse med rådgivningen i deres tidligere bank.

”Vinderne bliver dem, der har moderne forretningsmodeller og forståelse for fremtidens service-behov”, siger Marlene Nørgaard.


søndag den 3. juli 2016

Mercedes-Benz vil styrke sit kvindetække

Direktøren for Mercedes-Benz i Tyskland har en ambition om, at hver tredje kunde i 2020 skal være en kvinde. Samtidig håber han, at en kvinde vil sætte sig i direktørstolen, når han forlader sin post med udgangen af 2016, og at flere kvinder vil søge job hos bilproducenten

 


Når Daimlers administrerende direktør Dieter Zetsche i slutningen af 2016 træder tilbage fra sin stilling, vil han gerne afløses af en kvinde. I et interview med det tyske magasin Bunte udtaler han, at det ville være ”fantastisk.” Men Zetsches ambitioner omkring kvinder stopper ikke her.

Den 62-årige direktør med det grå overskæg drømmer om at gøre Mercedes-Benz til det mest attraktive bilmærke for kvinder i 2020, og han ser også gerne, at flere kvinder søger job i koncernen. Zetsche føler ikke, at den kvindelige kunde har en tilstrækkelig vigtig rolle for firmaet, og derfor er det ambitionen, at 30 procent af kunderne i 2020 skal være af hunkøn.

Ifølge Automotive News er det Dieters vurdering, at kvinder udgør verdens ”hurtigst-voksende og mest indflydelsesrige kundesegment”. Han får opbakning fra konsulentfirmaet Frost & Sullivan, der estimerer, at kvinder har indflydelse på 80 procent af alle bilkøb. Kvinder gør deres indflydelse gældende enten som bilkøbere eller i kraft af deres medindflydelse og vetoret, når manden i deres liv skal investere i en ny bil.


Læs resten af indlægget på Kvindebil.dk >>

mandag den 16. marts 2015

Kvinder er vilde med at shoppe viser ny forbrugerundersøgelse

58 procent af kvinder kan godt lide at shoppe, mens 18 procent siger, at de ligefrem elsker det. Det viser Retail Institute Scandinavias forbrugerstudie ’Når mænd og kvinder shopper – forbrug fra et kønsperspektiv’

 

lørdag den 17. januar 2015

Kvinder sveder som svin

En ny viral videokampagne, der skal få kvinder til at dyrke motion, hitter i disse dage i Storbritannien. Videoen gør op med skønhedsidealer og viser, at kvinder i alle former og størrelser kan være smukke - også når de sveder som svin

 


torsdag den 6. november 2014

Fruen vælger familiens bil

En dugfrisk analyse under overskriften "Den kvindelige forbruger 2014" viser, at 70 procent af samtlige danske kvinder har afgørende indflydelse på over halvdelen af alle købsbeslutninger, mens kun 60 procent af mændene siger det samme.


torsdag den 2. oktober 2014

Kvinder og mænds forbrug styres af nedarvede seksuelle motiver

Vi siger i stigende grad nej til brug-og-smid-væk-kulturen, men samtidig accelererer forbruget. Det kan umiddelbart virke selvmodsigende, men ud fra et evolutionspsykologisk perspektiv kan adfærden forklares ud fra en dybere rationalitet

 


lørdag den 12. juli 2014

TENDENS: Voksne kvinder pryder modemagasinernes glittede sider

For ti år siden ville det løfte en del øjenbryn at se kvinder over 40 år som kampagnemodeller, men nu er det en tendens. Modehusene vil have købestærke kvinder i tale


mandag den 16. juni 2014

Kähler har succes hos kvinderne


Meget af det oprindelige Kähler-keramik var kunstværker, forbeholdt en eksklusiv kundekreds. I dag har Kähler succes hos kvinderne, og 58 procent af alle danske kvinder over 18 år kender brandet


tirsdag den 10. juni 2014

Sheryl Sandberg: Nytænk markedsføring til kvinder

Kvinder har overhalet mænd på de videregående uddannelser. Det gælder også i USA, hvor Sheryl Sandberg, Chief Operating Officer hos Facebook, nu opfordrer reklame- og kommunikationsbranchen til at nytænke markedsføringen til kvinder. Målet er at styrke bundlinjen og bryde med de kønsstereotyper, der er med til at hæmme kvinders vej mod toppen af erhvervslivet

 

onsdag den 9. april 2014

Kvinder skaber succes hos køkkenproducent

Det er kvinderne, der træffer beslutningen, når familien skal have nyt køkken. Det har Danmarks tredjestørste køkkenproducent, TMK, erkendt. Efter hård medfart under finanskrisen genskaber kvindelige værdier og autenticitet væksten

 

onsdag den 26. marts 2014

søndag den 16. marts 2014

Clarins går efter den købestærke kvinde 50+

Med sloganet ”50+ &fabulous”, hylder kosmetikfirmaet Clarins i sin nyeste lancering den købestærke og selvstændige kvinde, som har fejret sin 50-års-fødselsdag. Dermed rammer Clarins tidsånden 

 

mandag den 3. marts 2014

KORT NYT: Schweiziske urmænd jagter dyre damer

De legendariske – og eksklusive – urproducenter fra alpelandet kører nu marketingkanonen i stilling for at skabe samme passion omkring ure, som skobranchen lever højt på hos kvinderne. 


Læs mere på borsen.dk

mandag den 24. februar 2014

Derfor er kvinder mere vilde end mænd med at shoppe

Urinstinker fra jæger-samler-samfundet kan være årsagen til, at kvinder først bliver trætte af at shoppe efter to timer, mens mænd typisk kun holder 26 minutter, vurderer forsker