Verdens bryggerier gør ihærdige forsøg på at udvide kundeskaren til også at omfatte kvinder. Danske Carlsberg er ingen undtagelse. Bryggerigiganten lancerer nye kvindeøl
Nu lancerer Carlsberg øllen Copenhagen og mærket Beo, som hverken er øl, cider eller sodavand, men en "brygget forfriskning" med bryggeriets ord.
De nye øl henvender sig til den generation af øldrikkere, som ikke udelukkende kerer sig om smag, men også design. Målgruppen på denne øl er moderne kvinder og mænd mellem 23 og 35 år, oplyser selskabet ifølge epn.dk.
"Vi kan se, at der er en række forbrugere, herunder kvinder, som er meget bevidste om designet, når de vælger drikkevarer. Det kan være situationer, hvor de står på en bar, og de ønsker, at deres drikkevarer matcher tøj og taske. Her fravælger de måske øllen, fordi designet ikke appellerer til dem," siger Jeanette Elgaard, innovationsdirektør i Carlsberg.
Kilde: Epn.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar