Ekstra Bladets musikskribent Thomas Treo har i tidens løb kaldt kvindelige kunstnere for blandt andet ”punkteret sexdukke”, ”kønsløs lolita”, ”fæl narrefisse”, ”dum blondine”, ”miavende sexkilling” og ”syg kælling”. Sådan lyder det i en kommentar i Politiken
Ekstra Bladet var engang et uomgængeligt medie i samfundet. I dag er den et sørgeligt ekkokammer for ældre mænd med blikket rettet mod fortiden. Det skriver Søren Schultz i en mediekommentar i Politiken. Han mener, at formiddagsavisen skal mande sig op, hvis den vil gøre sig gældende og tages alvorligt uden for ”bodegalampens skær”.
Kommentaren i Politiken er inspireret af et debatindlæg, skrevet af popmusikeren Jenny Rossander – med kunstnernavnet Lydmor – i musikmagasinet Gaffa, Her anklager hun Ekstra Bladets musikskribent Thomas Treo for sexisme, idet hun skriver: "Det er problematisk, at vi har et stort medie i Danmark, som tillader systematisk sexistisk nedgørelse."
Søren Schultz giver Jenny Rossander med hold i, at sexismen stadig trives i dele af den danske mediebranche. Det er ikke bare den subtile og skjulte sexisme, men også den eksplicitte, der bevidst går efter at skabe klik og annoncekroner på nettet.
De ældre mænd er ifølge Schultz avisernes
stampublikum. De unge og kvinderne foretrækker ifølge kommentaren ofte andre medietyper.
Schultz påpeger, at nutidens Ekstra Bladet er faretruende tæt på at have mistet sin relevans for andre end de mænd, den 24-7 servicerer med massageannoncer, side 9-piger, kendis- og sladderhistorier, krimistof og debatuniverser af arrige trolde.
Kilde: Politiken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar