Langt flere kvinder end mænd bruger Facebook på telefonen. Det viser en ny undersøgelse fra Telenor
Ifølge undersøgelsen bruger 49 procent af danskerne Facebook på deres smartphone. Men hvis man kun kigger på kvinderne, er der tale om et betydeligt højere tal. Her er det nemlig hele 62 procent, der laver statusopdateringer på deres telefoner, mens det kun er 36 procent af mændene.
Sociolog Emilie Van Hauen sammenligner tendensen med den måde henholdsvis mænd og kvinder socialiserer på. Mænd mødes sjældent over en kop kaffe og en sludder. Det gør kvinder i højere grad.
Van Hauen vurderer, at mænd er meget mere handlingsorienterede og resultatorienterede. Deres opdateringer handler i højere grad om, at de har opnået noget eller skal have hjælp til at opnå noget. Kvinder skriver om hvad som helst. For dem handler det mere om følelser og relationer.
Kilde: Metroexpress.dk
LÆS OGSÅ:
Brands vil møde kvinderne på Facebook