Kvinder arbejder gratis i hjemmet. Det gælder specielt i de fattigste dele af verden, hvor kvinders har hovedansvaret for hjemmet og lægger op til 14 timers arbejde i husligt arbejde og omsorg for børnene. Dette tal er svimlende højt, men når vi ser på tallene fra Danmark, er det også helt skævt. Både kvinderne, erhvervslivet og samfundet betaler prisen
"Ifølge nye tal fra Oxfam Ibis bruger kvinder i de fattigste dele af verden op til 14 timer om dagen på ulønnet omsorgsarbejde, og 42 procent af verdens kvinder kan ikke deltage på arbejdsmarkedet, fordi de er ansvarlige for alle omsorgsopgaver i hjemmet."
Det skriver Lars Koch, generalsekretær for Oxfam Ibis og Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri, i et indlæg i Altinget.
De påpeger, at det koster lavindkomstlande tusinde milliarder kroner i BNP at ekskludere kvinder fra arbejdsmarkedet:
"Når private virksomheder går glip af kvinders ressourcer, påvirker det både deres egen konkurrenceevne, men også muligheden for at skabe et inkluderende arbejdsmarked og samfund. Og samtidig hindrer det kvinderne i at udnytte deres potentiale og forpurrer deres mulighed for at blive økonomisk uafhængige. Det er en pris, der koster disse lande dyrt."
Derfor skal vi ifølge de to debattører adressere kulturelle, politiske og sociale normer, såsom opfattelsen af kvinders evne til at bidrage på arbejdsmarkedet og deres rolle som omsorgspersoner.
Problemet eksisterer også i Danmark
Selv om vi har opnået langt mere ligestilling i Danmark end kvinder har i de fattigste dele af verden, er netop de kulturelle, politiske og sociale normer også en forhindring for, at danske kvinder frit kan realisere sig selv. Også i Danmark går erhvervslivet glip af potentiale og vækstmuligheder.
Tidsstudier fra Rockwoolfonden dokumenterer, at danske kvinder i gennemsnit udfører en times arbejde mere i hjemmet en manden. Regner vi lidt på det, bliver det 365 dage gange 1 time, hvilket giver 365 timer gratis ekstraarbejde årligt til kvinder.
Kigger vi nærmere på det 365 timer, som kvinder arbejder ekstra i hjemmet årligt, og dividerer tallet med en arbejdsuge på 37 timer, når vi frem til følgende tal:
Danske kvinder arbejder i gennemsnit 9,8 uger mere gratis i hjemmet end mænd årligt. Kvinder lægger med andre ord næsten 10 ugers ubetalt fuldtidsarbejde mere end mænd i hjemmet med tøjvask, indkøb, børn, madlavning, rengøring m.v.
Kvinders ikke-karrierefremmende opgaver på jobbet
Som om det ikke er nok, løser kvinder i højere grad en mænd såkaldt 'ikke-karrierefremmende arbejde' på jobbet. Det fremgår af bogen 'Nej-klubben'.
Nej-klubben blev stiftet af fire kvindelige professorer, der selv kæmpede med endeløse to-do-lister. Formålet med klubben var at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de nemlig stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb.
I bogen afslører de fire professorer resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med "ikke-forfremmende arbejde": planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde.
Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter, for nej, meritokratiet er en illusion, så længe vi ubevidst er styret af fordomme om køn. Det er derfor ikke kompetencerne alene, der afgør, hvem der kommer til tops, men også kønnet.
Forskellige forventninger til kvinder og mænd
For at kortlægge hvor mange ikke-karrierefremmende opgaver mænd og kvinder løser, fik
Nej-klubbens forskere adgang til tre års data over alle opgaver, som medarbejderne i
en stor konsulentvirksomhed havde løst:
"Det viste sig, at kvinderne brugte 200 timer mere om året på ikke forfremmende arbejdsopgaver end deres mandlige kollegaer. Det var en hel måneds arbejde hvert år, som ikke blev anerkendt eller set af deres ledere.", påpeger Lise Vesterlund i et interview i BT.
Vi kan derfor lægge fire ugers ikke-karrierefremmende arbejde sammen med de 10 ugers gratis arbejde i hjemmet. Resultatet er, at kvinders ikke-karrierefremmende arbejde i hjemmet og på kontoret løber op på 14 fulde arbejdsuger årlig.
Kvinder kan ikke 'bare' sige fra
Det voldsomme tal på 14 ugers ikke-karrierefremmende arbejde skyldes i høj grad, at vi har forskellige forventninger til kvinder og mænd. Samtidig er det sådan, at hvis kvinder 'bare' siger fra, bliver de også mødt med modstand. De påpeger professor Sara Louise Muhr fra CBS i en artikel i Djøf-bladet:
"Vi forventer feminin adfærd af kvinderne – og når jeg siger 'vi', mener jeg os alle sammen. Hvis kvinderne så siger fra over for de ’ikke-karrierefremmende’ opgaver, bliver de oplevet som for maskuline. Omvendt vil vi ikke på samme måde rynke på næsen af en mand, der siger: ’Næh, det er ikke mit job."
Selv om der er store forskelle på Danmark og verdens fattigste lande, hersker der i lande verden over indgroede forestillinger og fordomme om køn. Disse fordomme koster os allesammen dyrt - både kvinder, mænd, erhvervslivet og samfundet som helhed - fordi vi ikke er gode nok til at realisere kvinders potentiale.
Vi skal argumentere for kvinders karriere
Det er spild af ressourcer, når en kvindelig akademiker løser ufaglærte opgaver i hjemmet og på jobbet. Derfor skal vi tage et opgør med alle de argumenter mod kvinder, der både historisk set og den dag i dag bremser kvinders karrieremuligheder.
Professor Birgitte Possing præsenterer på fornemmeste vis disse argumenter i sin bog 'Argumenter mod kvinder'. Her samler hun argumenter imod kvinders uddannelses-, stemme-, valg-, erhvervs-, leder-, forældremyndigheds- og selvbestemmelsesret i Danmark gennem 170 år. Argumenterne har sat dybe spor i den offentlige debat og er blevet ført af højtplacerede mænd fra Johan Ludvig Heiberg i 1850’erne til Morten Messerschmidt i 2015.
Vi skal tage ved lære af historien og vende bøtten. Vi skal argumentere for kvinders karriere ikke kun af hensyn til kvinderne, men også af hensyn til mænd, erhvervslivet og samfundet. Det står lykkeligvis også nedfældet i FN's verdensmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar