/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Supertankeren Mærsk skal ændre kurs

tirsdag den 18. december 2012

Supertankeren Mærsk skal ændre kurs

Der er ikke blevet gjort nok i Maersk Line for at sikre diversitet i medarbejderstaben og udnytte de gevinster, som diversitet kan give. Det vurderer virksomhedens talent manager

"Kulturen i en virksomhed må man jo ikke bruge som en sovepude. Hvis man konkluderer, at der er elementer i kulturen, der gør det sværere for kvinder, må vi jo ændre den kultur". Det udtaler Jessica Wagner, der er talent manager hos Maersk Line, til Jyllands-Posten.

"Shipping har en meget mandsdomineret kultur, og det har vi også her. Men jeg vil også sige, at vi i Maersk Line har en ret høj andel af kvinder, hvis man ikke tæller besætningerne ude på skibene med. Den er nemlig på 46 pct.," siger Jessica Wagner.

"Men det er ikke nok bare at have en stor andel af kvinder i et selskab, hvis man ikke kan finde ud af at holde på dem og sørge for, at de har lige så gode muligheder for at komme op på højere niveau. For vi kan ikke frasige os, at jo højere op i organisationen, man kigger, jo færre kvinder er der," siger hun.

Gennem de senere år har Maersk Line dog arbejdet på at forbedre diversiteten, og inden for det sidste år, har ledelsen sat øget fokus på netop problematikken.

"Vi har ikke sat tidshorisont på det her, for det er ikke et projekt, der kører et par år. Det skal integreres i virksomhedens DNA, og det tager tid. Når jeg siger, at vi arbejder dedikeret på det her, så er det jo ligesom en supertanker, der skal ændre kurs. Det sker ikke natten over, men det skal nok lykkes."


Kilde: jp.dk