/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Fremtiden tilhører kvinderne

tirsdag den 26. april 2011

Fremtiden tilhører kvinderne

Kvinder uddanner sig som aldrig før og er i overtal på stadig flere videregående uddannelser. Samtidig står kvinder for omkring 80 procent af danske husstandes indkøb. Det gør kvinder til en særdeles interessant motor for vækst for dansk erhvervsliv både i rollen som medarbejdere, kunder og lederpotentiale

”Womenomics” er ikke lige et ord, man hører hver dag. Ikke herhjemme i hvert fald. I udlandet derimod har det allerede i et par år gået sin sejrsgang. Det skyldes ikke mindst eksil-danskeren Benja Stig Fagerland, som er ekspert i Womenomics - sammenhængen mellem kvinder, marked og økonomi - og som ofte interviewes til nationale og internationale medier, herunder Sunday Times Magazine, The Guardian og Der Spiegel. Sammen med cand. polit. og journalist Anne-Mette Michaelsen har hun stiftet House of Womenomics, det første internationale videnshus i Skandinavien med hovedfokus på womenomics. Huset har til formål at geare virksomheder til fremtidens vækstmarked.