/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Uddannelser
Viser opslag med etiketten Uddannelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Uddannelser. Vis alle opslag

søndag den 29. marts 2026

Womenomics i praksis: Analyse dokumenterer markant fremgang for kvinder i afrikansk politik

En analyse fra den tyske avis Deutsche Welle baseret på data fra Den Interparlamentariske Union viser, at flere kvinder får uddannelse, økonomisk selvstændighed og politisk indflydelse. Udviklingen understøtter en central womenomics-pointe om vækst gennem talentdiversitet

En analyse fra den tyske internationale medieorganisation Deutsche Welle, baseret på data fra Den Interparlamentariske Union (IPU), dokumenterer en tydelig strukturel udvikling: Kvinder får i stigende grad politisk indflydelse i afrikanske parlamenter. 

Det skriver Verdens Bedste Nyheder.

Ved årtusindskiftet udgjorde kvinder omkring otte procent af kontinentets beslutningstagere. I dag er andelen steget til over 20 procent, og flere lande ligger markant højere. Analysen peger dermed på en langsigtet bevægelse: Når kvinder får adgang til uddannelse og økonomisk selvstændighed, styrker det både demokrati og samfundsøkonomi.

Ifølge analysen hænger fremgangen tæt sammen med stigende uddannelsesniveau blandt kvinder. Flere kvinder gennemfører længere uddannelser og opnår dermed større økonomisk uafhængighed. Det ændrer incitamentstrukturer og øger kvinders mulighed for at engagere sig politisk og professionelt. Samtidig skaber kvindelige beslutningstagere synlige rollemodeller, som inspirerer yngre generationer til at deltage i politik og ledelse. Globaliseringen spiller også en rolle, fordi unge kvinder i stigende grad orienterer sig mod internationale forbilleder.

Analysen viser store forskelle mellem landene. Rwanda ligger i toppen med næsten 65 procent kvindelige parlamentarikere, blandt andet fordi landet har indført kvoter, der reserverer en andel af pladserne til kvinder. I Senegal og Sydafrika har politiske partier ligeledes arbejdet med strukturer, der sikrer en mere balanceret repræsentation. Institutionelle rammer kan dermed accelerere udviklingen, men analysen understreger, at uddannelse og økonomisk empowerment er de grundlæggende drivkræfter.

Kilde: Verdens Bedste Nyheder

søndag den 2. april 2023

Stadig flere lande giver nu mænd barsel til gavn for kvinders karriere

Fra 1995 til 2022 er andelen af verdens lande, hvor fædre har ret til barsel, steget fra 24 procent til 63 procent. I rene tal er der nu i alt 107 lande, der giver en eller anden form for fædrebarsel, hvorimod det tilbage i halvfemserne kun var 46 lande. Det gavner kvinders karrierer

I mange lande er ligestillingen nu begyndt at slå igennem på barselsområdet. Det giver fædre bedre muligheder for at være sammen med deres børn, og kvinder bedre muligheder for at gøre karriere og mindske lønforskellen mellem kønnene. Det skriver 'Verdens bedste nyheder'.

Ifølge rapporten Equality Within our Lifetimes, der netop er udgivet fra forskningscenteret World Policy Analysis Center er andelen af verdens lande, hvor fædre har ret til barsel, steget fra 24 procent til 63 procent fra 1995 til 2022. 

I rene tal er der nu i alt 107 lande, der giver en eller anden form for fædrebarsel, hvorimod det tilbage i halvfemserne kun var 46 lande. 

Der er imidlertid forskel på, hvor lang barsel fædrene tilbydes i de forskellige lande. I nogle lande har mænd ret til øremærket barsel, som også blev indført i Danmark fra august 2022. I andre lande har mænd blot mulighed for at tage en del af barslen.

Kilde: Verdens Bedste Nyheder

 

onsdag den 15. marts 2023

Når en kvindelig ingeniør gør rent og arrangerer fimafest, er det en dårlig forretning for virksomheden

ALT DET SOM INGEN SER, DET HAR INGEN ONDT AF lyder starten på en populær, dansk popsang. Men virkeligheden er, at når vi ikke er opmærksomme på vores egne og hinandens fordomme om køn, så viderefører vi kønsstereotyperne og fortsætter med at spille alt for trivielle kønsroller. Disse kønsroller er som spændetrøjer både for kvinder, mænd, drenge, piger og LGBT+-personer.
 
Kønsrollerne former ubevidst vores liv, fordi vi tror, at vi skal være på en bestemt måde for at være 'rigtige', 'gode nok', 'tjekkede' og 'seje'.
 
Problemet er bare, at når vi skal tilpasse os nogle småkageforme, går det ud over vores kreativitet, livskraft og muligheder for at leve det liv, vi dybest set ønsker os. Derfor taler sangen ikke sandt med ordene 'alt det, som ingen ser, det har ingen ondt af'. Kønsstereotyper skader os alle. De er en loose-loose-situation.
 
Managementvirksomheden Boston Consulting Group har skrevet en rapport om vores skjulte fordomme, som rigtig mange af os danskere ikke er opmærksomme på.
 
Når vi ser på kvinderne, rammer fordommene hårdt: Kvinder lærer fra barnsben at drage omsorg for alt og alle. Det er en dejlig egenskab, men ikke når kvinder eksempelvis arbejder en time mere gratis i hjemmet end mænd En time dagligt bliver nemlig til 365 gratis timer årligt = 9,8 ugers gratis fuldtidsarbejde årligt (365 timer / 37 timer = 9,86 uger årligt).
 
Dertil skal vi så lægge alle de omsorgsfulde serviceydelser, vi bidrager med på jobbet, som ikke gavner hverken kvindens karriere eller virksomhedens bundlinje. 
 
Ifølge forfatterne til bogen 'Nej-klubben' beskriver et studie fra et amerikansk konsulentfirma, at kvinder udfører 200 timers såkaldt 'ikke-karrierefremmende-opgaver' (IFO’er) mere end mænd årligt. 
 
Det er fem ugers traditionelt 'husmoder'-kontorarbejde!
 
Der er ifølge The No Club grundlæggende to årsager til, at kvinder laver langt flere IFO’er end mænd: En undersøgelse har således vist, at kvinderne bliver spurgt oftere – 44 pct. mere - og de er samtidig 50 pct. mere tilbøjelige end mænd til at sige ja til IFO’en, blandt andet fordi kvinderne ikke vil virke asociale. Der er nemlig en ubevidst, fordomsfuld og skjult kollektiv forventning om, at kvinder kan og vil udføre disse opgaver.
 
Mens stadig mere højtuddannede kvinder har travlt med vasketøj og med at arrangere firmafesten og servicere kollegerne, har mændene travlt med karriere- og lønfremmende arbejde. Det viser sig i lønstatistikkerne, og når vi tæller, hvor mange mænd og kvinder, der er i topledelserne. 
 
Så det vil være godt for alle - kvinder, mænd og erhvervslivets bundlinjer - hvis vi bliver bedre til at nyde godt af kvinders store talentmasse.
 

fredag den 11. juni 2021

Arbejdsstyrken i Saudi-Arabien bliver i stigende grad udgjort af kvinder.

Saudi-Arabien har traditionelt været kendt for sit kvindeundertrykkende regime, men i de senere år, er udviklingen begyndt at vende, idet stadig flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet

På kun to år er antallet af kvinder i arbejde i Saudi-Arabien steget fra 20 procent til 33 procent ifølge den økonomiske tænketank Brookings. Det vil sige, at andelen af kvinder i arbejde er blevet mere end halvanden gange så stor mellem 2018 og 2020. Det skriver 'Verdens bedste nyheder'.

”Det at komme på arbejdsmarkedet medfører også en helt ny identitet for kvinderne. Det er prestigefyldt at have et arbejde, og man bliver en borger, som bidrager til samfundet. Det kan udvikle nye sider af en selv,” siger Katarina Blomqvist. som er senior programrådgiver hos KVINFOs internationale afdeling.

Ifølge en analyse fra Verdensbanken om kvinder og arbejde vendte udviklingen med flere kvinder på arbejdsmarkedet især, da Saudi-Arabien i 2019 fjernede lovgivning, som begrænsede kvinders adgang til arbejdsmarked og løn. Det betyder eksempelvis, at kvinder nu får deres egen løn, må arbejde på fabrikker og må have natarbejde.

Samtidig har der ifølge Verdensbanken næsten været en fordobling af kvinder, som kommer i uddannelse siden 2010. Dengang kom 40 procent i uddannelse, og i 2019 var det hele 74 procent.

Kilde: Verdensbedstenyheder.dk

 

torsdag den 10. juni 2021

Advokatfirma ser ligestilling som en forretningsfordel

Et af landets største advokathuse, Bruun & Hjejle, bryder med en fasttømret praksis både i branchen og dansk erhvervsliv generelt og indfører op til 24 ugers betalt barselsorlov til fædre. Det skriver Finans.

Den nye barselsordning er et forsøg på både at skabe bedre medarbejdertrivsel men også større ligestilling mellem de mandlige og kvindelige ansatte, forklarer bestyrelsesformand Ole Spiermann. 

»Hovedparten af de jurastuderende er kvinder. Det vil sige, at mange af de dygtigste jurister nu og i fremtiden vil være kvinder. Og at prøve at hjælpe dem til at udfolde deres potentiale bedst muligt er en interesse både for dem, men selvfølgelig også for virksomheden. Og der er det her et skridt,« siger formanden. 

Kilde: Finans.dk

søndag den 18. oktober 2020

Tørre tal: Mænd har dobbelt så stor chance for at blive ledere som kvinder

En analyse gennemført af DJØF viser, at 2018 var kvinders sandsynlighed for at blive leder i 2018 var 3,4 %, mens mændenes var 7.7 %.

Ingen nordiske lande har så få kvinder i ledende stillinger som Danmark. Og i EU er det kun Luxembourg og Cypern, der har færre kvinder på ledelsesgangene end tilfældet er I Danmark.  

Disse kendsgerninger viser sig også på World Economic Forums seneste rangliste over, hvilke lande der er bedst til at sikre kvinders repræsentation. Her ligger Danmark på en 95. plads – 42 pladser dårligere end tilfældet var i 2006.  

På trods af at problemstillingen har været drøftet i årevis som et vigtigt politisk indsats-område, ser udviklingen af kvinders andel på ledelsesniveau ifølge DJØF ud til at være gået helt i stå. Det er ikke kun en ligestillingsmæssig falliterklæring:

"Med tanke på kvinders høje uddannelsesniveau i Danmark er det også samfundsøkonomisk en elendig forretning, at kvinder ikke oplever muligheder for at realisere en ledelseskarriere på lige fod med mænd. Det skal der ændres på. Derfor er der behov for et fortsat fokus på forskellen mellem mænd og kvinders chancer for at blive leder. Den forskel, der kaldes ledelsesgabet, og som er et parallelt begreb til løngabet - forskellen mellem mænd og kvinders løn."

DJØF har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af mænd og kvinders sandsynlighed for at blive ledere. Analysen viser, at der er langt til reel ligestilling mellem kønnene på de danske ledelsesgange.

Download analysen her >>

søndag den 27. september 2020

SEXISME: Hvis skyld er det? Hvem peger flaskehalsen på?

Vi ved alle sammen godt inderst inde, at det ikke er i orden at udsætte en kollega for seksuel chikane. Alligevel er sexistiske overgreb virkelighed for mange – især for kvinder. Men hvis skyld er det egentlig, at specielt kvinder er udsat? Hvem peger flaskehalsen på?

I debatten om sexisme har medierne ofte happy hour ved at lade flaskehalsen pege på den krænkede kvinde. Hun får måske at vide, at hun bare kunne klæde sig mindre udfordrende....

Inden for kommunikationsbranchen er det kutyme at udarbejde en såkaldt ’interessentanalyse’, før vi lægger en kommunikationsstrategi for en virksomhed eller organisation. Analysen viser, hvilke mennesker, der på forskellig vis har lod og del i en konkret problematik.

Derfor har jeg som strategisk kommunikationsrådgiver her over formiddagskaffen stillet mig dette simple spørgsmål:

”Hvem har et medansvar for, at specielt kvinder bliver udsat for sexisme på jobbet og i medierne?”

Når jeg tænker listen over interessenter igennem, er der virkelig mange, som flaskehalsen peger på. Det er enkeltpersoner og grupper, som på forskellig vis er med til at påvirke den kultur, der hersker på danske arbejdspladser. Det er også helt konkret de journalister, politikere og opinionsdannere, der traditionelt har happy hour ved at victimblame de kvinder, som finder modet til at stå frem med deres personlige historier. Det er de medier, der har happy hour ved at bruge seksuelle krænkelser til at generere klik og tiltrække lumre læsere.

Den som flaskehalsen peger på
Nu er der jo ikke mange af os, som har lyst til, at flaskehalsen skal pege direkte på os, men hvis jeg et kort øjeblik skal skyde lidt fra hoften, så er der - uden at listen er udtømmende - temmelig mange mennesker, som er ’medansvarlige’, når vi taler sexisme. Det er både de mennesker, som har mulighed for at tage sexismen i opløbet, de mennesker, der har mulighed for at begrænse skaderne og de mennesker, der har mulighed for at tage ansvar fremadrettet og dermed gribe målrettet ind overfor en sexistisk kultur på jobbet:

  • Ofrene for sexisme: Det er meget udbredt i den danske debat og hjemme ved sofabordet at give ofrene ansvar for sexismen. Flaskehalsen peger ofte på de kvinder, der fortæller om overgreb. Denne form for victim blaming rammer særligt kvindelige ofre, idet kvinderne får at vide, at de burde være bedre til at sige fra, måske gå mindre udfordrende klædt, måske ikke være så sippede og snerpede, måske være lidt bedre til at trække på skulderen. Måske skulle de i virkeligheden være lidt mere afslappede i forhold til jokes og turde tage en velment kompliment. Måske skulle de være lidt mere troværdige og ikke helt så navlepillende, opmærksomhedssøgende og selvpromoverende. Måske skulle disse kvinder tage lidt mere hensyn til mændene og ikke hænge hverken enkeltpersoner eller hele mandekønnet ud som potentielle krænkere. Eller måske skulle den enkelt kvinde snarere sætte navn på den enkelte mand, hvis hun altså skal stå frem i det hele taget. Måske er disse kvinder i virkeligheden en slags selvudnævnte ofre - ja, listen er lang. Det er en tradition at hænge ofrene ud, og mange tidligere ofre for seksuel chikane står i øjeblikket frem i medierne, hvor de fortæller om, hvordan de har følt, at de er blevet sat i en offentlig gabestok, når de er stået frem med deres fortælling om sexistiske overgreb. Ofrene er derfor helt klart en interessentgruppe.
  • Krænkerne: En anden gruppe af interessenter er naturligvis krænkerne – altså de mænd og kvinder, der opfører sig sexistisk overfor kolleger på jobbet. Der er ingen tvivl om, at hvis disse krænkere ikke var så aktive med grænseoverskridende tilnærmelser, så var der langt mindre sexisme på de danske arbejdspladser. Krænkerne har ofte en magt på jobbet, som kan manifestere sig i seksuel chikane. Chikanen rammer specielt mindre magtfulde medarbejdere. Mange vil mene, at krænkerne også bærer på en god portion skyld og ansvar for, at sexismen er så udbredt, som mediebilledet fremviser i øjeblikket. Og taburetten vil i den kommende tid ganske givet vakle under magtfulde mennesker, som har udsat kolleger for seksuelle krænkelser og overgreb eller vendt det blinde øje til. I USA er der rullet mange hoveder, og lige nu er to dagblade under beskyldning for at krænke kvindelige kolleger ved at tjene penge på sexannoncer.
  • Ledelserne: Udover ofre og krænkere peger flaskehalsen også på offentlige og private topledere, direktører og chefer, som bevidst eller ubevidst tillader en sexistisk kultur på arbejdspladsen ved ikke at gribe ind. Det kan være en kultur, der er sexistisk i form af direkte krænkelser og seksuelle overgreb, men det kan også være en kultur, hvor kvinder i dagligdagen bare ikke bliver respekteret på lige fod med mænd. Med disse mere bredsynede kønsbriller er det ingen tvivl om, at ledelser i både offentlige og private virksomheder og organisationer bærer et medansvar for sexisme på jobbet. For at tage temperaturen på dette medansvar i en tilfældig virksomhed kan vi egentlig blot nøjes med at kaste blikket på et billede af direktionen og bestyrelsen. På ganske få sekunder kan vi tydeligt afkode, om der er en nogenlunde lige repræsentation af kvinder og mænd i toppen – eller om der kan være tale om en virksomhed, der har tendens til at opprioritere mænd på bekostning af kvinder i rekrutteringsprocesserne. Dette vil nemlig givetvis påvirke magtbalancen mellem kønnene. I dag har kvinder overhalet mænd på universiteterne, så argumentet om, at det er svært at finde kvalificerede kvinder klinger efter hånden hult. Flaskehalsen peger derfor på ledelser, som i øvrigt risikerer at miste talentpotentiale som følge af uheldig employer branding. 
  • Kollegerne: Flaskehalsen peger også på kolleger – ja, faktisk på alle medarbejdere på danske arbejdspladser. Her taler vi ikke offer og krænker, men det tavse flertal, som lader seksuelle krænkelser passere i stedet for at råbe op og sige stop. Det gælder også den lumre snak i omklædningsrummet. Hvis chefen, kollegaen eller den akademiske medarbejder igen og igen komme med lumre bemærkninger, er det let som medarbejder at føle sig fristet til at overhøre det og falde i et med tapetet. Det er let at tænke mest på sin egen jobsikkerhed, men hvis du gør det, så har du et medansvar for sexismen på din egen arbejdsplads. På den måde peger flaskehalsen også på dig som kollega.
  • Medierne: Medierne bærer også en del af ansvaret for sexisme på jobbet. Det sker hver gang en tv-station eller avis ensidigt lader flaskehalsen pege på offeret eller holder hånden over krænkeren. Nogle medier gør endda krænkeren til offeret, og det spil kan en krænker også selv finde på at spille. Medierne har også et medansvar, når problematikken omkring sexisme bliver bagatelliseret, eller når medierne tager den krænkende adfærd i forsvar. Det skete under første bølge af #MeToo, hvor mange promoverede det synspunkt, at det værste for mænd ville være ’folkedomstolen’. Det ville - hvilket er helt korrekt - udfordre den enkelte mands retssikkerhed, hvis han blev hængt ud i medierne uden en fair rettergang. Ikke alle medier har på samme måde været villige til at holde hånden over de kvinder, der har fundet modet til at stå frem, og som også er blevet ramt af folkedomstolen. Medierne er samtidig ansvarlige for at lade sexismen blomstre i fuldt flor i kommentarspor på egne platforme i stedet for at slette grænseoverskridende kommentarer, ligesom det er mediernes ansvar, når de primært vælger mænd som ekspertkilder, når det gælder tunge stofområder som økonomisk politik eller videnskab. 
  • De sociale medier: Flaskehalsen peger også på de sociale medier og alle de mennesker, som kommer med sexistiske kommentarer til de tapre kvinder, der finder modet til at stå frem. Derfor bærer alle, der har en profil på et socialt medie også ansvar for at slå ned på sexistiske indlæg, indrapportere dem, modsige dem og rundhåndet uddele vrede smiley'r.
  • Kulturen i Danmark: Kulturen i Danmark har også et medansvar. Vi bærer på mange årtusinders kultur, hvor mænd traditionelt har haft en højere position i samfundet end kvinder. Denne kulturarv genererer stereotype forestillinger om kvinder og mænd og ideer om, hvordan kvinder skal være – og ikke være – både når det gælder udseende, karriere og moderskab. Det er ideer om, hvordan biologien efter sigende styrer kvinders adfærd - og ikke mænds. Disse samfundsskabte normer for kvinder og mænd er medansvarlige for sexismen, så kvinder eksempelvis oftere end mænd bliver kommenterer på deres udseende frem for på deres faglighed. Det gælder også i film- og teaterverdenen, hvor der er tradition for at sætte mænd i hovedrollen, unge kvinder i birollerne og midaldrende og ældre kvinder i statistrollerne, mens mandlige skuespillere hæver en højere løn end kvinder. Det samme problem ser vi inden for kunst og musikbranchen, hvor det specielt er mandlige kunstnere, der udstiller og mænd, der står på scenen med elguitaren. Hele denne kultur er med til at fortælle både kvinder og mænd, at manden er vigtigst. Det fører til, at nogle mænd føler, at de er i deres gode ret til at gramse lidt på kvinder.
  • Politikerne: Dette er ikke en prioriteret liste over, hvem der har det største ansvar for sexismen på danske arbejdspladser, men blot en hurtig interessentanalyse. Derfor skal du ikke lægge noget i, at politikerne først indfinder sig i dette punkt på listen. Politikerne udformer lovene, og derfor bærer politikerne et meget stort ansvar på deres skulde. Det gælder alle de politikere, der tillader, at kvinder får mindre i løn end mænd og at kvindefag er mindre prestigefulde end mandefag. Denne politiske virkelighed er med til at fortælle os alle en historie om, at kvinder stadig er mindre værd end mænd – og dermed banes vejen for sexisme og usunde magtrelationer på jobbet og i hjemmet, hvor manden er overhunden, som føler sig berettiget.
  • Fagbevægelsen: Fagbevægelsen har også et ansvar for sexisme på arbejdspladsen, og mange fagforeninger hjælper medarbejdere, som er udsat for seksuelle krænkelser på jobbet. Alle må naturligvis spørge sig selv, om de gør nok. Samtidig har fagbevægelsen også problemer med sexisme blandt i egne organisationer, så derfor er fagforeningerne af flere grunde med på denne liste over interessenter, som flaskehalsen peger på.
  • Skole- og uddannelsessystemet: Flaskehalsen peger også på hele skole- og uddannelsessystemet, hvor piger lærer at være søde, stille og fornuftige, mens drenge lærer at føre sig frem og gå til kanten. Det er nok lidt hårdt sat op, men vi lærer vores drenge og piger, at der er stereotype forskelle på de to køn, og det skaber en magtrelation, hvor piger allerede i folkeskolen risikerer piger at blive kaldt ”fucking ludere” og det, der er værre. Her bærer pædagoger, lokalpolitikere, lærere og også forældre et medansvar for sexismen.Studievejlederne har også et ansvar, hvis de nærmest automatisk henviser unge piger til kvindefag og lavtlønsområder, fordi de - bevidst eller ubevidst - ikke mener, at kvinder er egnede til at være topøkonomer, ingeniører, brandmænd eller håndværkere. Vi kan også lige snupper de videregående uddannelsesinstitutioner med, nu vi er i gang, fordi disse også er med til at signalere, om et givent fag er til et bestemt køn. Det kan ske ved, at der er flest mænd - eller kvinder - på hjemmesiden og på studierne.
  • Ægtefæller: Når vi taler sexisme kan vi heller ikke komme udenom at medtage ægtefæller, kæreste og partnere som en gruppe af interessenter. Hvis et parforhold er sådan skruet sammen, at manden tjener pengene, mens kvinden tager barsel, går på nedsat tid, tager alle barns sygedage etc., så bidrager det til sexismen ikke bare fordi de to partnere er ulige stillet rent økonomisk, men også fordi kvinden taber magt og position på jobbet. Derfor kan du som mor kræve, at I har en ægtepagt og deler formuen - herunder pensionsopsparingen - og du kan kræve, at din partner tager sin del af barslen, indkøbene, lægebesøgene, barns sygedage etc. etc. Som far kan du kræve mere barsel, byde mere ind på hjemlige sysler og dele pensionen via en ægtepagt.

Listen over interessenter stopper ikke her, men det gør dette indlæg for vi kan blive ved, og det er absolut nødvendigt at komme helt op i helikopterperspektiv, hvis vi skal sexismen på danske arbejdspladser til livs. Ligesom det er nødvendigt med en national strategi til bekæmpelse af corona, har vi brug for en national strategi til bekæmpelse af sexisme. Og ligesom en del af coronastrategien er at tage individuelt ansvar for rene hænder, må det samme gælde bekæmpelse af sexisme:

I legen 'den som flaskehalsen peger på', skal den udpegede altid gøre et eller andet. I stedet for at løbe fem gange rundt om bygningen eller hinke rundt og give tilfældige mennesker skylden, kan vi hver især spørge os selv: "Hvad kan jeg egentlig gøre for at bekæmpe sexismen alle de steder, den lever?"

Læs også: Sexisme - en flirt kan være rød, gul eller grøn, som jeg har skrevet sammen med psykolog Signe Hegestand.

 

tirsdag den 9. juni 2020

Hvor er kvinderne i dansk arkitekturhistorie?

I Danmark har vi stort set ingen viden om kvinders betydning for dansk arkitektur i et historisk perspektiv. Arkitektur-historikerne Svava Riesto, Henriette Steiner og Jannie Rosenberg Bendsen forsker nu i emnet, og det har de skrevet et essay om


Forskere og formidlere de seneste år har undersøgt kvinders bidrag til den moderne arkitekturs historie. For eksempel viste forskellige museer i 2019 den tyske vandreudstilling Frau Architekt, i Schweiz blev der med bogen Frauen blicken auf die Stadt (Gebr. Mann Verlag, 2018) sat fokus på kvinder som arkitekter og byplanlæggere, og i bogen Women, Modernity, and Landscape Architecture (Routledge, 2015) samles bidrag fra forskere i en række lande i Europa og Amerika. Det skriver Arkitektur-historikerne Svava Riesto, Henriette Steiner og Jannie Rosenberg Bendsen i et essay, offentliggjort på  Arkitektforeningen.dk.

Endelig er der blevet vist soloudstillinger om kvindelige arkitekter og designere, f.eks. om den tyske tekstilkunstner Anni Albers på Tate Modern i London (2018) og om den franske arkitekt og designer Charlotte Perriand på Fondation Louis Vuitton i Paris (2019). Perriand arbejdede i en årrække sammen med Le Corbusier og stod bag flere af, hvad vi i dag kender som nogle af de meste ikoniske Le Corbusier-møbler. I de seneste år har der således været en stigende international interesse for kvinders bidrag til arkitekturen, ikke mindst til moderne arkitektur i det 20. århundrede.

Ultrakort fortælling om kvinder
I 2004 fejrede Det Kongelige Danske Kunstakademi sit 250-års jubilæum og udgav det stort anlagte trebindsværk Kunstakademiet 1754-2004 (Arkitektens Forlag, 2004).

Det er ifølge Arkitektforeningens essay en omfattende publikation på over 1.000 sider, som belyser Akademiets historie med fokus på at forbinde Akademiets kunstsyn med samtidens kulturelle og politiske strømninger.

Men i det ellers omfattende værk mangler der ifølge Arkitektforeningen viden om kvinderne på Kunstakademiets Arkitektskole. Under overskriften ‘Dametur’ fortælles det på én (!) side, at kvinder fik adgang til Arkitektskolen i 1908.

I den ultrakorte fortælling om kvinderne bliver arkitekten Ragna Grubb præsenteret. Hun tog afgang i 1933 og allerede året efter vandt konkurrencen om at tegne Kvindernes Bygning i Niels Hemmingsens Gade i København. Bygningen var et af de første etagehuse i København, der blev opført i jernbeton i et modernistisk form­sprog. Hvad der ikke bliver nævnt er, at Ragna Grubb få år efter også vandt den almene boligforening fsb’s arkitektkonkurrence om boligplaner for børnerige familier.

Dansk arkitekturhistorie er primært orienteret omkring nogle få kanoniserede mandlige skikkelser og historier, som bliver gentaget.

torsdag den 7. maj 2020

Overvægt af kvinder i topstillingerne på norske universiteter

I Danmark bokser vi med, at der er alt for få kvinder i toppen af universiteterne og blandt forskerne. Dette på trods af, at kvinder er i overtal som studerende. Anderledes ser det ud i Norge, hvor kvinder dominerer topstillingerne

I Norge dominerer kvinder topstillingerne på universiteterne. Det fremgår af en artikel, udgivet af ScienceReport.dk. I gennemsnit er der nu flere kvindelige rektorer, prorektorer og dekaner i Norge, end der er mænd:

I 2019 udgjorde kvinder 51,4 procent af lederne. På mellemlederniveau har kvinderne fået endnu bedre fat, og besidder nu 55,8 procent af stillingerne. På institutniveau er andelen af kvinder også høj, da 42 procent af forskningsinstitutternes øverste ledere, altså direktører, er kvinder. Kvindeandelen er dermed højere på topniveau, end længere nede i organisationen. 

I Danmark er kun 24 procent af de vigtigste lederposter på universiteterne besat af kvinder. 

Professor i statskundskab, Hanne Foss Hansen fra Københavns Universitet, forklarer forskellen mellem tallene fra Norge og Danmark som følger:

"En forskel mellem Danmark og Norge er, at ligestillingspolitik i Danmark er et politiseret område. Der har ikke været stabilitet i den politiske støtte til dette område i Danmark, hvad der, så vidt jeg kan observere, har været i en længere årrække i Norge. Jeg oplever også, at der på de norske universiteter er en organisationskultur og langt hen ad vejen fælles værdier, der understøtter, at det er vigtigt, at der er kvindelige ledere. I Danmark er organisationskulturen på universiteterne langt mere splittet."

Kilder: Sciencereport.dk og Forskerforum.no


Byggebranchens machokultur skræmmer både kvinder og unge mænd væk

Byggebranchen er præget af en hård jargon og plakater med nøgne damer i skurvognen. Det afholder ikke overraskende mange kvinder fra at søge ind i branchen

For vores indre blik kan vi godt allesammen forestille os en plakat med en babe på væggen i skurvognen, hvor tonen er lidt rå og kammeratlig. Håndværksfagene er samtidig mandsdominerede, og derfor kan det ikke undre nogen, at byggebranchen ikke står øverst på mange kvinders ønskeliste.

I et indlæg på Altinget beskriver Vibeke Lydolph Lindblad og Palle Adamsen, hhv. bestyrelsesmedlem og formand for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA), hvordan machokulturen skræmmer ikke bare kvinder, men også unge mænd væk. Det er simpelthen en kultur, som unge mennesker i dag vælger fra.

Det er naturligvis et stort problem for byggebranchen, at så få kvinder vælger at uddanne sig som eksempelvis tømrer, murer eller håndværker. Et projekt under overskriften 'Bossladies' har til formål at bryde kønsstereotyperne og lokke flere kvinder til branchen, men ifølge Lindblad og Adamsen er det ikke nok. Der er også brug for en kulturændring:

"Allerede i dag har vi udfordringer med at skaffe kvalificeret faglig arbejdskraft inden for mange håndværksfag, blandt andet fordi vi ikke har fat i kvinderne."

Én vej at gå, er ifølge repræsentanterne for FBSA, at der eksempelvis kommer flere kvinder på ledergangene, men en god start kan også være, at byggeriets ledere sætter sig sammen og udarbejder initiativer, der kan ændre skurvognsjargonen og arbejdskulturen i deres egne virksomheder:

"For hvis man skal ændre på en kultur, er det nødvendigt at ændre på det strukturelle fundament, den hviler på."

tirsdag den 28. april 2020

Flere højtuddannde kvinder end mænd i alderen 30-35 år





















48 pct. af kvinder mellem 30 og 35 år havde en fuldført videregående uddannelse i 2019. Blandt mænd i samme aldersgruppe er det 34 pct. der har en fuldført videregående uddannelse. Det viser nye tal for Danmarks Statistik.

Kønsforskellen er et resultat af, at flere kvinder fuldfører mellemlange og lange videregående uddannelser. 21 pct. af kvinder mellem 30 og 35 år har fuldført en mellemlang videregående uddannelse, mens 20 pct. har fuldført en lang videregående uddannelse. De tilsvarende tal for mænd er hhv. 11 og 15 pct.

Blandt de tre øvrige typer af videregående uddannelser - korte videregående, bachelor og forskeruddannelser - er kønsfordelingen langt mere lige.

Kilde: Danmarks Statistik

onsdag den 4. marts 2020

Unge kvinder foretrækker storbylivet

Storbyerne er magneter for unge kvinder med deres overflødighedshorn af tilbud. Der er attraktive uddannelsesinstitutioner, kulturtilbud, caféliv og muligheder, som ikke i samme omfang findes i provinsen

Unge kvinder er i overtal i byer som København og Aarhus, mens unge mænd er i overtal i provinsen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at i hele 62 af Danmarks 98 kommuner er der mindst 10 procent flere mænd end kvinder i 20'erne. I 10 af disse kommuner er skævvridningen værre, idet der mindst er 20 procent flere unge mænd end kvinder. 

Ifølge kønsforsker Kenneth Reininicke flytter de unge kvinder til byerne på grund af udbuddet af uddannelsesinstitutioner, kulturtilbud, caféliv og muligheder for at gå i byen, mens mange mænd bliver sat tilbage og vælger mere traditionelle 'mandeuddannelser', som er til stede, hvor de bor. I et interview med TV2, nævner han som eksempel tømrer, smed, landmand og murer.

Hvis vi skal rette op på den skæve kønsfordeling, må samfundet ifølge Reinnnicke blive bedre til at at skræddersy tilbud til kvinderne i udkanten af Danmark:

"Hvis man i højere grad kunne læse til eksempelvis designer, journalist eller sygeplejerske i yderkommunerne, ville flere kvinder måske blive."

tirsdag den 3. marts 2020

Talentfulde kvinder er i undertal som ekspertkilder i medierne

Journalisternes kildevalg er med til at fastholde forestillinger om, at mænd i højere grad end kvinder er eksperter, hvilket betyder, at talentfulde kvinder ikke i tilstrækkelig grad bliver eksponereti mediebilledet

SYNLIGHED: Mænd og kvinder bliver fremstillet forskelligt i nyhedsmedierne, idet journalisterne primært bruger mænd som ekspertkilder.

Siden 1995 har rapporterne ”Who makes the news” fra Global Monitoring Media Project hvert femte år sat fokus på, hvordan kvinder og mænd bliver brugt og fremstillet i nyhedsmedierne. Og hvert år har rapporterne peget på, at kvinderne er underrepræsenterede i stort set alle medier. Kigger man på, hvordan kvinder og mænd bliver brugt i medierne herhjemme, er billedet ifølge Medietrends.dk meget lig det internationale.

Flere undersøgelser viser også, at på trods af at Danmark rangerer højt på lister over ligestilling mellem kønnene, så demonstrerer danske medier stadig en høj grad af stereotypicitet og profilering hvad angår køn. Forskningen dokumenterer samtidig, at ekspertkilder i nyhedsdækning hovedsageligt er mandlige.

fredag den 22. maj 2015

Millioner af økonomisk stærke kvinder revolutionerer den muslimske verden

‘Womenomics’ begynder at transformere den muslimske verden, skriver Financial Times 

Kvinden med det fede checkhæfte

Vi har fået en ny udfordring i Danmark: Den stærke kvinde har fået svært ved at finde en mage. Det skriver sexolog Jakob Olrik på sin blog

lørdag den 13. september 2014

IT-uddannelserne skal have en charmeoffensiv i gang over for pigerne


I dag er der 4.000 ubesatte job i IT-branchen, og også i fremtiden vil der være mangel på højtuddannede dataloger og ingeniører. Derfor skal Danmark ifølge ekspert have fat i pigerne i en fart med rollemodeller og en charmeoffensiv


fredag den 5. september 2014

Erhvervslivet overser kvinders markedspotentiale

Det koster på bundlinjen, hvis den enkelte virksomhed næsten kun har mænd i topledelser og bestyrelser og primært henvender sig til mænd i sin kommunikation

 



















onsdag den 3. september 2014

Det bliver mændene, der kræver kvoter ...

Kvinder har overhalet mænd på de videregående uddannelser, og der er et internationalt pres for at få flere kvinder i topledelser og bestyrelser. Kvindernes fremmarch kan på sigt få mænd til at kræve kvoter


Læs mere på powerkvinderne.dk

tirsdag den 26. august 2014

KORT NYT: Snævert teknisk fokus på it-uddannelser holder kvinder væk

Datalogi skal undervises i en bredere kontekst, hvor resultaterne kommer i fokus, hvis faget skal blive attraktivt for kvinder, mener forskere. Drenge bliver nemlig forelsket i computere som maskiner, mens piger i højere grad ser computere som et redskab til at opnå noget andet


Læs artiklen på version2.dk

onsdag den 2. juli 2014

Kvindelige studerende er flittigst

KORT NYT: Nyuddannede kvinder er bedre forberedt til karrieren end mænd. Flere har erhvervserfaring fra relevante studiejobs, praktik og frivilligt arbejde.

Læs artiklen på djoef.dk