/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Skandinaviens første bilstylingsbureau for kvinder

onsdag den 27. juni 2012

Skandinaviens første bilstylingsbureau for kvinder

Stadig flere af bilbranchens tunge drenge er ved at få øjnene op for kvinders stigende interesse for biler. Nu tilbyder Kvindebil.dk at style alle typer af biler til kvinder, der gerne vil give bilen personlighed

Hvorfor skal biler være så kedelige. Og hvorfor er det så svært at se forskel på de modeller, der er på markedet. Og hvorfor er det lige, at biler skal være så strømlinede, at kun få modeller levner plads til det personlige udtryk. Og hvorfor er de fleste biler lavet af mænd til mænd.
Det er de spørgsmål, der har inspireret brandingekspert Anne-Mette Michaelsen fra Powerkvinderne og grafisk designer Karin Bonnesen til at lancere Skandinaviens første bilstylings-site for kvinder: Kvindebil.dk

"Mange bilmærker er begyndt at køre ræs i opløbet om kvindernes gunst, men alt for få har fået øjnene op for, hvordan kvinder vil forkæles", siger Karin Bonnesen.
"Det er dejligt, at der er kommet flere farver, sjov og ballade specielt på mikrobilerne, men som designer ser jeg spændende muligheder i at udvide paletten, så hver enkelt kvinde kan få sin helt unikke bil."

Kvinder vil have stil
Mens mange mænd går op i hestekræfter og blærerøvsværdi, har kvinder mere fokus på, hvordan bilen kan gøre livet lettere for hende til en fornuftig pris.

"Mange kvindelige trendsettere vil gerne have en bil, der udtrykker ejerens personlighed - en bil, der med store eller små raffinementer udstråler, hvem vi er", siger Anne-Mette Michaelsen, der i januar 2013 udgiver bogen 'Tænk som en kvinde - og tjen flere penge' på Gyldendal Business samme med Benja Stig Fagerland.

"Kvinder pendler ikke så langt som mænd på vej til og fra arbejde, så derfor er kvinders krav til bilen ofte anderledes - selv om kvinder naturligvis indbyrdes er meget forskellige. Det er netop denne forskellighed, som vi vil give den enkelte kvinde mulighed for at udtrykke kreativt."

Lukrativt for alle bilmærker
Kvindebil.dk henvender sig både til den enkelte kvinde og til den bilforhandler - eller leverandør, der gerne vil gøre noget ganske særligt for sine kvindelige kunder.

Tal fra den internationale bilbranche viser, at kvinder i stigende grad sætter sig i førersædet, når det gælder bilkøb, idet kvinder ifølge tal fra den internationale bilbranche udgør et hurtigt voksende kundesegment.

"Vi udvikler designs til styling af alle typer biler. For den enkelte bilforhandler giver det den fordel, at kunden selv kan beslutte stil og farver - og sætte sit helt unikke præg på stylingen", siger Karin Bonnesen og gør samtidig opmærksom på, at Kvindebil.dk i august afholder sit første eksklusive styling værksted for kvinder, der gerne vil skabe deres eget bil-look.

Besøg Kvindebil.dk