/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Kvinder shopper tøj på nettet

mandag den 30. juli 2012

Kvinder shopper tøj på nettet

De lukrative online modeforetninger balancerer på grænsen mellem reklame, butik og journalistik

Mens mange kvantespring på nettet har været drevet frem af mænds nørdede interesser for sport, musik eller porno, er salget af tøj i høj grad en feminin forretning. 

For nylig vurderede trendbureauet Pej-gruppen, at op mod 1.000 danske tøjbutikker er i risiko for at lukke. Det er ikke, fordi vi er holdt op med at købe tøj, forbruget er bare rykket til nogle andre destinationer med netbutikkerne som vækstlokomotiv, både modemærkernes egne butikker og virtuelle varehuse som Trendsales og Smartguy-gruppen

»Så langt øjet rækker, vil vi se en global fremgang i salget af modetøj på nettet, fordi teknologien gør det stadig nemmere, og fordi tidsånden er til det«, siger direktør for Pej-gruppen Poul Erik Jakobsen til dagbladet Børsen.

En af de netbutikker, der har været trendsættende på onlinemarkedet er engelsek Net-A-Porter, der blev lanceret i 1999. Net-a-porter.com blev udtænktsom et dameblad mere end som en entydig butik. Der er trendguider, skønhedstips, interview og billeder af moderigtige folk på gaden, og dette indhold er vigtigt:

»Det gik hurtigt op for os - og det var virkelig en øjenåbner - at vi havde brug for et netsted designet af kvinder for kvinder. Kunderne skulle have samme oplevelse, som når de bladrer i et eksklusivt modemagasin som Vogue, bare med mulighed for at klikke på billederne og købe tøjet«, forklarede Net-A-Porters første brandmanager, Megan Quinn, forleden på en konference i Australien.

Net-A-Porter har med kunder i hele verden fordoblet sin omsætning år for år, og da netbutikken i 2010 blev solgt til luksusvarekoncernen Richemont, var prisen 3 milliarder kroner.