fredag den 15. november 2013

Sådan får arbejdsgivere succes hos kvinderne

Hvis du som arbejdsgiver skal have succes hos kvinderne, skal du satse på ligeløn, synlige kvinder i ledelsen og en familievenlig personligepolitik. Det viser en ny undersøgelse

 


Kvinder uddanner sig som aldrig før, og derfor bliver det for mange virksomheder et stærkt konkurrenceparameter at være i stand til at tiltrække og fastholde talentfulde kvinder.

Ifølge en ny undersøgelse, gennemført af den globale rekrutteringsvirksomhed Randstad, svarer næsten 50 procent af kvinderne, at ligeløn er det mest effektive værktøj, når man som virksomhed skal tiltrække kvinder. Kun 37 procent af mændene er enige i denne vurdering.

Samtidig mener 34 procent af kvinderne og 31 procent af mændene, at en virksomhed vil være mere attraktiv for kvinder, hvis der er kvinder i ledelsen.

31 procent af kvinderne og 26 procent af mændene mener, at en virksomhed kan gøre charmere kvinderne ved at have en familievenlig personalepolitik.

Mænd og kvinder er stort set enige om, at ledelsesuddannelser og programmer for kvinder også vil gøre en virksomhed mere attraktiv set med kvindeøjne. 25 procent af kvinderne og 24 procent af mændene var enige i denne vurdering.

67 procent af deltagerne i undersøgelsen spår, at der i 2020 vil være flere kvindelige lederes på deres arbejdsplads. Samtidig er 76 procent af kvinderne enige om, at kvinder i ledelsen er et vigtigt parameter for dem, når de overvejer at søge job i en ny virksomhed.

Kilde: Sun-sentinel.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar