/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Fokus på kvinderne giver businessfordele

lørdag den 2. april 2011

Fokus på kvinderne giver businessfordele

'Kig dine kvindelige kunder i kortene', er titlen på en businessbog, skrevet af Helle Katholm Knutsen. Bogen er udgivet på Børsens Forlag og giver god inspiration til, hvordan din virksomhed kan styrke sin konkurrencekraft og vinde markedsandele ved at fokusere på kvinderne 

Der er to grundlæggende forudsætninger, man må tilslutte sig, hvis man vil arbejde kreativt med kønsforskelle for at skabe konkurrencefordele for sin virksomhed:

1. Mænd og kvinder er lige.
2. Mænd og kvinder er forskellige.

Det skriver Helle Katholm Knutsen, der er forfatter til businessbogen: 'Kig dine kvindelige kunder i kortene', som er udgivet på Børsens Forlag.

Ifølge forfatteren er det ene køn er ikke bedre end det andet – og hvis man vil behandle kunder ens, må man behandle dem forskelligt.

Helle Katholm Knutsen stiller skarpt på fire stærke grunde til at interessere sig for sin kvindelige kunder:

  1. Der bliver flere og flere kvinder inden for alle brancher – også inden for de traditionelle maskuline bastioner som gør-det-selv, biler, finanser og forretningsrejser.  
  2. Kvinder råder over en meget stor del af husstandens indkomst, og de køber ind til hele netværket -  mænd køber til mænd, kvinder køber til mange.  
  3. Kvindelige kunder udbreder sig i langt højere grad om deres gode og dårlige oplevelser end mandlige kunder. 
  4. Kvinder er anderledes end mænd. De ser ikke bare anderledes ud.
I op mod 40 år har det været politisk ukorrekt at tale om kønsforskelle, og når Helle Katholm Knutsen i sin bog målrettet genopliver vores viden om kønsforskelle og ser dem i en kommerciel sammenhæng, er det ifølge forfatteren ikke for at blæse en kønskonkurrence i gang.

Det er ganske simpelt, fordi der er markedsandele og penge i at kende sin kunde, sætte sig ind i hendes liv og finde ud af, hvad hun er på jagt efter.

Find bogen 'Kig dine kvindelige kunder i kortene' her