”Kvinder er bange for det, som mænd er gode til, nemlig at miste
fodfæstet for en stund”, vurderer erhvervsmanden Asger Aamund, som
mener, at det er grunden til, at kvinder ikke går efter topposter
”Kvinder vil gerne være fagligt bedre end dem, de leder, og det er
derfor, at kvinder er glade som afdelingsledere. Her gør de fantastisk
nytte, man kan regne med dem, og i den rolle er kvinderne trygge.”
Det udtaler erhvervsmanden Asger Aamund i bogen ’Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv’.
”Det er derfor, vi ser, at mange kvinder for eksempel er
laboratorieledere og har en 15-20 laboranter under sig. De bliver
mellemledere, når de har overbevist sig selv om, at de er enormt dygtige
laboranter og klar til at instruere andre i laboratoriearbejdet. De ser
sig mere som instruktører end som ledere. Ledelse er jo at skabe
resultater gennem andre mennesker, ikke at fortælle mennesker, hvad de
skal gøre.”
Ifølge Asger Aamund begynder kvinder at vakle, efterhånden som de
kommer op i hierakiet, fordi så længe, du kun er afdelingsleder og har
tre under dig, så betyder din faglige kompectence måske tre-fjerdedele,
og din lederkompetence med at lede tre mennesker... det finder du nok ud
af.
”Men efterhånden som du arbejder dig op og bliver funktionschef og
underdirektør og direktør og administrerende direktør, så træder kravene
til dine faglige kompetencer i baggrunden, og kravet til din
mennskeledelse træder i forgrunden. Og her står kvinderne så sjovt nok
af, selv om man siger, at kvinder ofte er større menneskekendere end
mænd.”
Kvinders fordomme om topledelse
Ifølge Asger Aamund vil kvinder gerne have menneskekontakt, og de tror, at den mister de, hvis de kravler helt op.
”Hvis du er afdelingsleder for tyve, har du en eller anden daglig
kontakt med de mennesker, men din menneskekontakt bliver bestemt ikke
mindre, når du kravler op ad stigen. Kravet til en topchef er, at du
skal lede andre, her er der ikke mere nogen, der ser på, hvilken
baggrund du har. Du leder hele butikken. Din opgave er at sikre, at dine
medarbejdere får succes, for så får du det selv.”
En anden årsag til, at kvinderne ikke har været med i toppen af
karrierestillingerne er ifølge Asger Aamund flinkeskolen. Ifølge
erhvervsmanden har der været en stærk tendens til, at når en ambitiøs
kvinde er kommet ud fra handelshøjskolen og gerne vil gøre karirere, så
bliver hun gift og gravid og får et barn, og så bliver der vækket en ny
selvforståelse i hende.
”Hun lader bare de andre køre forbi sig, og det kan man bare ikke.
Man kan godt komme tilbage og være specialist, økonomisk rådgiver eller
advokat, men man kan ikke komme igen efter 10 års pause og så tage helt
op i toppen. Det er meget svært. Så man får et handicap, hvis man vælger
at stille karrieren mere eller mindre på standby.
Kvinder skal lade være med at gå på deltid og sætte deres karriereliv i stå. De skal insistere på at kunne folde sig ud. ”
LÆS OGSÅ:
Maskuline jobannoncer skræmmer kvinder
Køb
bogen ’Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv” her, og
læs interviews med spændende personligheder om kvindeliv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar