Ifølge en britisk undersøgelse er 80 pct. i IT-branchen mænd, mens hele 64 pct. ønsker flere kvinder på arbejdspladsen, skriver BBC. Kvinderne holder sig væk, fordi de har svært ved at identificere sig med billedet af en kodenørd
"Piger ser ikke IT som noget kreativt. Det er forestillingen om en nørd i et rum, der sidder og taster koder ind," siger Peter Mapstone, leder af IT-afdelingen på King Edward School VI. Han har deltaget i en ny britisk undersøgelse om kvinder i IT-branchen.
Og dette giver samtlige af IT-underviserne ham ret i, for mens drenge har et kreativt forhold til IT, har kvinder mindre selvtillid på det felt.
"Drenge er mere 'på'. De er ligeglade med, at de laver nogle fejl. De har en selvtillid omkring teknologi, hvor piger derimod er en smule generte," siger Carol Dawkins, der underviser børn i IT.
Kilde: Jyllands-posten.dk