Den internationale undersøgelse ’Who makes the news’ dokumenterer, at mediebranchen er en verden domineret af mænd. Mediernes mandefokus kan koste på bundlinjen, hvis kvindelige abonnenter falder fra
Kvindelige kilder er i undertal inden for alle stofområder i mediebilledet. Det dokumenterer den internationale undersøgelse ’Who makes the news’.
Kvinders manglende deltagelse i samfundsdebatten kan være et problem ikke bare for demokratiet, men også for mediernes bundlinje. Det gør Christina Fiig opmærksom på i et debatindlæg i Politiken i dag. Hun forsker i køn og europæisk politik ved europastudier på Aarhus Universitet.
Ved at overse kvinderne, risikerer medierne ganske enkelt at miste kvindelige læsere, og ifølge 'Who makes the news’, er der grund til bekymring:
Ved at overse kvinderne, risikerer medierne ganske enkelt at miste kvindelige læsere, og ifølge 'Who makes the news’, er der grund til bekymring:
- Sammensætningen af kilder i de danske medier i undersøgelsen illustrerer en kønsmæssig skævhed, idet 31 procent er kvinder, og 69 procent er mænd, om end der er tale om en gradvis stigning i andelen af kvindelige kilder over tid.
- Godt to af tre kilder i de danske nyhedsmedier er mænd, og kvindelige kilder er i undertal inden for alle stofområder – politik, underholdning og sport, videnskab og sundhed, velfærd, ret og social udvikling og økonomi.
- Det mest overraskende resultat tegner de politiske nyheder sig for. De er nyhedsredaktionernes højest prioriterede emne og dominerer knap hver tredje nyhed. Trods den relativt høje andel af kvinder i parlamentarisk politik og i dansk toppolitik er her langt flere mandlige end kvindelige kilder.
Et speciale fra Syddansk Universitet, ’Breaking the News’, udarbejdet af Tina Bryld, kortlægger antallet af kvinder og mænd i aviserne Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten i nyhedsuge 26, 2009. Analysen af uge 26 dokumenterer ligeledes en udtalt skævhed i kvinder og mænds optræden i aviserne:
I Politiken er hver fjerde kilde eller subjekt i en artikel en kvinde, i Berlingske er det hver femte og i Jyllands-Posten hver syvende.
Tina Brylds speciale påpeger en dobbelthed i interviewet med tre chefredaktører: Kønnet er ikke relevant i forhold til kilder i avisen, men vigtigt, når det gælder avisens økonomi, oplagstal og annoncører. Her er kvinders position et væsentligt parameter.
Et åbent spørgsmål er derfor ifølge Christina Fiig, om økonomiske hensyn kan bidrage til at skabe større ligestilling i mediebilledet, fordi kvindelige læsere gerne vil kunne identificere sig med debatter, erfaringer, problemstillinger og viden i deres avis?
Et åbent spørgsmål er derfor ifølge Christina Fiig, om økonomiske hensyn kan bidrage til at skabe større ligestilling i mediebilledet, fordi kvindelige læsere gerne vil kunne identificere sig med debatter, erfaringer, problemstillinger og viden i deres avis?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar