lørdag den 2. november 2013

Seks professorer: Flere kvinder vil gavne forskningen

"Antager man – som Det Frie Forskningsråd – at mænd og kvinder i udgangspunkt er lige intelligente og har et lige stort potentiale til at blive dygtige forskere, står vi ikke alene over for et problem med ligestillingen. Vi befinder os i den langt alvorligere situation, at vi ikke udnytter talentmassen godt nok til gavn for dansk forskning og det danske samfunds internationale konkurrenceevne."


Sådan skriver seks professorer fra Det Frie Forskningsråd i et svar på kritik fra professor Hans Bonde, som mener, at det er forkert at gøre en særlig indsats for at at tiltrække flere kvinder til forskningsverdenen. Kritikken både fra Bonde og andre debattører går ud på, at hvis kvinderne er gode nok, klarer de sig uden kønspolitiske initiativer. Til det svarer de seks professorer:

"Nej, det gør de ikke. Og det er der mange grunde til, har adskillige undersøgelser gennem de senere år vist. En af de helt åbenlyse grunde er selvfølgelig, at det er kvinderne, der føder børn, tager mest barsel og lægger flest kræfter i familierne efterfølgende, hvorfor det kan være svært at etablere en forskerkarriere, der kræver langt mere end 37 ugentlige arbejdstimer. Det gør det svært for kvinderne at producere lige så mange forskningsresultater som mændene, specielt i den unge alder, hvor karrieren skal tage fart. Det stiller kvinderne i en ulige konkurrencesituation, når der måles på eksempelvis publikationer og citationer. Ingen har belæg for at sige, at kvinder er mindre talentfulde forskere end mænd. Derimod kan man med god ret hævde, at der findes en række barrierer, der kan være med til at forklare, hvorfor under en tredjedel af landets lektorer er kvinder og kun en sjettedel er professorer."

Læs kronikken på b.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar