Ikke kun de kvindelige journalister og ingeniører har taget førertrøjen på, når det gælder startløn. Også i kommunikationsbranchen klarer kvinderne sig bedre end mændene ved forhandlingsbordet. Det viser Dansk Journalistforbunds undersøgelse af lønforholdene for årets dimittender
Den gennemsnitlige startløn for nyuddannede, der får job i kommunikations-branchen, er 28.149 kr. Tallet er et gennemsnit af ansættelserne inden for privat- og offentlig kommunikation.
Regner man kvinder og mænd for sig, viser det, at kvinderne rundt regnet ligger 1.263 kr. over mændene. Forskellen er størst i offentlige virksomheder, hvor kvinderne overhaler mændene med hele 1.700 kr. Kvinderne inden for det private erhvervsliv får til sammenligning 800 kr. mere med hjem i lønposen.
Kilde: DJkommunikation.dk