Kvinder har de sidste ti år udgjort knap halvdelen af ph.d.'erne, men sidder kun på 16 procent af professoraterne. Altså må man tro, at omtrent hver fjerde professor får stillingen, fordi de er mænd, og ikke fordi de er mest kvalificeret. Det Frie Forskningsråd satte på deres årlige konference fokus på køn i forskningsverdenen
Der skal gøres op med kønsskævheden i akademias højere luftlag - ikke for kvindernes skyld, men for universiteternes skyld. Sådan lød budskabet på Det Frie Forskningsråds (DFF) årlige konference i København 14. marts ifølge Kvinfos Webmagasin.
"Ud af 100 professorer er kun de 16 kvinder. Der må være noget i strukturerne, som kan ændres, så vi kan udnytte potentialet bedre", sagde bestyrelsesformand for DFF, Peter Munk Christiansen,da han indledte på konferencen.
Som bagtæppe for konferencen havde Dorte Henriksen og Carter Bloch, Aarhus Universitet, udarbejdet statistik om køn og forskning i Det Frie Forskningsråd. Tallene viser bl.a., at selv mænd, der får afslag på forskningsrådsansøgninger, bliver forfremmet oftere end kvinder, der får bevilget forskningsmidler.
Den tråd tog Jesper W. Simonsen, divisionsdirektør i Norges Forskningsråd, op i sit indlæg. Forskere er nemlig ikke så gode til at genkende kvalitet, som de tror, sagde Simonsen og henviste til en amerikansk undersøgelse, hvor en forskerstab blev sat til at vurdere ansøgere til en stilling som laboratorieleder. Identiske ansøgninger blev forsynet med henholdsvis fornavnet Jennifer og John - og 'John' blev systematisk vurderet som mere kompetent, ligesom forskerstaben foreslog bl.a. højere startløn til John end til Jennifer.
Læs artiklen på Kvinfo.dk
