onsdag den 20. november 2013

Indien lancerer sin første bank kun for kvinder

NEW DELHI (Thomson Reuters Foundation) - Indien har tirsdag lanceret sin første bank kun for kvinder. Formålet med banken er at styrke de mange millioner kvinder i Indien, som ikke har adgang til deres egen bankkonto eller mulighed for at optage lån

En ny bank kun for kvinder - Bharatiya Mahila Bank - er netop åbnet i Mumbai. Formålet med banken er at gøre det lettere for indiske kvinder at få adgang til egen bankkonto, lån m.v. Det skriver Trust.org.

Ifølge Indiens premierminister Manmohan Singh løber mange succesrige indiske kvinder panden mod en mur, når de bliver ekskluderet fra bankerne:

"I flere århundrede har Indien skabt dygtige kvindelige ledere inden for en bred vifte af områder - videnskab, medicin, business, sport, politik osv. En ny global undersøgelse af "Top 50 Business Ledere" i verden, havde fire indiske kvinder på listen", udtaler Singh.

"Imidlertid afspejler det sig ikke, når vi ser på den virkelighed, som indiske kvinder møder. Den triste sandhed er, at kvinder i Indien bliver diskrimineret og har det svært både i hjemmet, i skolen, på arbejdsmarkedet og i offentlige stillinger. At styrke de indiske kvinder socialt, økonomisk og politisk er derfor stadig et fjernt mål."

Adgang til en bankkonto er af essentiel betydning for at styrke kvinders økonomisk, da banken udgør et trygt sted, hvor kvinderne kan spare penge sammen og optage lån, som kan bruges til investering i uddannelse, ejendom og forretning.
På verdensplan er der mere en 1,3 milliarder kvinder, som ikke har adgang til deres egen bankkonto. Det gælder blandt andet kvinder i Sydasion, Mellemøsten og Nordafrika.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar