lørdag den 12. juli 2014

TENDENS: Voksne kvinder pryder modemagasinernes glittede sider

For ti år siden ville det løfte en del øjenbryn at se kvinder over 40 år som kampagnemodeller, men nu er det en tendens. Modehusene vil have købestærke kvinder i tale



Det er ikke i ungdommen vi topper. I hvert fald ikke som forbrugere - og slet ikke som kvindelige forbrugere.

Det har længe været marketingguruen Marti Barlettas mantra. Hun er ekspert inden for markedsføring til kvinder og forfatter til bogen 'PrimeTime Women'.

Nu har modebranchen taget budskabet til sig: Ifølge en artikel i Alt for Damerne vil der i efterårets modekataloger ikke kun være unge sild, men også stærke kvinder 40+.

"De ældre modeller bidrager med en personlighed, når de optræder for et modehus. Altså en kulturel ballast, en personlig historie, og en masse værdier, som vi som forbrugere kan spejle os i, og det tror jeg er vigtigt i en tid, hvor alle leder efter dybere værdier end bare hurtige trends", siger Chris Pedersen, modeekspert og vært og tilrettelægger hos DRK til altfordamerne.dk.

Kilde: Altfordamerne.dk

LÆS OGSÅ: 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar