/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Konference: Hvordan får vi flere kvinder i dansk forsknings top?

torsdag den 14. marts 2013

Konference: Hvordan får vi flere kvinder i dansk forsknings top?

Det Frie Forskningsråd afholder i dag konferencen ”Køn, forskning og excellence”, der sætter fokus på den skæve kønsfordeling i toppen af den danske forskningsverden

Der findes mange højt kvalificerede kvindelige forskere i Danmark. Desværre når de færreste helt til tops, når forskerstillinger skal besættes. De nyeste tal fra Uddannelsesministeriet viser således, at professorstillinger i Danmark i 2011 var besat med 84 procent mænd og 16 procent kvinder. Men forskningsverdenen har ikke råd til at lade de kvindelige talenter gå til spilde, hvis Danmark fortsat skal være en stærk forskningsnation.

Det er baggrunden for, at Det Frie Forskningsråd nu sætter fokus på problemstillingen med konferencen ”Køn, forskning og excellence”, der foregår i Moltkes Palæ torsdag den 14. marts. Med den håber rådet at bringe et tiltrængt fornyet skub i diskussionen om, hvordan vi kan få skabt en mere ligelig kønsbalance i alle forskningsmiljøerne.

I forbindelse med konferencen udgiver Det Frie Forskningsråd analysen ”Køn og forskning i Det Frie Forskningsråd”. Analysen giver et overblik over centrale emner og relevant datamateriale vedrørende kønsfordelingen i den danske forskningsverden. Desuden ser den nærmere på kønsaspektet i forhold til Det Frie Forskningsråds praksis.

Kilde: fivu.dk