fredag den 22. november 2013

Succes med ingeniør-legetøj til piger

Piger er andet og mere end prinsesser, mener den kvindelige ingeniør Debbie Sterling, der opfordrer pigerne til at supplere prinsesse-tiaraen med værktøjskassen GoldieBlox

 

 

Den amerikanske ingeniør Debbie Sterling har udviklet værktøjskassen GoldieBlox til de mange piger, der elsker lyserødt. Formålet er ambitiøst, nemlig at inspirere pigerne til at gå efter en fremtid som opfindere og innovatorer med sloganet: "toys for future inventors".

Alt tyder på, at Debbie Sterling får succes med sin værktøjskasse til pigerne, og det er lykkedes hende at indgå en aftale med legetøjskæden Toys'r'Us, så piger i mange lande kan blive inspireret til at interessere sig for teknologi og opfindelser på deres egne præmisser.

Debbie Sterling har altid selv haft en svaghed for rosa - og også for ingeniørfaget. Det er denne kombination, der har inspireret hende til at udvikle GoldieBlox.


LÆS OGSÅ:

Kvinder kaster gerne penge i pigers fremtid

EU: Naturfag er også for piger

Ingen kommentarer:

Send en kommentar