Hvad er kvinder vil have? Det spørgsmål har mange stillet gennem tiden, blandt andet den kendte psykoanalytiker Sigmund Freud:, som skrev: ”Det store spørgsmål, som aldrig er blevet besvaret, og som jeg ikke har været i stand til at svare på trods mine 30 års studier i den kvindelige sjæl er: Hvad vil kvinder have?”
Spørgsmålet er et milliondollar-spørgsmål, fordi kvinder i stigende grad bliver en økonomisk magtfaktor i det 21. århundrede. Nu har det amerikanske erhvervsmagasin Forbes forsøgt at give svaret på, hvad kvinder vil have - i hvert fald hvad angår kvinders ønsker på nettet.
Ifølge magasinet er netsurferkvinden anno 2012 på udkig efter:
- informativt og spændende indhold
- smart design, der gør det nemt at navigere
- engagerede onlinefællesskaber
- artikler, indlæg og kommentarer, der taler til og for den kvindelige læser i et friskt og nutidigt sprog
- passionerede skribenter, der inspirer kvinden til at spare penge, forandre verden, klatre op ad karrierestigen eller gå efter det liv og den karriere, hun drømmer om
- underholdning sidst på eftermiddagen, hvor hun trænger til et kick
Sidst, men ikke mindst skal successitet have den udefinerlige kvalitet, der inspirerer kvinder til at dele stoffet med deres sociale onlinenetværk, i e-mails og i samtaler med mødre, søstre, venner og kolleger.