Science: It's a girl thing!
Sådan lyder overskriften på den kampagne, som Europa Kommissionen i sommeren 2012 har lanceret for at lokke flere unge kvinder til at interessere sig for tekniske fag, forskning og innovationKvinder uddanner sig som aldrig før, men mange tøver stadig med at søge optagelse på uddannelser inden for naturvidenskaben. Det er grunden til, at Europa Kommisisonen har lanceret kampagnen ’Science: It's a girl thing!’, der har til formål at vække unge kvinders interesse for naturvidenskabelige studier.
Stadig en mandeverden
Naturvidenskaben opfattes traditionelt som en mandeverden, idet 70 procent af os i højere grad forbinder naturvidenskab med maskuline værdier end med feminine. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science, fra University of Virginia i USA.
Samtidig viser en undersøgelse gennemført af Sylvie Kerger fra Luxembourg Universiteter, at kvinder som udgangspunkt mere interesserede i, hvad naturvidenskaben kan bruges til, end drengene er. For at vække kvinders nysgerrighed skal fagene derfor linkes til kvindelige interesser, hvis unge kvinder skal få lyst til at søge optagelse på studierne.
Kampagnesite til kvinder
I forbindelse med kampagnen har kommissionen da også lanceret en hjemmeside, som hurtigt springer i øjnene som utraditionel i forhold til gængse og langt mere formelle EU-sites. På kampagnesitet er der brugt mange af de virkemidler, som generelt er effektive i forhold til kommunikation til kvinder: Farver, forskellige typografier, smilende ansigter, øjenkontakt og uhøjtideligt ’du’-sprog med overskrifter som: Find din indre forsker.
Samtidig er der masser af rollemodeller i form af unge kvinder fra forskellige EU-lande, hvilket giver siden et internationalt pift og inspiration til at bryde grænser, erobre verden og tænke internationalt.
Argumenterne for, at de unge kvinder skal vælge naturvidenskaben er klinisk renset for tungt fagsprog og kedelige statistikker om job- og indtjeningsmuligheder. I stedet er fokus på, at de unge kvinder kan være med til at gøre en forskel i verden for miljø, dyr og mennesker – noget, som mange kvinder ganske givet føler for.
Besøg 'Science: It's is a girl thing!' her