Flere kvinder i EU's digitale sektor ville øge det årlige BNP med 9 mia. EUR, viser EU-undersøgelse
Hvis flere piger var interesserede i
en karriere i den digitale sektor, og hvis flere kvinder fik job i
sektoren, ville det være til gavn for den digitale industri, for
kvinderne selv og for EU's økonomi. Det er hovedkonklusionen af
Europa-Kommissionens undersøgelse om kvinder i IKT-sektoren.
Ifølge undersøgelsen er der i øjeblikket for få kvinder beskæftiget i KIT-sektoren.
-
Ud af 1 000 kvinder med en bachelorgrad eller en grad på tilsvarende niveau, har kun 29 en grad i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (de tilsvarende tal for mænd er 95 ud af 1 000), og kun 4 ud af 1 000 vil i sidste ende blive beskæftiget i IKT-sektoren.
-
Kvinder forlader i højere grad end mænd sektoren midtvejs i deres karriere, og de er underrepræsenteret i ledende og beslutningstagende stillinger (endnu mere end i andre sektorer).
-
Kun 19,2 % af de ansatte i IKT-sektoren har kvindelige chefer, sammenlignet med 45,2 % af de ansatte i andre sektorer.
Hvis denne tendens blev vendt, og
hvis kvinder var beskæftiget i den digitale sektor lige så ofte som
mænd, kunne det europæiske årlige BNP ifølge undersøgelsen blive øget
med omkring 9 mia. EUR (1,3 gange Maltas BNP). IKT-sektoren ville få
gavn af dette, idet organisationer, der er mere tilgængelige for kvinder
i ledende stillinger opnår en 35 % højere egenkapitalforrentning og et
34 % højere samlet afkast til aktionærerne end andre sammenlignelige
organisationer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar