/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Julesucces hos pigerne

mandag den 24. december 2012

Julesucces hos pigerne

Siden 1979 har Lego forgæves forsøgt at appellere til pigerne, men den nye serie Lego Friends er blevet revet ned fra hylderne i en sådan grad, at mange piger i aften vil kigge forgæves efter de lyserøde klodser under juletræet

"Det er det mest betydningsfulde strategiske træk vi har gjort i et årti. Nu vil vi have fat i de andre halvtreds procent af verdens børn."

Sådan lød det fra Legos topchef Jørgen Vig Knudstorp til Bloomberg i 2011.

Lego Friends har været en enorm succes, hvor Lego for første gang har ramt rigtigt med en serie til piger.

De lyserøde klodser i pige-serien Lego Friends blev ellers i første omgang udskældt for kønsdiskrimination, men har siden udviklet sig til et vækstlokomotiv i legetøjsvirksomhedens buldrende vækstmaskine. Salget nærmer sig niveauet for kæmpesuccesen på drengesiden, Ninjago-serien .

Lego har måttet vinke farvel til omsætning i det vigtige julesalg, fordi der ikke har været Lego Friends-æsker nok på hylderne.

Lego Friends blev lanceret herhjemme i februar, og i Storbritannien den 26. december sidste år og i USA 1. januar med et marketingsbudget på 228 mio. kroner.