/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Prøverumsfobi
Viser opslag med etiketten Prøverumsfobi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Prøverumsfobi. Vis alle opslag

torsdag den 11. september 2014

Nyt samarbejde: Peepers Denmark og Powerkvinderne hylder kvinder i alle størrelser

Hvornår har din badevægt sidst udbrudt: Gud - hvor ser du fantastisk ud! Nej, vel? Powerkvinderne og eventbureauet Peepers Denmark indgår samarbejde for at hylde kvinder i alle størrelser. Vi gør op med modebranchens, mediernes og badevægtens tyrani!


Læs nyheden på Powerkvinderne.dk

fredag den 11. januar 2013

H&M og Bestseller kæmper om kurvede kvinders gunst

Både H&M og Bestseller kurtiserer nu begge markedet for kvindetøj i store størrelser, der i årevis har været en hengemt niche

Selv om hver tredje kvinde i Danmark har problemer med at skrue sig ned i en standard størrelse tøj, har modebranchen hidtil betragtet plus-size-kvinder som en niche.

For nylig kunne den danske modekoncern Bestseller - der blandt andet står bag Vero Moda, Only og Jack & Jones - lancere det nye tøjmærke Junarose, som henvender sig til kvinder i størrelse 42 og opefter.

Den svenske rival H&M lader dog ikke Bestseller få markedet for kvindetøj i plus-size for sig selv, skriver Jyllands-Posten.

Med mærket &Other Stories er H&M klar til at tage sin mundfuld af markedet, der i årevis har været lidt af en niche på trods af, at kvinder i Danmark - og den vestlige verden i øvrigt - ifølge al statistik udvider sig i størrelsen.

Før de to store koncerner gik ind på markedet for kurvede kvinder, så har det herhjemme været overladt til mindre spillere som Ball Group, der står bag mærker som Culture og Zizzi. I de seneste år har også det nystartede mærke Carmakoma understreget, at markedet for modetøj til plus-size kvinder er i udvikling.

Kilde: Business.dk 

LÆS OGSÅ:

Modebranchen har overset hver tredje danske kvinde

torsdag den 3. januar 2013

Modebranchen har overset hver tredje danske kvinde

Det er et af modebranchens hurtigst voksende områder, men hidtil har markedet for tøj til plus-size-kvinder været noget overset. Det vil modekoncernen Bestseller gøre noget ved

Landets største modekoncern Bestseller - kendt for blandt andet Vero Moda, Only og Jack & Jones - lancerer tøjmærket Junarose, som skal fokusere på tøj til kvinder i størrelse 42 og op.

Ifølge koncernen er der potentiale i plus-size-markedet, for i Danmark er det omkring hver tredje kvinde, som efter BMI-indekset er i målgruppen.

"Hidtil har vi fokuseret på vores eksisterende brands, men nu er efterspørgslen så stor, at vi gør det," siger direktionsmedlem hos Bestseller Lisbeth Holm Højgaard til Børsen. Bestseller fik halveret sit resultat til 1,2 mia. kroner i det seneste regnskab, så koncernen har brug for nye områder, der kan tænde op under væksten.

Fra denne sommer vil forbrugere i blandt andet Danmark og Storbritannien kunne købe Junarose-mærket. Junarose-mærket starter med engros-salg til tredjemandsejede butikker, men overvejer på sigt at bygge en kæde af Junarose-butikker op.

Bestseller forventer, at salget af Junarose bliver stort på nettet:

"Mange i målgruppen køber tøj online," siger Lisbeth Holm Højgaard til Børsen.

Kilde: business.dk

mandag den 18. juli 2011

Prøverumsfobi får hver anden kvinde til at hade shopping

Serier som 'Sex and the City' fremstiller maraton-shopping som enhver kvindes hedeste drøm. Men sådan er virkeligheden ikke helt, hvis man skal tro en ny engelsk undersøgelse, lavet af analyseinstituttet Mintel

Hele 44 procent af de deltagende kvinder i en undersøgelse lavet af analyseinsituttuet Mintel svarer, at de decideret hader at shoppe efter tøj, skriver engelske Daily Mail.

Årsagen skal findes i det spejlbesatte psykiske torturkammer, hvor man uden flugtmulighed bliver bombarderet med kroppens utilstrækkeligheder: Prøverummet.

Specielt nybagte mødre går så vidt muligt en stor bue uden om prøverummet. Op til 47 procent af kvinder med børn under fem år giver udtryk for, at de har svært ved at finde tøj, der både er moderigtigt og flatterende.

Samtidig oplever kvinder, at modebrancen primært henvender sig til unge kvinder. Mere end hver fjerde kvinde har derfor svært ved at finde butikker, der henvender sig til deres aldersgruppe.

Hele 41 procent af kvinderne i undersøgelsen udtryk for, at det er svært at finde tøj, der både er smart og flatterende for kropsfaconen, hvilket får Michelle Strutton fra analysevirksomheden Mintel til at påpege, at der er et uopdyrket markedspotentiale i at servicere kvinder bedre.

Kilder: Dailymail og Ekstrabladet