Overskudskvinder - økonomernes vej til det frie og lige liv fylder 1 år

Den 7. marts var det præcis ét år siden, at bogen "Overskudskvinder – økonomernes vej til det frie og lige liv" udkom på forlaget Lindhardt & Ringhof, lige op til Kvindernes Internationale Kampdag. Som I kan se, har Rosie fået sin mand til at lave en skøn lagkage for at fejre dagen.

Bogen har jeg skrevet sammen med økonomiprofessor Nina Smith med det formål at synliggøre kønnede, økonomiske sammenhænge og velfærdsstatens betydning for kvinders økonomiske uafhængighed. Den bygger på Nina Smiths mangeårige forskning i arbejdsmarked, økonomi og ligestilling.

Det fremgår af bogen, at kvinder er særligt afhængige af velfærdsstaten, fordi den har overtaget en stor del af det omsorgsarbejde, som tidligere lå i familien, og som gør det muligt for flere kvinder at være på arbejdsmarkedet.

Derfor er det også vigtigt, at ikke alt for mange kvinder går på deltid. Deltid rammer både den enkelte kvindes økonomi og pension. Men det rammer også skatteindtægterne til finansieringen af velfærdsstaten og arbejdsudbuddet i den offentlige sektor. Samtidig er det vigtigt, at forældre deles om det ulønnede arbejde hjemmet af hensyn til den økonomiske ligestilling.

Deltid og barsel går hurtigt ud over kvinders karrieremuligheder, særligt når vi taler om kvinder i ledelse. Det sker, fordi kvinder typisk går på barsel, når de er i 30'erne, hvilket er det tidspunkt, hvor det er optimalt at køre sig selv i stilling til et lederjob. Derfor er det glædeligt, at der er kommet øremærket barsel til mænd, så vi kan få ændret på kønsnormerne.

I bogen sætter vi også fokus på, hvor vigtigt det er at bryde det kønsopdelte arbejdsmarked. Når kvinder og mænd i høj grad arbejder i forskellige fag og brancher, skaber det store lønforskelle. Hvis vi vil tættere på ligeløn, kræver det derfor også, at flere kvinder og mænd vælger bredere på tværs af traditionelle jobvalg.

En af bogens centrale pointer er, at økonomi ikke kun handler om tal. Økonomi handler også om frihed, muligheder og magt til at forme sit eget liv – og økonomi til at kunne forlade et parforhold, som ikke er lykkeligt.

På vores hjemmeside har vi samlet 12 gode råd til kvinder, som udspringer af bogen til inspiration for dem, der ønsker større økonomisk frihed og flere muligheder i livet. Måske kan de inspirere her op til den 8. marts.

Du finder link til de 12 råd på Overskudskvinder.dk.

 

 

Bedstemødre oplever betydelig lønnedgang, når første barnebarn lander

Når kvinder får børnebørn, falder deres tilknytning til arbejdsmarkedet – og dermed deres indkomst. Bedstefædrene går stort set fri. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet og London School of Economics 

Skaber ankomsten af en baby kønsulighed på arbejdsmarkedet på tværs af generationer? Det er spørgsmålet i et nyt studie, som analyserer dansk registerdata fra 1980 til 2017.

Svaret lader til at være ’ja’. I hvert fald viser det sig, at bedstemødres indkomst falder med 3,8 procent fem år efter fødslen af det første barnebarn – og med hele 10 procent efter ti år.

Lønnedgangen skyldes primært et fald i arbejdstimer. I stedet bruger bedstemødrene særligt morgentimerne og eftermiddagen, når daginstitutionerne er lukkede, til at tage ansvar for børnepasningen, bedstemødre står oftere for at passe børnebørn alene end bedstefædrene.

"Bedstemødres omsorg for deres børnebørn supplerer den formelle børnepasning. På den måde får forældrene den nødvendige fleksibilitet til at balancere arbejde og familieliv," vurderer Mette Gørtz, professor ved Økonomisk Institut og CEBI.

Sammen med Sarah Sander, postdoc ved Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet, og Almudena Sevilla, professor ved London School of Economics, står hun bag undersøgelsen.

Læs mere her >>

Stadig flere lande giver nu mænd barsel til gavn for kvinders karriere

Fra 1995 til 2022 er andelen af verdens lande, hvor fædre har ret til barsel, steget fra 24 procent til 63 procent. I rene tal er der nu i alt 107 lande, der giver en eller anden form for fædrebarsel, hvorimod det tilbage i halvfemserne kun var 46 lande. Det gavner kvinders karrierer

I mange lande er ligestillingen nu begyndt at slå igennem på barselsområdet. Det giver fædre bedre muligheder for at være sammen med deres børn, og kvinder bedre muligheder for at gøre karriere og mindske lønforskellen mellem kønnene. Det skriver 'Verdens bedste nyheder'.

Ifølge rapporten Equality Within our Lifetimes, der netop er udgivet fra forskningscenteret World Policy Analysis Center er andelen af verdens lande, hvor fædre har ret til barsel, steget fra 24 procent til 63 procent fra 1995 til 2022. 

I rene tal er der nu i alt 107 lande, der giver en eller anden form for fædrebarsel, hvorimod det tilbage i halvfemserne kun var 46 lande. 

Der er imidlertid forskel på, hvor lang barsel fædrene tilbydes i de forskellige lande. I nogle lande har mænd ret til øremærket barsel, som også blev indført i Danmark fra august 2022. I andre lande har mænd blot mulighed for at tage en del af barslen.

Kilde: Verdens Bedste Nyheder

 

Når en kvindelig ingeniør gør rent og arrangerer fimafest, er det en dårlig forretning for virksomheden

ALT DET SOM INGEN SER, DET HAR INGEN ONDT AF lyder starten på en populær, dansk popsang. Men virkeligheden er, at når vi ikke er opmærksomme på vores egne og hinandens fordomme om køn, så viderefører vi kønsstereotyperne og fortsætter med at spille alt for trivielle kønsroller. Disse kønsroller er som spændetrøjer både for kvinder, mænd, drenge, piger og LGBT+-personer.

 

Kønsrollerne former ubevidst vores liv, fordi vi tror, at vi skal være på en bestemt måde for at være 'rigtige', 'gode nok', 'tjekkede' og 'seje'.

 

Problemet er bare, at når vi skal tilpasse os nogle småkageforme, går det ud over vores kreativitet, livskraft og muligheder for at leve det liv, vi dybest set ønsker os. Derfor taler sangen ikke sandt med ordene 'alt det, som ingen ser, det har ingen ondt af'. Kønsstereotyper skader os alle. De er en loose-loose-situation.

 

Managementvirksomheden Boston Consulting Group har skrevet en rapport om vores skjulte fordomme, som rigtig mange af os danskere ikke er opmærksomme på.

 

Når vi ser på kvinderne, rammer fordommene hårdt: Kvinder lærer fra barnsben at drage omsorg for alt og alle. Det er en dejlig egenskab, men ikke når kvinder eksempelvis arbejder en time mere gratis i hjemmet end mænd En time dagligt bliver nemlig til 365 gratis timer årligt = 9,8 ugers gratis fuldtidsarbejde årligt (365 timer / 37 timer = 9,86 uger årligt).

 

Dertil skal vi så lægge alle de omsorgsfulde serviceydelser, vi bidrager med på jobbet, som ikke gavner hverken kvindens karriere eller virksomhedens bundlinje. 

 

Ifølge forfatterne til bogen 'Nej-klubben' beskriver et studie fra et amerikansk konsulentfirma, at kvinder udfører 200 timers såkaldt 'ikke-karrierefremmende-opgaver' (IFO’er) mere end mænd årligt. 

 

Det er fem ugers traditionelt 'husmoder'-kontorarbejde!

 

Der er ifølge The No Club grundlæggende to årsager til, at kvinder laver langt flere IFO’er end mænd: En undersøgelse har således vist, at kvinderne bliver spurgt oftere – 44 pct. mere - og de er samtidig 50 pct. mere tilbøjelige end mænd til at sige ja til IFO’en, blandt andet fordi kvinderne ikke vil virke asociale. Der er nemlig en ubevidst, fordomsfuld og skjult kollektiv forventning om, at kvinder kan og vil udføre disse opgaver.

 

Mens stadig mere højtuddannede kvinder har travlt med vasketøj og med at arrangere firmafesten og servicere kollegerne, har mændene travlt med karriere- og lønfremmende arbejde. Det viser sig i lønstatistikkerne, og når vi tæller, hvor mange mænd og kvinder, der er i topledelserne. 

 

Så det vil være godt for alle - kvinder, mænd og erhvervslivets bundlinjer - hvis vi bliver bedre til at nyde godt af kvinders store talentmasse.

 

• Læse rapporten fra Boston Consulting Group her: https://web-assets.bcg.com/.../Wake-Up-Denmark_tcm9...
• Køb bogen 'Nej-klubben' her: https://www.williamdam.dk/nej-klubben-et-opgoer-med...
• Læs om Rockwoll-fondens tidsstudier her: https://rockwoolfonden.dk/.../hvordan-bruger-danskerne.../

I fremtiden vil kvinders pensionsformue overhale mændenes

Beregninger viser, at kvinders pensionsformuer i fremtiden vil overhale mænds. Det viser tal fra Forsikring & Pension, der har lavet en fremskrivning på, hvordan kvinder og mænds pensionsformuer udvikler sig over de næste 30 år

Kvinder født i 1980 vil være de første herhjemme til at have større pensionsformuer end mænd i samme aldersgruppe. I år 2050 vil kvinder fra den årgang have 1,5 procent mere opsparet i pension end mændene. Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge Tove Foxman, der er cheføkonom hos Pensiondanmark, så er danske kvinder lige så stille ved at smutte forbi deres mandlige modstykker på en række vigtige parametre. Siden kvinderne indtog arbejdsmarkedet i slutningen af 1950'erne, er kvinderne gået fra at starte med ufaglærte job til at få faglært arbejde og derefter uddanne sig videre. Men i de seneste generationer er der sket et skifte, så langt flere kvinder tager en længerevarende uddannelse end de jævnaldrende mænd.

"I dag uddanner kvinderne sig væk fra de lavtlønnede job i et højt tempo. Når man ser tallene i den sammenhæng, tyder alt på, at også senere generationer af kvinder vil have større pensionsformuer end mændene", siger Tove Foxman.

En anden af grundene til, at kvinder ifølge analysen kan indhente mændenes pensionsformuer, er, at kvinderne sparer mere op til pension igennem arbejdslivet, end mænd gør.

Det skyldes blandt andet, at der er flere kvinder ansat i det offentlige, hvor den del af pensionen, som arbejdsgiveren betaler, er højere end i mange klassiske mandefag.

Samtidig fortsætter kvinderne med at indbetale til pensionen igennem hele arbejdslivet, hvor mange mænd skærer ned på deres indbetalinger i slutningen af arbejdslivet.

Kilde: Fagbladet3f.dk

 

Arbejdsstyrken i Saudi-Arabien bliver i stigende grad udgjort af kvinder.

Saudi-Arabien har traditionelt været kendt for sit kvindeundertrykkende regime, men i de senere år, er udviklingen begyndt at vende, idet stadig flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet

På kun to år er antallet af kvinder i arbejde i Saudi-Arabien steget fra 20 procent til 33 procent ifølge den økonomiske tænketank Brookings. Det vil sige, at andelen af kvinder i arbejde er blevet mere end halvanden gange så stor mellem 2018 og 2020. Det skriver 'Verdens bedste nyheder'.

”Det at komme på arbejdsmarkedet medfører også en helt ny identitet for kvinderne. Det er prestigefyldt at have et arbejde, og man bliver en borger, som bidrager til samfundet. Det kan udvikle nye sider af en selv,” siger Katarina Blomqvist. som er senior programrådgiver hos KVINFOs internationale afdeling.

Ifølge en analyse fra Verdensbanken om kvinder og arbejde vendte udviklingen med flere kvinder på arbejdsmarkedet især, da Saudi-Arabien i 2019 fjernede lovgivning, som begrænsede kvinders adgang til arbejdsmarked og løn. Det betyder eksempelvis, at kvinder nu får deres egen løn, må arbejde på fabrikker og må have natarbejde.

Samtidig har der ifølge Verdensbanken næsten været en fordobling af kvinder, som kommer i uddannelse siden 2010. Dengang kom 40 procent i uddannelse, og i 2019 var det hele 74 procent.

Kilde: Verdensbedstenyheder.dk

 

Goldman Sachs: Investorer får merafkast ved at investere i europæiske aktieselskaber med større kønsdiversitet

Virksomheder med flere kvinder giver ifølge investeringsbanken Goldman Sachs Group det bedste afkast til investorerne. Det skriver Bloomberg.

Investeringsbanken Goldman Sachs har samlet et såkaldt 'Womenomics Index', der består af de europæiske virksomheder med flest kvinder i ledelsen, bestyrelsen og blandt ansatte generelt

Blandt virksomheder i indekset er Louis Vuitton SE, Swedbank AB, Nestle SA og AstraZeneca Plc. Indekset rummer også fire danske aktier, nemlig Novo Nordisk, Genmab, DSV Panalpina og Simcorp.

Ifølge Goldman Sachs har det europæiske Womenomics Index givet en merperformance på cirka 2,5 procentpoint årligt siden finanskrisen, når det sammenlignes med det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600.

Årsagssammenhængene fremgår ikke tydeligt, men Goldman Sachs gør opmærksomhed på, at miljømæssige og sociale investeringer er populære, og måske er det netop de virksomheder som har dette fokus, der klarer sig bedst - og som samtidig også tiltrækker kvinder. På den anden side kan det også være kvinder i ledelser og bestyrelser og blandt ansatte, der styrker fokus på denne type samfundsmæssigt bæredygtige investeringer.

Europa giver ifølge Goldman Sachs USA baghjul, når det gælder kvinders lige andel af arbejdsstyrken, og selv om løngabet mellem kvinder og mænd stadig er stort globalt, er det ifølge Goldman mindre i alle større europæiske lande, end det er i USA, Canada og Japan. 

 

Kilder: Bloomberg, Euroinvestor og Børsen.

SEXISME: Hvis skyld er det? Hvem peger flaskehalsen på?

Vi ved alle sammen godt inderst inde, at det ikke er i orden at udsætte en kollega for seksuel chikane. Alligevel er sexistiske overgreb virkelighed for mange – især for kvinder. Men hvis skyld er det egentlig, at specielt kvinder er udsat? Hvem peger flaskehalsen på?

I debatten om sexisme har medierne ofte happy hour ved at lade flaskehalsen pege på den krænkede kvinde. Hun får måske at vide, at hun bare kunne klæde sig mindre udfordrende....

Inden for kommunikationsbranchen er det kutyme at udarbejde en såkaldt ’interessentanalyse’, før vi lægger en kommunikationsstrategi for en virksomhed eller organisation. Analysen viser, hvilke mennesker, der på forskellig vis har lod og del i en konkret problematik.

Derfor har jeg som strategisk kommunikationsrådgiver her over formiddagskaffen stillet mig dette simple spørgsmål:

”Hvem har et medansvar for, at specielt kvinder bliver udsat for sexisme på jobbet og i medierne?”

Når jeg tænker listen over interessenter igennem, er der virkelig mange, som flaskehalsen peger på. Det er enkeltpersoner og grupper, som på forskellig vis er med til at påvirke den kultur, der hersker på danske arbejdspladser. Det er også helt konkret de journalister, politikere og opinionsdannere, der traditionelt har happy hour ved at victimblame de kvinder, som finder modet til at stå frem med deres personlige historier. Det er de medier, der har happy hour ved at bruge seksuelle krænkelser til at generere klik og tiltrække lumre læsere.

Den som flaskehalsen peger på
Nu er der jo ikke mange af os, som har lyst til, at flaskehalsen skal pege direkte på os, men hvis jeg et kort øjeblik skal skyde lidt fra hoften, så er der - uden at listen er udtømmende - temmelig mange mennesker, som er ’medansvarlige’, når vi taler sexisme. Det er både de mennesker, som har mulighed for at tage sexismen i opløbet, de mennesker, der har mulighed for at begrænse skaderne og de mennesker, der har mulighed for at tage ansvar fremadrettet og dermed gribe målrettet ind overfor en sexistisk kultur på jobbet:

• Ofrene for sexisme: Det er meget udbredt i den danske debat og hjemme ved sofabordet at give ofrene ansvar for sexismen. Flaskehalsen peger ofte på de kvinder, der fortæller om overgreb. Denne form for victim blaming rammer særligt kvindelige ofre, idet kvinderne får at vide, at de burde være bedre til at sige fra, måske gå mindre udfordrende klædt, måske ikke være så sippede og snerpede, måske være lidt bedre til at trække på skulderen. Måske skulle de i virkeligheden være lidt mere afslappede i forhold til jokes og turde tage en velment kompliment. Måske skulle de være lidt mere troværdige og ikke helt så navlepillende, opmærksomhedssøgende og selvpromoverende. Måske skulle disse kvinder tage lidt mere hensyn til mændene og ikke hænge hverken enkeltpersoner eller hele mandekønnet ud som potentielle krænkere. Eller måske skulle den enkelt kvinde snarere sætte navn på den enkelte mand, hvis hun altså skal stå frem i det hele taget. Måske er disse kvinder i virkeligheden en slags selvudnævnte ofre - ja, listen er lang. Det er en tradition at hænge ofrene ud, og mange tidligere ofre for seksuel chikane står i øjeblikket frem i medierne, hvor de fortæller om, hvordan de har følt, at de er blevet sat i en offentlig gabestok, når de er stået frem med deres fortælling om sexistiske overgreb. Ofrene er derfor helt klart en interessentgruppe.
  
• Krænkerne: En anden gruppe af interessenter er naturligvis krænkerne – altså de mænd og kvinder, der opfører sig sexistisk overfor kolleger på jobbet. Der er ingen tvivl om, at hvis disse krænkere ikke var så aktive med grænseoverskridende tilnærmelser, så var der langt mindre sexisme på de danske arbejdspladser. Krænkerne har ofte en magt på jobbet, som kan manifestere sig i seksuel chikane. Chikanen rammer specielt mindre magtfulde medarbejdere. Mange vil mene, at krænkerne også bærer på en god portion skyld og ansvar for, at sexismen er så udbredt, som mediebilledet fremviser i øjeblikket. Og taburetten vil i den kommende tid ganske givet vakle under magtfulde mennesker, som har udsat kolleger for seksuelle krænkelser og overgreb eller vendt det blinde øje til. I USA er der rullet mange hoveder, og lige nu er to dagblade under beskyldning for at krænke kvindelige kolleger ved at tjene penge på sexannoncer.
• Ledelserne: Udover ofre og krænkere peger flaskehalsen også på offentlige og private topledere, direktører og chefer, som bevidst eller ubevidst tillader en sexistisk kultur på arbejdspladsen ved ikke at gribe ind. Det kan være en kultur, der er sexistisk i form af direkte krænkelser og seksuelle overgreb, men det kan også være en kultur, hvor kvinder i dagligdagen bare ikke bliver respekteret på lige fod med mænd. Med disse mere bredsynede kønsbriller er det ingen tvivl om, at ledelser i både offentlige og private virksomheder og organisationer bærer et medansvar for sexisme på jobbet. For at tage temperaturen på dette medansvar i en tilfældig virksomhed kan vi egentlig blot nøjes med at kaste blikket på et billede af direktionen og bestyrelsen. På ganske få sekunder kan vi tydeligt afkode, om der er en nogenlunde lige repræsentation af kvinder og mænd i toppen – eller om der kan være tale om en virksomhed, der har tendens til at opprioritere mænd på bekostning af kvinder i rekrutteringsprocesserne. Dette vil nemlig givetvis påvirke magtbalancen mellem kønnene. I dag har kvinder overhalet mænd på universiteterne, så argumentet om, at det er svært at finde kvalificerede kvinder klinger efter hånden hult. Flaskehalsen peger derfor på ledelser, som i øvrigt risikerer at miste talentpotentiale som følge af uheldig employer branding. 
• Kollegerne: Flaskehalsen peger også på kolleger – ja, faktisk på alle medarbejdere på danske arbejdspladser. Her taler vi ikke offer og krænker, men det tavse flertal, som lader seksuelle krænkelser passere i stedet for at råbe op og sige stop. Det gælder også den lumre snak i omklædningsrummet. Hvis chefen, kollegaen eller den akademiske medarbejder igen og igen komme med lumre bemærkninger, er det let som medarbejder at føle sig fristet til at overhøre det og falde i et med tapetet. Det er let at tænke mest på sin egen jobsikkerhed, men hvis du gør det, så har du et medansvar for sexismen på din egen arbejdsplads. På den måde peger flaskehalsen også på dig som kollega.
• Medierne: Medierne bærer også en del af ansvaret for sexisme på jobbet. Det sker hver gang en tv-station eller avis ensidigt lader flaskehalsen pege på offeret eller holder hånden over krænkeren. Nogle medier gør endda krænkeren til offeret, og det spil kan en krænker også selv finde på at spille. Medierne har også et medansvar, når problematikken omkring sexisme bliver bagatelliseret, eller når medierne tager den krænkende adfærd i forsvar. Det skete under første bølge af #MeToo, hvor mange promoverede det synspunkt, at det værste for mænd ville være ’folkedomstolen’. Det ville - hvilket er helt korrekt - udfordre den enkelte mands retssikkerhed, hvis han blev hængt ud i medierne uden en fair rettergang. Ikke alle medier har på samme måde været villige til at holde hånden over de kvinder, der har fundet modet til at stå frem, og som også er blevet ramt af folkedomstolen. Medierne er samtidig ansvarlige for at lade sexismen blomstre i fuldt flor i kommentarspor på egne platforme i stedet for at slette grænseoverskridende kommentarer, ligesom det er mediernes ansvar, når de primært vælger mænd som ekspertkilder, når det gælder tunge stofområder som økonomisk politik eller videnskab. 
• De sociale medier: Flaskehalsen peger også på de sociale medier og alle de mennesker, som kommer med sexistiske kommentarer til de tapre kvinder, der finder modet til at stå frem. Derfor bærer alle, der har en profil på et socialt medie også ansvar for at slå ned på sexistiske indlæg, indrapportere dem, modsige dem og rundhåndet uddele vrede smiley'r.
• Kulturen i Danmark: Kulturen i Danmark har også et medansvar. Vi bærer på mange årtusinders kultur, hvor mænd traditionelt har haft en højere position i samfundet end kvinder. Denne kulturarv genererer stereotype forestillinger om kvinder og mænd og ideer om, hvordan kvinder skal være – og ikke være – både når det gælder udseende, karriere og moderskab. Det er ideer om, hvordan biologien efter sigende styrer kvinders adfærd - og ikke mænds. Disse samfundsskabte normer for kvinder og mænd er medansvarlige for sexismen, så kvinder eksempelvis oftere end mænd bliver kommenterer på deres udseende frem for på deres faglighed. Det gælder også i film- og teaterverdenen, hvor der er tradition for at sætte mænd i hovedrollen, unge kvinder i birollerne og midaldrende og ældre kvinder i statistrollerne, mens mandlige skuespillere hæver en højere løn end kvinder. Det samme problem ser vi inden for kunst og musikbranchen, hvor det specielt er mandlige kunstnere, der udstiller og mænd, der står på scenen med elguitaren. Hele denne kultur er med til at fortælle både kvinder og mænd, at manden er vigtigst. Det fører til, at nogle mænd føler, at de er i deres gode ret til at gramse lidt på kvinder.
  
• Politikerne: Dette er ikke en prioriteret liste over, hvem der har det største ansvar for sexismen på danske arbejdspladser, men blot en hurtig interessentanalyse. Derfor skal du ikke lægge noget i, at politikerne først indfinder sig i dette punkt på listen. Politikerne udformer lovene, og derfor bærer politikerne et meget stort ansvar på deres skulde. Det gælder alle de politikere, der tillader, at kvinder får mindre i løn end mænd og at kvindefag er mindre prestigefulde end mandefag. Denne politiske virkelighed er med til at fortælle os alle en historie om, at kvinder stadig er mindre værd end mænd – og dermed banes vejen for sexisme og usunde magtrelationer på jobbet og i hjemmet, hvor manden er overhunden, som føler sig berettiget.
• Fagbevægelsen: Fagbevægelsen har også et ansvar for sexisme på arbejdspladsen, og mange fagforeninger hjælper medarbejdere, som er udsat for seksuelle krænkelser på jobbet. Alle må naturligvis spørge sig selv, om de gør nok. Samtidig har fagbevægelsen også problemer med sexisme blandt i egne organisationer, så derfor er fagforeningerne af flere grunde med på denne liste over interessenter, som flaskehalsen peger på.
• Skole- og uddannelsessystemet: Flaskehalsen peger også på hele skole- og uddannelsessystemet, hvor piger lærer at være søde, stille og fornuftige, mens drenge lærer at føre sig frem og gå til kanten. Det er nok lidt hårdt sat op, men vi lærer vores drenge og piger, at der er stereotype forskelle på de to køn, og det skaber en magtrelation, hvor piger allerede i folkeskolen risikerer piger at blive kaldt ”fucking ludere” og det, der er værre. Her bærer pædagoger, lokalpolitikere, lærere og også forældre et medansvar for sexismen.Studievejlederne har også et ansvar, hvis de nærmest automatisk henviser unge piger til kvindefag og lavtlønsområder, fordi de - bevidst eller ubevidst - ikke mener, at kvinder er egnede til at være topøkonomer, ingeniører, brandmænd eller håndværkere. Vi kan også lige snupper de videregående uddannelsesinstitutioner med, nu vi er i gang, fordi disse også er med til at signalere, om et givent fag er til et bestemt køn. Det kan ske ved, at der er flest mænd - eller kvinder - på hjemmesiden og på studierne.
• Ægtefæller: Når vi taler sexisme kan vi heller ikke komme udenom at medtage ægtefæller, kæreste og partnere som en gruppe af interessenter. Hvis et parforhold er sådan skruet sammen, at manden tjener pengene, mens kvinden tager barsel, går på nedsat tid, tager alle barns sygedage etc., så bidrager det til sexismen ikke bare fordi de to partnere er ulige stillet rent økonomisk, men også fordi kvinden taber magt og position på jobbet. Derfor kan du som mor kræve, at I har en ægtepagt og deler formuen - herunder pensionsopsparingen - og du kan kræve, at din partner tager sin del af barslen, indkøbene, lægebesøgene, barns sygedage etc. etc. Som far kan du kræve mere barsel, byde mere ind på hjemlige sysler og dele pensionen via en ægtepagt.
  

Listen over interessenter stopper ikke her, men det gør dette indlæg for vi kan blive ved, og det er absolut nødvendigt at komme helt op i helikopterperspektiv, hvis vi skal sexismen på danske arbejdspladser til livs. Ligesom det er nødvendigt med en national strategi til bekæmpelse af corona, har vi brug for en national strategi til bekæmpelse af sexisme. Og ligesom en del af coronastrategien er at tage individuelt ansvar for rene hænder, må det samme gælde bekæmpelse af sexisme:

I legen 'den som flaskehalsen peger på', skal den udpegede altid gøre et eller andet. I stedet for at løbe fem gange rundt om bygningen eller hinke rundt og give tilfældige mennesker skylden, kan vi hver især spørge os selv: "Hvad kan jeg egentlig gøre for at bekæmpe sexismen alle de steder, den lever?"

Læs også: Sexisme - en flirt kan være rød, gul eller grøn, som jeg har skrevet sammen med psykolog Signe Hegestand.

 

Forbedringspotentiale: Kun knap hver fjerde nye advokat med møderet for Højesteret er kvinde

Udviklingen i Danmark står stille, når det gælder andelen af kvindelige advokater, som får grønt lys til at møde ved landets øverste domstol. Samtidig er det primært mænd, der bestrider posten som dommer ved Højesteret

Langt flere kvinder end mænd bliver optaget på jurastudiet, og alligevel er det klart flest mandlige advokater, der får lov til at betræde de bonede gulve i landets øverste og fornemmeste instans, Højesteret.

Tørre tal viser, at kun knap hver fjerde nye advokat, der opnår møderet for Højesteret, er en kvinde. Det skriver Advokatwatch.

En undersøgelse fra analysehuset Universum viser, at advokatbranchen i det hele taget har et problem med at tiltrække kvindelige talenter. Når kvindelige jurastuderende skal pege på drømmejobbet, lander fingeren oftere i retning af en offentlig myndighed end et stort advokatfirma.

Ifølge Universums undersøgelse vil de kvindelige studerende helst arbejde hos Anklagemyndigheden efterfulgt af Justitsministeriet og Domstolene. De mandlige jurastuderende drømmer om en karriere hos de store advokatfirmaer Bech-Bruun, Kromann Reumert og Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith.

Også kvindelige dommere i undertal ved Højesteret
Det er imidlertid ikke kun de kvindelige advokater, der er i undertal ved Højesteret. Det gælder ifølge Djøf-bladet også andelen af kvindelige dommere. Kun fem ud af 18 højesteretsdommere er kvinder, selv om mere end halvdelen af dommerstanden i Danmark er kvinder.

"Det kan ikke bortforklares ved at henvise til, at der mangler kvinder i rekrutteringslaget," siger professor på Københavns Universitet, Michael Gøtze, der har fulgt udviklingen i en årrække, til Djøf-bladet.

Urimelige arbejdsvilkår i advokatbranchen

Kvalitetsjournalistik kræver investeringer. Del venligst denne artikel med andre ved at bruge nedenstående link. https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Karriere/article12254551.ece.
Kopier og videresend ikke artiklen. Det er i strid med ophavsretsloven og vores abonnementsbetingelser.

mandlige jurastuderende drømmer om en karriere hos de store advokatfirmaer Bech-Bruun, Kromann Reumert og Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith. "Forklaringen skal findes i, at mænd og kvinder lægger vægt på ret forskellige værdier, når de skal udpege en fremtidig drømmearbejdsgiver," skriver Universum i en pressemeddelelse. Ifølge Universums undersøgelse ligger værdier som "et rart arbejdsklima" og "ledere der understøtter min udvikling" i top fem hos kvinderne. Hos mændene er det derimod værdier som "markedssucces" og "prestige ved arbejdsgiveren", som ligger i top fem ud af de i alt 40 værdier, Universum beder de studerende tage stilling til.

Forklaringen på, at mandlige jurastuderende drømmer om en karriere hos de store advokatfirmaer Bech-Bruun, Kromann Reumert og Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er ifølge Universum, at værdier som "markedssucces" og "prestige ved arbejdsgiveren", ligger i top fem hos mandlige jurastuderende, mens kvindelige jurastuderende lægger vægt på "et rart arbejdsklima" og "ledere der understøtter min udvikling".

Advokatbranchen er desuden ifølge Frederik Waaben, der har en fortid i branchen, præget af en kultur, hvor arbejdspresset er så massivt, at det ofte er i strid med EU’s arbejdstidsregler. I en Djøf-undersøgelse fra 2016 havde 54 pct. af advokater og advokatfuldmægtige lidt af stress, og 24 pct. var stressramte på tidspunktet for undersøgelsen.

Store lønforskelle

Mandlige jurister tjener ni millioner mere end kvindelige. Det viser en undersøgelse fra 2018, der gennemført af Institut for Menneskerettigheder og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Undersøgelsen er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Den analyserer alle skattepligtige lønindkomster - og tager ikke højde for eksempelvis barsel og nedsat tid - i aldersgruppen 18 til 80 år.

Kønsforskellene i en livsløn kommer "i den grad bag på" Bjarke Oxlund, som er teamleder for køn og ligestilling ved Institut for Menneskerettigheder.

Ifølge Djøf-bladet er der langt flest kvinder, som læser jura. Således var 65 procent af de optagne på jura på Aarhus Universitet i 2019 kvinder.

Kilder:

• Advokatwatch: Kvindelige advokater ved højesteret >>
• Djøf-bladet: Kvindelige dommere ved højesteret >>
• Advokatwatch: Universums employer branding-undersøgelse >>
• Advokatwatch: Lønforskelle - kvinder og mænd >>
• Djøf-bladet: Advokatbranchen bag facaden >>
• Djøf-bladet: Kvinder i overtal på jurastudiet >>

Kvalitetsjournalistik kræver investeringer. Del venligst denne artikel med andre ved at bruge nedenstående link. https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Tendenser/article10735371.ece.
Kopier og videresend ikke artiklen. Det er i strid med ophavsretsloven og vores abonnementsbetingelser.

Kønsforskellene i en livsløn kommer "i den grad bag på" Bjarke Oxlund, som er teamleder for køn og ligestilling ved Institut for Menneskerettigheder. Han tvivler på, at det bliver udlignet. "Det er ikke sikkert, at man kan udligne forskellen fuldstændigt. Men det er selvfølgelig en fortælling om, at mange bække små gør en stor å,"

Kvalitetsjournalistik kræver investeringer. Del venligst denne artikel med andre ved at bruge nedenstående link. https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Karriere/article12254551.ece.
Kopier og videresend ikke artiklen. Det er i strid med ophavsretsloven og vores abonnementsbetingelser.

mandlige jurastuderende drømmer om en karriere hos de store advokatfirmaer Bech-Bruun, Kromann Reumert og Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith. "Forklaringen skal findes i, at mænd og kvinder lægger vægt på ret forskellige værdier, når de skal udpege en fremtidig drømmearbejdsgiver," skriver Universum i en pressemeddelelse. Ifølge Universums undersøgelse ligger værdier som "et rart arbejdsklima" og "ledere der understøtter min udvikling" i top fem hos kvinderne. Hos mændene er det derimod værdier som "markedssucces" og "prestige ved arbejdsgiveren", som ligger i top fem ud af de i alt 40 værdier, Universum beder de studerende tage stilling til.

Kvalitetsjournalistik kræver investeringer. Del venligst denne artikel med andre ved at bruge nedenstående link. https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Karriere/article12254551.ece.
Kopier og videresend ikke artiklen. Det er i strid med ophavsretsloven og vores abonnementsbetingelser.

mandlige jurastuderende drømmer om en karriere hos de store advokatfirmaer Bech-Bruun, Kromann Reumert og Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith. "Forklaringen skal findes i, at mænd og kvinder lægger vægt på ret forskellige værdier, når de skal udpege en fremtidig drømmearbejdsgiver," skriver Universum i en pressemeddelelse. Ifølge Universums undersøgelse ligger værdier som "et rart arbejdsklima" og "ledere der understøtter min udvikling" i top fem hos kvinderne. Hos mændene er det derimod værdier som "markedssucces" og "prestige ved arbejdsgiveren", som ligger i top fem ud af de i alt 40 værdier, Universum beder de studerende tage stilling til.