/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Højtuddannede kvinder vil booste salget af færdigretter

søndag den 16. september 2012

Højtuddannede kvinder vil booste salget af færdigretter

"Salget af færdigretter vil sandsynligvis fortsætte med at stige. Ikke kun fordi vi får mere og mere travlt, men også fordi man vil prioritere tiden til noget andet end madlavning", siger seniorforsker Nina Veflen Olsen til Videnskab.dk

VÆKSTMARKED: Karrierekvinder får mere og mere travlt, og derfor bliver færdigretter et vækstmarked. Det spår seniorforsker Nina Veflen Olsen.

Men samtidig med at specielt karrierekvinder køber færdigretter, kæmper mange med dårlig samvittighed, når de ikke selv hakker gulerødderne, koger risene og smager den hjemmelavede sovs til efter arbejdstid.

Det viser resultater fra et nyt Nofima-studie, der bliver publiceret til efteråret i British Food Journal. Nofima er ’Det norske matforskningsinstituttet’.

"Det, der som regel kommer op til overfladen først, er de positive momenter med færdigretterne. Man vil spare tid, og bruge den på noget andet end madlavning. Men efter et stykke tid kommer også bekymringerne", siger Nina Veflen Olsen

"Deltagerne spørger for eksempel sig selv, om det er i orden, at maden ikke er hjemmelavet, om maden giver dem den ønskede livskvalitet, og om deres børn ikke skal lære at lave mad."

Nofima-forskeren fortæller videre, at nogle af deltagerne frygter, at de bidrager til noget miljømæssigt negativt.

"Det, som så fremhæves, er mængden af emballage, man smider væk. Men akkurat dette er todelt, da det også nævnes af enkelte som positivt, at kun lidt madrester skal smides ud."

Kilde: Videnskab.dk