Der skal stilles skarpt på, hvad det rent økonomisk betyder at få flere kvinder med i virksomhedernes bestyrelser, vurderer tidligere reder i A.P. Møller, Thomas Thune Andersen
"Hvis vi skal have flere kvinder i bestyrelserne og mere vigtigt på direktionsgangene, skal vi have en diskussion om, hvad det betyder økonomisk for virksomhederne at få flere kvinder med. Det handler om at få en bestyrelse og ledelse, der er sammensat med de rette og forskellige kompetencer. Vi skal fokusere på, hvilket afkast der er for virksomhederne ved at få en større mangfoldighed i bestyrelserne", siger tidligere reder i A.P. Møller, Thomas Thune Andersen til Business.dk
Den tidligere reder mener, at det går alt for langsomt med at få flere kvinder med, og det skyldes,a t debatten i Danmark handler om de forkerte ting, nemlig om, hvor gode vilkårene er ved graviditet, og om kvinder vil eller ikke vil. Det er også vigtigt, men ikke afgørende for at få rykket udviklingen.
Thomas Thune Andersen påpeger, at det ikke giver noget ekstra at få flere kvinder i bestyrelserne, hvis de optræder som mændene.
Kilde: Business.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar