/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Der kan blive brug for mandekvoter

fredag den 13. december 2013

Der kan blive brug for mandekvoter

Både blandt chefer og almindelige medarbejdere er kvinderne i overtal i Lyngby-Taarbæk Kommune. Mandlig tillidsmand mener, det er en naturlig udvikling, men vil ikke afvise tiltag, der skal få flere mænd i chefstolen


Kvinderne er i overtal på chefgangene i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det viser kommunens nye ligestillingsopgørelse ifølge Lokalavisen.dk.

65 procent af de kommunale ledere er kvinder, mens der kun er 35 procent mandlige ledere. Tallet hænger nogenlunde sammen med resten af medarbejderstaben, hvor kvinderne med 74 procent er i klart overtal. Dermed adskiller Lyngby-Taarbæk sig en smule fra resten af landets kommuner. Her viser tallene på landsplan, at andelen af kvindelige ledere udgør 58 procent, mens andelen af mandlige ledere udgør 42 procent.

Ifølge Leif Luxhøi-Petersen, der er tillidsmand og næstformand i MED-udvalget i kommunen, er udviklingen et resultat af, at mange kvinder i dag vælger det offentlige som arbejdsplads, mens mændene går efter en karriere i det private erhvervsliv. 

Tillidsmanden vurderer, at der om fem-ti år formentlig vil være endnu færre mandlige ledere end i dag, og at der derfor kan blive behov for særskilte initiativer, så flere mænd kommer til tops.

Kilde: Lokalavisen.dk