I 2028 vil kvinder kontrollere 72 procent af alle indkøb verden over ifølge The Boston Consulting Group. Det har teknologibranchen fået øjnene op for, idet et forskningsprojekt gennemført af Designpeople dokumenterer, at kvinders tilgang til IT-produkter er helt anderledes end mænds tilgang
Ingeniører skal tage kvinder mere alvorligt og lære at tænke som kvinder. Sådan lød budskabet på en konference på Dansk Design Center i forbindelse med afslutningen af et treårigt forskningsprojekt gennemført af Designpeople.
Typisk er det features som anvendelighed, enkelthed og lækkert design, der motiverer kvinder til at købe, mens kvinden typisk er mindre interesseret i ekstra features.
Det skriver bureaubizz.dk
Mænd ser typisk det tekniske produkt som sit legetøj og et statussymbol, men B&O har fundet ud af, at kvinder ønsker, at nye produkter bygger videre på velkendte funktioner, så kvinden ikke skal begynde forfra, når hun skal betjene et nyt produkt. Samtidig er kvindens tilgang meget mere rationel end mandens:
’Kan det bruges til noget?’
’Hvilken værdi har det for mig?’
Det gælder derfor ifølge B&O om at målrette både produkterne og markedsføringen direkte til kvinderne.
Læs mere om forskningsprojektet på femaleinteraction.com