Både H&M og Bestseller kurtiserer nu begge markedet for kvindetøj i
store størrelser, der i årevis har været en hengemt niche
Selv om hver tredje kvinde i Danmark har problemer med at skrue sig ned i en standard størrelse tøj, har modebranchen hidtil betragtet plus-size-kvinder som en niche.
For nylig kunne den danske modekoncern Bestseller - der blandt andet står bag Vero Moda, Only og Jack & Jones - lancere det nye tøjmærke Junarose, som henvender sig til kvinder i størrelse 42 og opefter.
Den svenske rival H&M lader dog ikke Bestseller få markedet for kvindetøj i plus-size
for sig selv, skriver Jyllands-Posten.
Med mærket &Other Stories er
H&M klar til at tage sin mundfuld af markedet, der i årevis har
været lidt af en niche på trods af, at kvinder i Danmark - og den
vestlige verden i øvrigt - ifølge al statistik udvider sig i størrelsen.
Før de to store koncerner gik ind på markedet for kurvede kvinder, så
har det herhjemme været overladt til mindre spillere som Ball Group, der
står bag mærker som Culture og Zizzi. I de seneste år har også det
nystartede mærke Carmakoma understreget, at markedet for modetøj til
plus-size kvinder er i udvikling.
Kilde: Business.dk
LÆS OGSÅ:
Modebranchen har overset hver tredje danske kvinde