lørdag den 5. oktober 2013

KORT NYT: Mænd er parate til at skrotte rollen som forsørger

Et flertal af danskerne mener, at det er ok, hvis det er kvinden i parforholdet, der tjener mest


Selvom det som regel stadig er manden, der tjener flest penge i parforholdene herhjemme, så ville det være i orden, hvis det var omvendt.

Faktisk ville 62 procent af de adspurgte mænd i en rundspørge fra Gallup have det godt med være i et forhold, hvor kvinden tjener mest, skriver Berlingske.

To procent af mændene ville have det dårligt med det, mens 31 procent ville have det hverken godt eller skidt med, at kvinden havde den tungeste lønpose.

- Det viser, at der er sket et skred i vores holdninger til kønnene, og at den traditionelle opdeling med manden som hovedforsørger ikke eksisterer i samme grad, siger Pernille Tanggaard Andersen, sociolog og lektor ved Syddansk Universitet, til Berlingske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar