Den svenske professor og fremtidsforsker Arne Jernelöv forudsiger patriarkatets undergang. Kvinders fremmarch på uddannelserne og fokus på kvinders rettigheder ikke bare i Norden, men også globalt, vil betyde, at kvinder overtager magten i verden
KVINDEMAGT: Inden for de næste 15 år tager kvinderne førertrøjen på i Nordeuropa. Om 20 år sker det samme i USA og Canada, mens der kommer til at gå op til 50 år i udviklingslandene, før kvinderne har overtaget magten. Med tidens dramatiske udvikling i den muslimske verden, kan kvindernes magtovertagelse endda komme til at gå endnu stærkere, og om gennemsnitligt 30 år sidder kvinderne på magten globalt.
Det forudsiger den svenske forsker Arne Jernelöv, som har udgivet en rapport om fremtidens kvindemagt på det svenske Institutet för Framtidsstudier.
Som fremtidsforsker arbejder Jernelöv metodisk med forskellige typer af fremtidsscenarier i bestræbelsen på at kigge i krystalkuglen og forudsige verdens gang. Nogle af fremtidsscenarierne kategoriseres som 'mulige', andre som 'mindre sandsynlige', mens andre igen er ’højst sandsynlige’. Et højst sandsynligt fremtidsscenarie er ifølge Jernelöv det scenarie, at kvinder overtager magten i verden.
I dag har både mænd og kvinder svært ved at forestille sig en global fremtid med kvinder ved roret, selv om denne fremtid ifølge Jernelöv står for døren. Vores forestillingsevne er begrænset af et fastgroet billede af, hvordan mænd og kvinder agerer, og hvordan magten er fordelt mellem de to køn.
Imidlertid er den svenske fremtidsforsker ikke i tvivl. Kvindemagt er en lige så stor samfundsmæssig revolution som urbaniseringen, og kvindernes frigørelse er en mere end 100-årig trend, som bryder igennem i stort set hele verden med forskellig styrke og hastighed.
Historisk set har mændenes dominans i verden ifølge Jernelöv baseret sig på to grundlæggende biologiske faktorer: Mænd er stærkere end kvinder, og det er kvinder, der føder børnene. Med fysisk magt har mændene kunnet få deres vilje gennemtrumfet, samtidig med at kvinder traditionelt ikke har kunnet kontrollere, hvornår de blev gravide og fødte børn. Det har historisk set betydet, at kvindens rolle har været at tage sig af børnene, hvilket ikke har levnet tid til ret meget andet.
I dag har kvinder i stadig flere lande adgang til prævention og ret til fri abort. Samtidig bliver kvinder i stadig stigende grad ligestillet med mænd lovgivningsmæssigt, så kvinder kan uddanne sig, tjene deres egne penge, være formuende og bruge deres stemmeret. Disse ting til sammen gør kvinder stærke og giver det tidligere svage køn en styrke, der betyder, at kvindeønnet i de kommende år folder sig ud i fuldt flor.
Kvinders indtog på uddannelserne vil ifølge Jernelöv styrke kvinders fremtidige indtjening og stilling i samfundet, og de senere år har vi i praksis oplevet, at piger overhaler drengene allerede i folkeskolen.
I Danmark er 61 procent af eleverne på de videregående uddannelser kvinder. I EU er 55 procent af alle universitetsstuderende kvinder, og på Tekniske Højskoler og Polyteknisk Institut i Kina er der også 55 procent kvinder. Selv på universiteterne i Teheran er over halvdelen af de studerende kvinder.
På arbejdsmarkedet er der efterspørgsel efter mennesker med gode uddannelser, og samtidig er der i stigende grad efterspørgsel efter færdigheder, som traditionelt anses for at være typisk feminine: Komunikationsevner, emotionel intelligens og netværksevner. At kvinder er i høj kurs ses på beskæftigelsestallene. I USA er flere kvinder end mænd i arbejde og når det gælder arbejdstagere under 30 år, tjener kvinder mere end mænd. Den samme tendens ser vi ifølge den svenske fremtidsforsker i et flertal af europæiske storbyer.
Parallelt med at kvinder uddanner sig og bliver stadig mere attraktive på jobmarkedet, glider den økonomiske magt over til kvinderne. I USA ejer kvinderne allerede over 50 procent af de private formuer. I Storbritanien er tallet 48 procent og i Skandinavien er tallet 45 procent. Udviklingen i kvindernes uddannelses- og beskæftigelsesniveau vil ifølge Jernelöv betyde, at kvinder om 15 år sidder på 60 procent af formuen. Og hvem bestemmer så, hvem der sidder i virksomhedernes bestyrelser?