Ifølge Danmarks Statistik er det nu for første gang kvinderne, der fører an i de sociale medier. Det er især på de større sites Faceboook, Twitter og Pinterst, at kvinder har indtaget førerpositionen
I maj måned kom der nye tal fra Danmarks Statistik, der viser at op mod 97 procent af alle danske kvinder i alderen 16 til 24 benytter sig af et eller flere sociale medier. Også de ældre kvinder følger godt med. 67 procent af kvinder i alderen 25 til 64 bruger sociale netværk, mens det kun gælder 60 procent af mændene i samme alder.
De unge mænd, i alderen 16 til 24, ligger også under de jævnaldrende piger. Kun 87 procent af drengene er brugere på et socialt medie, og det er en forskydning mellem kønnene på 10 procent.
På verdensplan er det også kvinderne, der er mest aktive på sociale medier, og igen er det især på de større sociale platforme, kvinderne vinder ind.
Christiane Vejlø peger på, at det især for kvinder handler om at holde personlige relationer ved lige. Hun udtaler til Børsen: ”Kvinder er generelt meget socialt anlagte og initiativtagere for det sociale for familien og i vennekredsen. Det handler om at holde relationerne kørende, og det kan de sociale medier.”
Kilde: djkommunikation.dk