/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Lady Gaga inspirer erhvervslivets top

mandag den 28. januar 2013

Lady Gaga inspirer erhvervslivets top

Hun optræder i kjoler af kød. Hun får mænd til at trække i netstrømper. Og hun simulerer lesbisk sex på motorcykler foran titusindvis af koncertgængere i hele verden. Ikke desto mindre bliver popdronningen Lady Gaga kaldt for vor tids største og bedste leder


”Jeg eeelsker Lady Gaga. Ikke så meget hendes musik. Men hende”, siger Simon Sinek, en 39-årig englænder, som har gjort kometkarriere som visionær tænker. Sinek tager op mod 400.000 kr. for et enkelt foredrag, og ved årets VL-døgn er han blandt hovedtalerne. Det skriver Jyllands-Posten.

Simon Sinek blev berømt blandt erhvervsledere, efter at han i 2009 udgav sin bog "Start With Why: How Great Leaders Inspire Everyone to Take Action", som blev en bestseller. Når Sinek taler, lytter topchefer, og i dag spidser Danmarks 600 vigtigste ledere ører. Han vil blandt andet fortælle om Lady Gaga.

”Vær mere visionær. Vær som Gaga. Jo mere du inspirerer, desto mere bliver du selv inspireret”, siger Sinek.

”Hun kan noget, som ganske få mennesker i verden har magtet. Hun kan forklare, hvordan hun vil have verden til at se ud. Nøjagtig som Martin Luther King og Nelson Mandela. Hendes budskaber er positive. De handler om inddragelse og ligestilling og er konsekvente - om hun står på scenen eller afholder pressekonference for at sælge en læbestift: Uanset om du er mand eller kvinde, sort eller hvid, til mænd eller kvinder, skal vi alle være os selv. Live Out Loud.”

Et kontonummer på gravstenen
”Lady Gaga har en større forretning end alle de danske ledere. Hun har et imperium. Hendes evner til at fremstille produkter, innovere og generere indtægter er langt større end de fleste virksomheder.”

Sinek mener ifølge Jyllands-Posten, at erhvervslivet optager sig så meget af resultater og numre, at det har glemt, hvorfor resultaterne og numrene betyder noget, og her kan virksomhederne lære af Lady Gaga:

”Indtægter, markedsandele, aktiekurser. Det handler altid om antal i erhvervslivet. Men vil du have stående på din gravsten, at du byggede et større firma end alle andre? Nej, det vil ingen. Ingen vil have deres kontonummer på gravstenen.

Folk vil have stående, hvad de gjorde for andre. Hvis du bygger et stort firma, hvorfor laver du det så ikke nyttigt for andre også - som Lady Gaga.”

Lyt til Lady Gaga 'Born this way' på Youtube.com