fredag den 24. april 2020

Kvindelige statsledere giver deres mandlige kolleger baghjul under coronakrisen


Regeringer med en kvinde i spidsen har bemærkelsesværdig stor succes med at håndtere coronavirus-pandemien - selv om kvinder udgør mindre en syv procent af verdens ledere. Det skriver CNN

Taiwan, Tyskland og New Zealand har modtaget anerkendelser for landenes imponerende håndtering af coronavirus-pandemien. De har formået at inddæmme smitten gennem tidlig, videnskabelig intervention.

De tre lande er spredt over hele kloden: Det ene befinder sig i hjertet af Europa, det andet i Asien og det tredje er i beliggende i det sydlige Stillehav. Trods den store geografiske spredning har de én ting til fælles: De er alle ledet af kvinder.

Det samme gælder fire ud af fem nordiske lande, og disse nordiske lande – herunder Danmark – har hver især lavere dødelighed som følge af corona, sammenlignet med resten af Europa.

Det eneste nordiske land, der ikke ledes af en kvinde, er Sverige. Den svenske statsminister Stefan Löfven nægtede at lukke landet ned. I stedet har han holdt skoler og virksomheder åbne. Dødeligheden i Sverige er ifølge CNN steget mere end i de fleste andre europæiske lande.

'Videnskabsfornægtende mænd'
Sydkoreas (mandlige) præsident Moon Jae-in har ifølge CNN fortjent modtaget ros for udfladning af kurven af infektioner i sit land gennem udbredt brug af tests. Men mange lande er ifølge det amerikanske nyhedsmedie ledet af videnskabs-fornægtende mænd og har haft katastrofale følger.

Epicentret for pandemien er nu USA, hvor præsident Trump i månedsvis vendte det døve øre til flere advarsler fra topforskere. Tilsvarende afviste den britiske premierminister Boris Johnson alvoren og nægtede at indføre restriktioner for sociale sammenkomster længe efter, at sådanne restriktioner var indført i andre lande. Før han blev indlagt med Covid-19, fortalte han journalister, at virussen ikke ville stoppe ham fra at give hånd, når han skulle hilse på patienter på hospitalet.

Og den frygtede coronavirus ville ikke have spredt sig over hele verden så hurtigt, hvis ikke den kinesiske præsident Xi Jinping havde tilladt fem millioner mennesker at forlade Wuhan, før byen blev lukket ned.

Fordomme om kvinder i politik
I store dele af verden hersker der fordomme om, at kvinder ikke er lige så egnede som mænd til at gå ind i politik, og med håndteringen af coronakrisen gør kvindelige statsledere denne fordom om kvinder til skamme.

En analyse, der er udarbejdet af Georgetown University Center on Education and the Workforce viser, at en ud af otte amerikanere mener, at kvindelige politikere ikke er så egnede som mænd rent følelsesmæssigt. Analysen definerer imidlertid ikke, hvilke former for følelser, vælgerne mener, at deres politikere bør have, men der er en tendens til at dømme og straffe kvinder for at være ’følelsesladede’.

For eksempel kan en vred eller insisterende mand blive opfattet som selvsikker, mens en kvinde, der udtrykker de samme følelser, bliver set i et mindre flatterende lys. Tilsvarende ser mange vælgere positivt på, når mænd er sårbare, mens grædende kvinder ofte bliver betragtet som svage, siger Amanda Hunter, en talskvinde for Barbara Lee Family Foundation, der arbejder for kvinders ligestilling i politik og kunst.

Argumenter mod kvinder
Kvindelige statslederes succes under coronakrisen er med til at nedbryde fordomme om kvinder. Sådanne fordomme lever også i Danmark, hvor kvinder er underrepræsenterede i politik. Kun en tredjedel af Folketingets medlemmer og kvinder, og tallet er nogenlunde det samme i landets kommunalbestyrelser.

Forsker og forfatter Birgitte Possing har samlet en lang række ’argumenter mod kvinder’ i sin bog af samme navn. Citaterne, der er udvalgt fra den offentlige debat gennem 150 år, er sat ind i den specifikke historiske sammenhænge, og de har været fremført af både mænd og kvinder.

I betragtning af kvindelige statslederes succes under coronakrisen, er der nok en del argumenter mod kvinder, som vi godt kan kalde oldtidsklenodier. Det gælder blandt andet kuglestøder og tidligere medlem af Folketinget Joachim B. Olsens (LA) udtalelse om, at ’Det er en medfødt mekanik, der gør, at kvinder hellere vil gå derhjemme med børnene’.

Er kvinder bedre statsledere
Det store spørgsmål er, hvorfor kvindelige statsledere håndterer coronakrisen mere professionelt end mændene. Gisninger i udenlandske medier går blandt andet på, at du som kvinde skal være markant dygtigere end en mand for at nå helt til tops i politik, fordi du stadig her i 2020 har dit køn imod dig.

En anden årsag til, at kvinderne markerer sig på verdenskortet på grund af deres ansvarlige håndtering af coronakrisen, kan være, at piger fortsat opdrages med fokus på omsorg, end tilfældet er for drenge. Derfor ligger det måske mere til højrebenet for en kvinde at foretage en benhård prioritering og sætte menneskeliv over økonomisk vækst - noget, som USA's præsident Donald Trump har det mere svært ved.

Kilder: CNN, US News, Folketinget, Argumenter mod kvinder



Ingen kommentarer:

Send en kommentar