Kvinder er guld værd for samfundet

I går skrev ugebrevet Mandag Morgen, at ’Kvinder er en underskudsforretning’. I dag kan vi læse i  Politiken Erhverv, at ’Mænd er en bedre forretning end kvinder’, mens en overskrift i Alt for Damerne lyder, at ’Kvinder koster samfundet dyrt’. I virkeligheden er kvinders indsats guld værd for samfundet

Som kvinde og mor til fire piger kan jeg ikke lade være med at studse over de seneste dages overskrifter om, at kvinder er en 'underskudsforretning', og at 'kvinder koster samfundet dyrt'. 

Avisoverskrifterne udspringer direkte af en analyse gennemført af professor Nina Smith fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet på baggrund af beregninger fra De Økonomiske Råds sekretariat.

Ifølge de tørre tal modtager kvinder 1,6 mio. kr. mere fra det offentlige gennem et liv, end de betaler i skat. For mænd er det lige modsat. De betaler 0,6 mio. mere, end de får tilbage. 

Jeg har haft den store glæde at interviewe professor Nina Smith i et kapitel til bogen ’Pæne piger kommeri himlen – kloge kvinder vælger selv!’, som jeg har udgivet på forlaget Frydenlund sammen med Anita Mac. I kapitlet står det bøjet i neon, at Nina Smith er fortaler for, at vi som samfund bliver meget bedre til at udnytte kvinders talentmasse og høje uddannelsesniveau på arbejdsmarkedet. 

Dette argument sætter også OECD fokus på i en rapport fra december 2012, hvor anbefalingen er, at medlemslandende skal bane vejen for kvinders muligheder på arbejdsmarkedet, hvis vi skal sikre økonomisk vækst og velstand i OEDC-landene.

Mål for kvinders værdi

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi som samfund spilder kvinders talentmasse, når højtuddannede mødre - som jeg selv - neddrosler karriereambitionerne for at få job- og familieliv til at hænge sammen. Når det er sagt, tænker jeg som cand.polit, at tallene fra De Økonomiske Råds sekretariat er en forsimplet målestok for kvinders reelle samfundsøkonomiske værdi. 

I avisernes spalter står der så vidt jeg kan se ikke ét ord om, hvilken værdi kvinder reelt bidrager med til velfærdsstaten - både i familierne, i rollen som mødre, i underbetalte kvindejobs og som ulønnet arbejdskraft i hjemmet. Jeg kunne godt tænke mig, at se nogle tal fra professorer på, hvilken reel værdi kvinder skaber i velfærdssamfundet. 

Ved at værdisætte kvinders reelle indsats, kan vi gøre kvinder til en bedre samfundøkonomisk forrenting ved at: 

1. Forgylde kvinder med en god løn og en fed pension for at føde og have det primære ansvar for børnene og husholdningen.

1. Sikre ligeløn og hæve lønnen i kvindefag, så kvinder tjener lige så meget som mænd, og dermed mere til statskassen.
2. Betale kvinder og mænd for arbejdet i hjemmet, så der yderligere bliver tale om at udvide beskatningsgrundlaget.

En mere realistisk vej frem  
Det kræver ikke megen hovedregning at nå frem til, at det bliver dyrt at forgylde kvinder for den indsats, de rellet yder i samfundet.

Imidlertid bliver vi som samfund nødt til at nytænke og bane vejen for, at flere kvinder kan gøre karriere, udnytte deres talenter på arbejdsmarkedet og føle, at deres indsats bliver værdsat. 

Skal vi lytte til rådene fra Nina Smith og OECD er én af metoderne at få flere kvinder til at lægge timer på arbejdsmarkedet er ved at få mænd til at lægge flere timer i hjemmet - blandt andet ved at mænd tager en større del af barslen.

PS. Jeg har lige læst i Berlingske, at sundhedsudvalget er enige om, at kvinder kan kompenseres med 2.400 kroner, når de donerer æg. Når vi ser bort fra det etiske problematiske i at betale for sådanne donationer, kan vi også stille os selv spørgsmålet: Hvor meget er en ægdonation værd? Burde prisen ikke i stedet være 240.000?