/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Kvinder vil have noget kønt at se på

tirsdag den 23. april 2013

Kvinder vil have noget kønt at se på

Jord under neglene er ikke alle kvinder begejstrede for - og det har Keld Bjergegaard allerede for flere år siden taget højde for i sine plantecentre, hvilket har kunnet mærkes på omsætningen

Det kan da godt være, at det er mænd, der svinger spaden og graver huller, men det er kvinderne, der bestemmer, hvor rhododendronen skal leve sit liv. Og busken kommer under ingen omstændigheder op i indkøbsvognen, hvis ikke kvinderne har givet deres accept først.

Det fremgår af en artikel på Business.dk tilbage fra 2006, hvor plantecenterejer Keld Bjergegaard, der har en fortid som bl.a. finansdirektør i DFDS og selvstændig virksomhedsrådgiver, fortæller, hvordan han fik succes hos kvinderne. Tilbage i 2006 udtalte han:

"Jeg følger hele tiden med i, hvad kvinderne tænder på, når de handler. Det er jo ingen hemmelighed, at det er dem, der bestemmer. Ude som hjemme. Og selv om der er kvinder, der ikke ved så meget om havearbejde, er det alligevel deres ord, der tæller, når familien eller parret er på indkøb."

Keld Bjergegaard en mand, der ved, hvad kvinder tænder på, hvilket han tog højde for i indretningen af sit gartneri, der ifølge artiklen fra 2006 "mere minder om et lyst møbelvarehus med pyntegenstande, små kulørte puder, frynsede sjaler og glinsende similismykker ved siden af Flittig Lise, kaktusser og ribsbuske. Hele tiden er der noget nyt for øjet, og de krydrede blomsterdufte giver det hele et drys af hygge."

Ifølge Roskilde Lokalavis solgte den gamle gartner i 2012 sin planteskole som følge af uoverensstemmelser mellem ham, Roskilde Kommune og Roskildefestivalen.

Kilde: Business.dk 
Besøg planteriget.dk, som i dag har fået ny ejer
Find Planteriget på Facebook